Hej alle sammen, så er jeres helt egen Kenzo the Dog her igen. Det er ikke sådan når man er lidt optaget af alle mulige ting og Chefen har også være meget optaget og så har computeren ikke altid været åben så jeg kan skrive. Jeg vil bare sige at jeg er blevet rigtig voksen og Chefen betror mig mange ting, bl.a. så går jeg jo løs på et lille stykke vi har lige her ved siden af, det er rigtig dejligt. Nogengange går vi fem og tilbage, men her for nylig er vi begyndt at gå udenom, så er der et stykke vej med græs og ingen biler fordi den er blind og så kommer der et stykke med grøn sti, og den tur går vi nu og i går, så fik jeg lov at gå løs længere. Altså vi kommer ned til forenden af stien, så er der en lille vej hvor der kører biler og dér kommer jeg normalt i snor, men Chefen sagde plads til mig og så gik jeg det der hedder "fri ved fod" hen til hvor den anden grønne sti starter, Ja det var meget meget fint synes jeg og chefen var vældig tilfreds. Så da stien sluttede, fik jeg igen en pladskommando og så fulgtes vi ad over den lille vej og jeg fik så lov at løbe fri i græsset på den anden side, det er så dejligt, måske er det fordi jeg snart bliver er 4 år og er vældig fornuftig i øjeblikket. Jeg er jo ret fornuftig når jeg møder andre hunde, men der er en hund jeg kan ikke døje ham, det er sådan at vi næsten mødte ham i går. Chefen ser jo alt og hun fik øje på ham før jeg så ham, os så kommanderede hun mig i sit, tog en godbid frem og holdt den for min næse og hvor var den lækker, så sagde hun at nu skulle jeg bare kigge på godbidden og glemme hunden og det er ligesom når der kommer toge eller knallerter forbi, det gik, jeg kunne næsten ikke se den dumme hund og da han var forbi fik jeg godbidden og megen ros a Chefen. I dag på vores lange tur, der kom en lille hund, vi har mødt ham før og han har et meget grimt sprog, han råber mange grimme ting når han ser os, jeg vil slet ikke skrive det her hvad det er han råber, for jeg ved at Chefen ikke vil have at jeg skriver så grimme ting, nå men det gør han og den unge pige der går med ham hun råber ad ham, så stoppede vi op og Chefen sagde at hun synes de skulle komme hen til os, den unge pige kunne næsten ikke høre noget fordi den dumme hund larmede så meget, men de kom hen og stod lidt fra Mc, jeg trådte op på Mc for at kigge nærmere, men hunden råbte grimme ting til mig og jeg skulle lige til at råbe tilbage til ham, så sagde Chefen, "nej Kenzo det skal du ikke, jeg skal lige tale lidt med den lille fyr her", så stoppede jeg for så vidste jeg godt at Chefen skulle have lov at koncentrere sig om det. Så sagde Chefen noget meget stille til den lille hund, jeg kunne ikke rigtig høre det fordi han råbte så højt, men pludselig stoppede han med at råbe, Chefen fortalte ham at han var dygtig og smuk og det var dejligt at han kunne tie stille og så gik han helt hen til Mc og kyssede Chefens hånd, mens hun talte med ham og den unge pige. Chefen sagde bagefter til mig at den lille hund nok ikke fik lov til at hilse på andre mennesker og andre hund og det var derfor han var så uforskammet. Senere mødte vi en sød cairn terrier som vi begge hilste på, han var en sød og frisk fyr.
Nu varer det ikke så længe før vi skal starte på træning igen, i år har jeg ikke fået lov at bestemme hvad vi skal fordi Chefen skal gå til noget selv, det er noget der hedder Zumba, jeg ved ikke hvad det er, men måske skal jeg lige spørge om jeg ikke kan komme med! Jeg elsker jo at træne. En anden grund til at vi ikke skal til så mange ting er, at Chefen skal ind på hospitalet og bores i hovedet og have fjernet en dims, det ved vi ikke hvornår hun skal, men hun har gjort det hele klar, men det varer måske mange måneder før hun skal ind på hospitalet.
Nå nu kalder Chefen og vil gerne have at jeg kommer ind til hende. Mange kys fra mig


Hej så er jeg her igen, det er ikke nemt når man har så travlt. Billedet der er på i dag er af mig, naturligvis, og mine lækre fødder. Ja de er lækre selv om jeg løber så mange km hver dag på asfalt, grus og græs, og alligevel er de bløde og dejlige at røre ved, det siger Chefen selv og hun kigger på dem hver dag og på ørerne, øjnene og tænderne, ja selv neglene. I dag har vi været ude og løbe og jeg løb 8 km, det var en dejlig tur langs strandparken.
