Hop til indhold

Mit univers

Søndag, 7. februar 2010 kl. 18:31 / projekt baggang, sne, sommer

Før og efter.... - og nogle andre ting

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Vi har jo været i gang med at sætte baggang i stand. Det har jeg lovet at vise nogle før- og efterbilleder af. Så det vil jeg da lige gøre, når nu vi er ved at være færdige. Der er lige lidt med nogle kontakter og lister - sådan er det vidst altid :) 

1 Juni 2009.jpg

7. feb 2010.jpg

Det bedste er faktisk, at det kun har kostet omkring 3000 kr - ja, jeg er jo vestjyde!! Gulvet har vi så også sprunget over i denne omgang, for det er faktisk ret flot taget i betragtning af, at det er over 30 år gammel.

4 Juni 2009.jpg

7. feb 2010 (2).jpg

Ellers sker der ikke det vilde her i mit liv. Prøver at få noget sjovt ud af sneen. Finder det indre legebarn frem. Det er den måde, jeg overlever denne vinter på.

Februar 2010 004.jpg

Så er det jo rart, at man har en dreng i alder, der stadig synes, det er sjovt at lege med mor!! 

Januar 2010 054.jpg

Men jeg skal da ærlig indrømme, vi da længes meget efter dette her i familien:

Juni 2009 015 gif.GIF

Jeg havde fået fremkaldt nogle billeder. Så faldt vi over dette og sukkede alle meget dybt. Håber, den kommende sommer bliver ligeså god.

Kram til jer :)

Lørdag, 30. januar 2010 kl. 09:56 / dagbog, januar

Nye tider

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I vores lille hjem, sådan lidt i hvert fald. I næste uge starter Claus nyt job. Han skal stadig køre som selvstændig, men nu på fast rute mellem Viborg og Høje Tåstrup søndag til torsdag fra kl. 18-6 ca. Det betyder, at han er hjemme om morgenen og om eftermiddagen. Det bliver simpelthen så dejligt.

Det andet var simpelthen uudholdeligt. Og Kristian var SÅ ked af det hver gang, han skulle køre. Derfor begyndte han at søge nyt alle steder. Vi troede jo, det var umuligt i øjeblikket, men heldigvis kom denne mulighed. Engang imellem kan han så få nogle ekstra ture i weekenden, hvor han skal til Sverige og hente fisk. Det er han og Kristian i øjeblikket. Jeg er ikke så begejstret for det, når jeg ser, hvor meget sne, der falder rundt omkring. Her er solen faktisk begyndt at skinne lidt.

Januar 2010 059.jpg

Januar lakker jo mod enden. Jeg synes bare, denne måned er gået så hurtig i år. Godt nok er jeg ved at være træt af sne, men det har altså været med til, at januar ikke har været så grå og trist, som den plejer. Vi var ude ved vandet en dag. Det var meget kold, men en sjov oplevelse. Det er ret fascinerende, når det er så frosset. Og det sker jo ikke ret tit.

Januar 2010 057.jpg

Januar 2010 058.jpg

Onsdag, 27. januar 2010 kl. 19:28 / jordens undergang

Verden går under i nat

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

- og alle kristne skal dø! Hvad???? Var min kommentar, da det var noget af det første, Kristian sagde, da han kom hjem fra skolen i dag. Det krævede ligesom en nærmere forklaring. Jo, en fra hans klasse som er Jehovas Vidne havde sagt det!! Om der er en af dem, der har fået forkert fat i noget, skal jeg ikke kunne sige. Men ét eller andet har der været sagt omkring dette, ingen tvivl om det.

Derfor blev jeg også lidt forarget. Jeg går ind for, at alle har ret til at dyrke deres tro. Og der skal være plads til alle trossamfund. Det kan også godt være at Jehova "biblen" siger det. Men det der forarger mig er, at man forkynder det til børn, der ikke forstår det. Oven i købet børn, der skal kunne indgå i et samspil med andre børn, der åbenbart har en "forkert" tro.

Så det fik vi en lille snak om. Kristians kommentar var bare, at det siger de (squ) da altid, og det er ikke sket endnu. De fatter ikke en meter!! - så kan de jo bare ringe til Peter!!!!!!

Ja, så kunne vi jo grine lidt af det. Vi er derfor blevet enige om, at der ikke bliver ryddet op i dag, for det kan jo i så fald ikke betale sig. Vi vil også sent i seng, for vi vil da have det sidste med.

God aften til jer - er spændt på at se, om vi ses i morgen???

1
23456...186Næste »



Mine favoritter