Bloggen lukker, Læs mere

Anders Buchs Go'morgen Danmark-blog

Mandag, 6. september 2010 kl. 08:39 / go' morgen danmark, internettet

Skab din egen hjemmeside

5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I mandagens udgave af Go’ Morgen Danmark kiggede vi på hjemmesider … hvor du kan lave din egen … hjemmeside!

Primært kiggede vi på www.wix.com der gør det muligt, at lave en flot Flash hjemmeside – og det meget nemt!

Andre muligheder vi kort nævnte, var www.123hjemmeside.dk, www.bricksite.com og www.weebly.com.

Nåeh ja – og så havde jeg lavet en hurtig side til Lisbeth. Den finder du her: www.wix.com/AndersBuch/Lisbeth

Og skriv endelig i kommentar feltet – med et link – hvis du selv laver en flot side, du vil dele med os andre!

- Anders



5 kommentarer


1. dbn89 06-09-2010 21:13Rapportér/anmeld
Hej Anders,

Ja det er jo fint med nogle løsninger til den almene dansker som ikke kan finde ud af at kode eller noget. Men jeg faldt over én ting i interviewet med dig. Du siger Flash skal bruges til lyd/video/lækre bevægelser etc. Nu ved jeg ikke om du sagde det for at holde den almene dansker på et niveau hvor man kunne følge med, eller du mener det. For der er jo det fantastiske library fra Google, jQuery, som, i min opfattelse, er det ultimative værktøj til at lave hjemmesider.

Det er letvægts, det er EKSTREMT fleksibelt og det giver dig alle de super fede ting som flash kan, bare bedre! Det eneste jeg ville lave i flash var nok spil af en art, og der ville jeg alligevel nok vælge at kode dem i JAVA da det bruges til ex. Android kan kan exporteres med nogle værktøjer.

Dertil skal disse værktøjer jo også sammenligned med nogle fa de fantastiske CMS'er som er her ude. Så hvidt jeg kunne forstå kan man ikke hente wix.com siden til et privat domæne (i alt fald ikke uden betaling). Så ville det ikke være bedre at edukere vores ny-hjemmeside-magere til selvhjælp? I flæng nævnes der e107, phpnuke, joomla og wordpress, hvor samtlige andre end WordPress falder til jorden i forhold til fleksibilitet til det brugerklientel som du henvender dig til.

WordPress har jo et utal af gratis temaer, det er ekstremt let at sætte op. Det er gratis, og det er meget nemmere at vedligeholde end en flash hjemmeside.

Ellers kan jeg jo bare sige jeg synes det er fantastisk der er de her gratis tjenester, da jeg endnu har til gode at finde en side der kan lave noget jeg personligt synes er lækkert. Men det er jo derfor vi andre har arbejde hist og her :)

Mvh
Dennis
2. mbjbif 06-09-2010 22:37Rapportér/anmeld
Der bliver sagt i indslaget at wix.com er gratis og der kun skal betales for domæne m.m. Men som jeg ser det, så skal man minimum slippe $ 4,08 pr. måned. Er det helt forkert?

MBJ
3. dbn89 06-09-2010 23:01Rapportér/anmeld
@Mbj

Så hvidt jeg kan forstå er det gratis så længe du vil have deres reklamer.

Deres billigste plan koster $4.95 om måneden (4.08 hvis man bestiller for et år). I den pakke får du 500mb plads på wix' servere, men ikke noget domæne.

Vil du af med reklamerne skal du smide $9.90/måned.

Dertil skal du lægger prisen på et domæne. Et *.dk domæne koster ~80kr i oprettelse og derefter ~50.- kr om året.

De fleste .com/net/org/eu etc koster ~130kr i oprettelse og derefter mellem ~200-900kr om året (.as i den tunge ende, med de fleste generelle domæner som com/net/org/biz/info omkring 280.- om året).

Dennis
4. anders.buch.go 07-09-2010 07:35Rapportér/anmeld
@Dennis — tak for dit gode input. Du har helt ret i, at jeg tænker meget i hvem publikummet er, når vi laver vores hjemmeside indslag. Lisbeth spørgsmål med ”jamen — vil det sige, at man går ind på en hjemmeside, for at oprette en hjemmeside?” afslører ganske godt, at barren ikke skal sættes for højt.

Du har fuldstændig ret i dine betragtninger; der findes masser af gode alternativer, der ikke nødvendigvis kræver noget kodning — men dog alligevel en teknisk indsigt, som ikke alle har. Min begejstring for wix.com opstod primært på grund af deres grafiske editor og deres samling af templates; at man faktisk kunne lave en side meget hurtigt, som så lækkert ud. Og du har helt ret — er behovet bare lidt mere, end man vil dele lidt billeder og tekst på en side, så skal man ud og bruge lidt andre teknologier.

@MBJ — som Dennis rigtigt nok skriver, så har wix.com en gratis plan, som giver dig adressen wix.com/DitNavn/DinHjemmeside + reklamer i bunden af siden for Wix. Vil du undgå det, koster det - du kan se alle deres planer her: http://www.wix.com/upgrade/website - klik på ”Wix Premium Plans” for at se detaljer.
5. tvkassen 07-09-2010 17:05Rapportér/anmeld
Kan virkelig anbefale i123. De har en hurtig support og er altid flinke og billige.

Indlægget er lukket for flere kommentarer.



goekspert