Ja Chefen siger at jeg har lækre fødder og så er der også lige min flotte vandskyende pels og mine smukke gyldne øjne, jo Kenzo the Dog er ret lækker, når jeg selv skal sige det og jeg har jo da også mange veninder.
Jeg har også fået en ny lille veninde, hun var kun 9 uger da jeg mødte hende forleden dag, hun bliver en stor smuk jagthund når hun er voksen. Cille hedder hun, ligesom en anden veninde jeg har, men hun er en cairn terrier. Nå men den lille Cille var mægtig vild med Chefen og hendes godbidder og hun kravlede rundt på MC og var slet ikke bange for den, det er der nogen gange hvalpe der er, men som regel ikke så længe, så hopper de op og ned fra scooteren.
Ja så er vi snart færdige med lydighedskurserne og det dér lydighedsrally jeg fortalte om sidst er meget sjovt, vi er nu ikke så dårlige til det, selvom det er lidt svært for Chefen med de skilte, men vi er nu ret gode, vi går en bane og så gør vi det igen og anden gang er vi rigtig gode, så jeg er ret godt tilfreds med at jeg meldte os til det og Chefen er heller ikke utilfreds. Jeg har fået flere nye venner og det er dejligt. Der er Cody en stor larmende schæfer, han råber ret meget, men er nu meget rar og så er der Molly en lille pudel, hun er meget sød og er vild med mig og dem sidste er en yndig prinsesse, Zora, hun er en Payton Jack Russell terrier og mega sød og køn, ikke så køn som mig naturligvis, for mig er der ingen der slår.
Så var vi jo på sporkursus, nøj hvor var det sjovt, der var vi også kun 4 hunde og det var kun en af de andre og så mig der havde prøvet at bruge næsen før. Jeg bruger jo næsen hver dag når jeg finder mine metalting ude i haven og når jeg spiser min aftensmad også ude i haven, nå men Betina, det er læreren, fortalte hundeejerne hvordan man lægger et spor. Små skridt og så lægge godbidder med små mellemrum, det har vi jo prøvet, men Chefen gik de 20 meter det første spor skulle være og hun havde små bitte kyllingepølse stykker der blev lagt ned i hendes spor, Uhm kyllingepølse hvor lækkert. Nå men så kom hun jo tilbage til mig, jeg var bundet til MC og stod der og ventede, men der skulle gå lidt tid før vi kunne starte med at gå sporet. Der er to dufte den ene er den der er i luften, når Chefen går sporet hænger hendes duft i luften og den anden er på jorden for når hun træder på græsset, knækker det og en masse partikler fra Chefen ryger lige ned på jorden og de bliver liggende meget længe, men duften i luften forsvinder ret hurtigt, så det er den duft i jorden jeg skal gå efter. Efter et stykke tid tog Chefen mig, jeg var iklædt min spritnye sporsele, og vi gik hen til den orange dims hun havde sat for at markere start. Så fik jeg den lange sporline på, også spritny og så gav Chefen mig kommandoen, SPOR og jeg startede hurtigt ud og fandt lynhurtigt godbidden i startsporet og så gik det eller derudaf, ind i mellem slog jeg lige et lille sving for at sikre mig at sporet var dér hvor jeg mente det var og det var det. Min næse vibrerede meget og jeg nærmest sniffede de godbidder der lå, op i munden. Bagefter sagde Chefen at jeg nærmest gryntede som en gris mens jeg gik, nej jeg tror bare at hun skulle drille, der er da ikke noget gris over mig vel? Jeg er jo Kenzo the Dog. Da vi var færdige med det spor, det var jo så nemt og der lå en dejlig pølse for enden af sporet uhm num, så noget vand og så hvilede vi lige lidt, altså det var Chefen der havde behov for det og så forlod hun mig igen for at lægge et andet spor et andet sted og denne gang meget længere og det gik også fint, der var bue på, men det er jo ikke noget problem for mig for jeg undersøger det hele omhyggeligt for at sikre mig at jeg stadig er på sporet og så er det bare derud af. Det var bare så dejligt, og Chefen lagde endnu et spor og der var et knæk på sporet, men det var heller ikke et problem, da vi var færdige med det 3'die spor sagde Chefen at nu skulle vi hjem selv om der var lidt tid tilbage, hun var træt, så vi vendte næsen hjemad. Da vi kom hjem fik vi dejlig mad begge to og så slappede vi rigtig af, jeg gik ind og lagde mig i mit værelse og Chefen sad i chefstolen og jeg kunne høre at hun faldt i søvn, nøj hvor vi havde hygget os rigtig meget. Nu har Chefen bestilt nogen sporpinde så man kan se hvor sporet er lagt for nu skal vi ud og gå spor selv og min onkel tager med for at filme os, det vil Chefen så lægge ud på min hjemmeside, så kan alle mine fans rigtig se når filmhunden arbejder med næsen. Nå nu må jeg løbe, Chefen kalder på mig.
