Hop til indhold

Mit univers

Tirsdag, 17. november 2009 kl. 08:42 / lokalbutikker

Dagli' Brugsen

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I vores lille by har vi en rigtig god Dagli' Brugs. Den har åbent fra 7:30 - 20:00 hver dag. På nogle helligdage er der lidt kortere åbningstid. De eneste dage, der er helt lukket er juledag og nytårsdag, mener jeg. Mange varer til en god pris, nogle lidt dyrere end andre steder. Men hvis man skal køre 10-15 km for at handle et andet sted, skal man jo lige regne det med i prisen også.

Så er uddeleren rigtig god til at få nogle store partier hjem af alt muligt, som man så kan købe til billige penge. Jo, en butik vi bruger meget, da det hænder, at jeg kl. 19:30 kan finde ud af, at jeg ikke har nok rugbrød til madpakkerne. Eller hvis vi lige pludselig finder på, at vi skal lave pandekager, og vi har ingen æg osv.

Det går ufattelig godt for vores Brugs, mange fra oplandet handler også der. Nu er problemet, at det går lidt for godt. Så det er ikke sikkert, butikken kan bevare titlen Dagli' Brugs! Og det er noget skidt, for skal det ændres til en Superbrugs, sker der jo noget med åbningstiderne. Det er vi ikke ret glade for. Omsætningen vil sikkert falde, da mange af de tjente kroner ligger på de skæve tidspunkter.

Nu må vi se, hvad der sker med det??

daglibrugsen_logo.gif

I skal lige have en lille joke med i dagens anledning:

Før i tiden hadede jeg at gå til bryllupper. Hver gang jeg var til et, kom samtlige gamle tanter og bedsteforældre hen og prikkede mig i siden, mens de grinte - det er din tur næste gang.

Det stoppede, da jeg begyndte at gøre det samme ved dem, når vi var til begravelser!!

Prøver bare at sætte lidt kulør på bloggen. Der er kedeligt herinde for tiden.

God dag alle sammen.




10 kommentarer

Skriv kommentar
1. konsinski 17-11-2009 10:10Rapportér/anmeld
Hej Annitta,

Her hos os er det Fakta som har åbent til kl. 20.00 og hver eneste dag - mere eller mindre året rundt! Det er en dejlig fleksibilitet, og personligt ville jeg elske hvis flere butikker havde åbent på de skæve tidspunkter... Især ville det have været en fordel da jeg arbejdede til kl. 17.00 og ikke var hjemme før kl. 18.00 - så får man sQ stress over indkøb osv! Det er nu heller ikke helt tosset lige at kunne hente den obligatoriske liter mælk eller rugbrød - eller ingredienser til grill og hygge en sommer-søndag! :)

Jeg krydser fingre for jeres dagli' brugs kan beholde sin status så i kan nyde godt af åbningstiderne - er jo som du selv skriver nok dem, der er med til at butikken har omsætning :)

Knus Lisbeth

PS: ja, her er lidt stille - hvad skal vi finde på af sjov og ballade?? *G*
2. anditt 17-11-2009 11:19Rapportér/anmeld
Hej Lisbeth
Jeg kan godt lide, når de har åbent på de tidspunkter. Jeg synes også, det er dejligt, når der er søndagsåbent. Det er selvfølgelig lidt træls for de ansatte, men så har de jo fri på et andet tidspunkt.
Så vi håber det bedste for vores butik - det er nemlig lige det der med mælken og rugbrødet man har glemt, og en impulsiv grill-aften eller lignende.

Bloggen? Jeg ved dæleme ikke, hvad vi skal gøre for at sætte fut i det herinde. Intriger? Nej, det er ikke lige min stil!!
Knus Annitta
3. spaceblog 17-11-2009 12:00Rapportér/anmeld
Man kan blive helt afhængig af de åbningstider. Da vi flyttede hertil skulle jeg godt nok lige vænne mig til at butikkerne holder middagslukket kl. 12-14, men det er kun i de små byer. Ingen supermarkeder har åbent om søndagen, men tankstationerne har et pænt udvalg.
Det er bare en vanesag.

Tju-hej, og faldera!!

Lad os smile til hinanden og håbe på lidt sjov og ballade!!
4. konsinski 17-11-2009 12:16Rapportér/anmeld
#2+3: hehe.. nej, intriger går ikke - det er vist ikke vores stil Annitta! :) Meeen, vi kan gøre som space foreslår og smile til hinanden :)
5. anditt 17-11-2009 13:50Rapportér/anmeld
Hej Space
Ja, det med middagslukning er jeg glad for, vi ikke har her i DK. Jeg synes, det er rigtig træls, når man er på ferie et sted, hvor de har det. Det skal man lige vænne sig til.
Det hele gik jo også dengang, man faktisk kun kunne handle fra 8-17 på hverdage og 8-12 om lørdagen!!

Hermed et smil fra mig :o)
Knus Annitta
6. anditt 17-11-2009 13:52Rapportér/anmeld
#4 Nej, det må vi hellere holde os fra!
Men hermed også et smil fra mig til dig :o)...
7. munkholm200 17-11-2009 23:13Rapportér/anmeld
Hej Annitta
Jeg håber for din by, at I må have lov at beholde jeres åbningstider for Dagli'Brugsen.
Jeg var så glad, da jeg flyttede hertil, at Fakta havde meget åbent, men nu er det reduceret, for omsætningen blev for stor.
Nej intriger skulle helst ikke være her, men der er en person, der chikanerer mig hele tiden, så jeg ved ikke, om jeg bliver i Blogland - det kan jo blive for meget.
Knus Laila
8. spaceblog 17-11-2009 23:17Rapportér/anmeld
#7. Kan du ikke blackliste vedkommende, så han/ hun ikke kan kommentere på din blog?
9. anditt 18-11-2009 08:39Rapportér/anmeld
Hej Laila
Det håber jeg også. Er omsætningen i jeres Fakta så ikke faldet meget? Det tror jeg vil ske her, fordi meget af omsætningen ligger på de skæve tider.
Blacklist ham ligesom #8 siger. Jeg synes, det er så træls, hvis nogen forlader blogland pga. disse idioter.
Men jeg ved godt, det går en på. For han har jo også været her!
Knus Annitta
10. anditt 18-11-2009 08:47Rapportér/anmeld
#7 Jeg skriver faktisk sjældent indlæg om aftenen. For det er ofte der, at der sidder nogle og holder øje med alt og alle og lægger en led kommentar, der hvor de kan komme afsted med det.
Det kunne være rart, hvis man kunne lave et lukket blogland! Eller hvis man kunne vælge, at det kun var ens favoritter, der kunne læse ens indlæg.