Tirsdag, 15. marts 2011 kl. 23:00 / assimilation, borgerlig, holdninger, humanist, integration, konservativ, politik, regeringen, tvivl, valg
Borgerlig humanist... og hvad så?
2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I dag er der maksimalt 8 måneder til Folketingsvalg - og jeg er for første gang nogen sinde i tvivl om, hvad jeg skal stemme.
De første 20 år af mit liv befandt jeg mig på venstrefløjen (eller rettere... siden jeg som 12-årig startede med at interessere mig for politik og begyndte at komme i den lokale SFU-afdeling).
Det vendte som 20-årig i 1990, da jeg startede på Københavns Universitet på biokemi-studiet -som jeg i øvrigt aldrig fuldførte. Her vendte jeg mig først mod Venstre og efter et par år fandt jeg på plads som Konservativ. Det har jeg været siden, og jeg er da også medlem af partiet.
Mit problem i dag er, at samtlige de borgerlige partier langt overvejende snakker økonomi, skat, begrænsninger i flygtningestrømmen o.s.v. Hvad pokker skal man stille op, når man dybest set er langt mere interesseret i mennesker end i penge?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tjener gode penge, men jeg har faktisk ikke noget mod at betale min skat, når den går til meningsfyldte formål.
Jeg støtter gerne den enlige mor med ekstra tilskud til børnepasning, pensionisten med boligtillæg, og jeg er overbevist om, at vi alle kommer bedst ud af det, hvis vi bruger de nødvendige ressourcer på at integrere indvandrere ordentligt i Danmark.
Jeg vil gerne have et godt sygehusvæsen, en folkeskole på europæisk eliteniveau og et samfund, hvor det er i orden at sige, at man tror på omsorg i modsætning til forsorg.
Samtidig er jeg bestemt ikke interesseret i at betale til en overordentlig stor mængde administratorer i det offentlige system - folk der sender papirpenge frem og tilbage; lad dog de bredeste skuldre bære de svageste rygge - og lad de andre i fred. Jeg mener ikke, efterløn er en grundlovssikret ret, men noget der skal tilgå de FÅ, der rent faktisk har brug for den.
I gamle dage var Konservative fortalere for disse værdier - og det påstås stadig i partiets pjecer, at de er gældende i dag. Mit problem er blot, at disse for regeringen drukner i skattelettelser og efterlønsreduktioner, i Venstres assimilationsproblematikker, i flygtningepolitik, Bankpakker og nye kreative ministerielle måder at sige ingenting på.
Misforstå mig ikke - jeg er helt bevidst om nødvendigheden af en konsekvent økonomisk politik, men er vi virkelig kommet dertil, at dette er det 1., 2. og 3. vigtigste punkt på den konservative dagsorden. Kan det passe, at det er Venstre, der skal pippe om værdidebat?
Hvor pokker er den stærke stemme, der tør stå ved, at for Konservative handler det om mennesket før pengene. Hvor er platformen for alle os borgerlige vælgere, der ikke er "kolde økonomer og folk, der sætter egen vinding først" (som venstrefløjen indimellem - med nogen rette - beskylder os for).
Jeg er stadig konservativ - men er Konservative det? Jeg håber det, men jeg ved det ikke, for der tales mere med tal end med ord fra Folketingsgruppen. Der ekskluderes mere (flygtninge etc) end der inkluderes. Jeg synes, at den kollektivisme, som er en grundpille i konservatismen har trange kår.
Så med maksimalt 8 måneder til valget kan jeg blot konstatere: Jeg er borgerlig humanist... og hvad så?