Hej sallesammen, så er jeg her igen og filmstjernen er stadig på, der bliver reklameret meget for STORM filmen fordi DVD'en er frigivet så man kan købe den alle steder. Jeg er heller ikke helt glemt, forleden dag da jeg kom løbende ved siden af MC, var der en dame på cykel der råbte til Chefen "Er det ikke ham den kendte hund fra filmen?", "jo" Råbte Chefen så tilbage "Det er ham der er ude på sin motionstur". Ja så jeg er stadig lidt på. Man kan også vinde noget hvis man kan svare på et spørgsmål, jeg vil ikke skrive hvad det er for et, men gå selv ind og kig på det, jeg er sikker på at du godt kan svare på det spørgsmål http://www.sandrewmetronome.dk/index3.html .
Jeg hjælper Chefen rigtig meget, forleden dag var min onkel Per her for at sætte sådan et alarm op for Chefen, mens han stod oppe på stigen tabte han en af de dersens metalting man skruer ind i væggen, og den røg på gulvet, straks sagde Chefen om ikke jeg kunne hjælpe og jeg fandt den hurtigt med min næse, Chefen kunne ikke se den på gulvet, men jeg fandt den for jeg er bare rigtig god.
Samme dag da vi var ude og gå, holdt der en taxa på parkeringspladsen og Chefen kender alle de dersens chauffører, så chaufføren hilser på Chefen og siger "Dav fru Storm", ja fru Storm, det sagde han, jeg forsøgte at komme til at spørge Chefen, men hun var lige optaget af at tale med chaufføren. Da de var færdige med at snakke og vi skulle videre, spurge jeg Chefen "Hvorfor kaldte han dig for fru Storm, det hedder du jo slet ikke!" "Nej" sagde Chefen " men du hedder jo Storm i filmen, så bliver jeg jo til fru Storm fordi jeg er din menneskemor" Nå ja det havde jeg jo slet ikke tænkt over, men det er jo rigtigt.
Vi er startet til lydighedstræning og den allerførste gang vi skulle af sted, have Chefen ikke sagt hvor vi skulle hen. Når vi kører/jeg løber på stien er der et sted, hvor vi kan enten køre til venstre eller ligeud og jeg har vist fortalt at jeg kender forskel på højre og venstre og at fortsæt betyder at vi kører ligeud. Vi kørte på stien og Chefen sagde "fortsæt" og jeg svarer altid "forstået Chef" to gange gø og så kørte vi og jeg kunne se hvor det var vi var på vej hen, til træningspladsen. Da vi så kom frem fik jeg lidt vand og Chefen slap mig og jeg spurtede rundt for at hilse på hver enkelt af mine venner og fortælle at det var så længe siden vi havde set hinanden. Nøj hvor var det dejligt, jeg var helt fjumset, lige indtil Chefen kaldte og sagde at nu skulle vi arbejde. En af damerne sagde at hun havde fået plakater fra filmen, de havde hængt på hende arbejde i banken fordi banken havde reklameret for filmen og nu have hun taget med med hjem for hun kendte jo stjernen. Billedet her på dette indlæg er et gammet billede af Chefen og mig, måske kan vi få taget en nyt billede - snart.
Vi starter også snart op på det andet kursus vi skal på, det er lydighedsrally og det er mig der har bestemt det og jeg har også selv betalt det med mine lommepenge. Chefen siger hele tiden at hun nok ikke kan finde ud af det med de skilte, men det tror jeg godt hun kan og der er jo også en instruktør der underviser os. Ellers må jeg jo hjælpe hende. Det varer heller ikke så længe så skal vi på et sporkursus, så det er rigtig meget vi skal og jeg glæder mig meget. Hov nu kalder Chefen, hun har tabt noget jeg skal tage for hende, hej med jer.
