Onsdag, 24. februar 2010 kl. 11:02 / kvinder i 30´erne, skemalægning af sit liv
Så ta´ dog lige en slapper!!
15 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Det er min generation af kvinder, jeg taler til!! - altså kvinder i 30´erne. Jeg kender ikke nogen som dem, som planlægger, planlægger og planlægger. Nogle gange bliver jeg simpelthen helt stresset.
Her kommer et par eksempler fra kvinder i aldersgruppen fra min omgangskreds.
En skal have konfirmation til maj. Sidst vi var sammen (i starten af februar) fortalte hun, at hun havde lavet en liste over alt det, hun skulle nå inden - og der var noget på listen hver weekend frem til den 2. maj!!
Hun er så også den der har skemalagt, hvornår der skal vaskes vinduer, støvsuges bil, skiftes sengetøj osv.
En anden har været ved at male hele huset her i vinterferien, for så passer det med, at der skal males igen, når hendes piger skal konfirmeres en gang i 2016 - der skal nemlig males hvert 5. år!!
En tredje har så mange husprojekter, at hver gang jeg taler med hende bliver der lige remset op, hvad de er ved at lave, hvad de skal have lavet. Og sætningen bliver altid afsluttet: og når vi så er færdige med det, mangler vi bare lige..............
En fjerde fik lige remset op en dag, hvad der var af store arrangementer i fremtiden. Bl.a. også at vi skal have kobberbryllup om tre år og konfirmation i år 2015!!
Skal man have lavet en aftale med nogen, f.eks. en søndagstøsehyggeeftermiddag, ja, så skal man jo være heldige, hvis det er muligt indenfor det første halve år!!
Og sådan kunne jeg blive ved.
Jeg må indrømme, jeg ved skutte, hvad jeg skal sige, når de går i selvsving på denne måde. Som regel hæver jeg lige øjenbrynene engang og rynker panden, og finder så en passende kommentar. For her synes jeg da godt nok lige, jeg falder lidt ved siden af!!
Men jeg har været der! På et tidspunkt besluttede jeg mig for (af mange forskellige årsager), at mit liv ikke skulle være SÅ planlagt. Der skal være plads til at gøre noget impulsivt. Jeg vil gerne leve her og nu. En ting er at være på forkant med nogle ting, men det der er lige i overkanten efter min mening.
Da vi købte vores hus for snart 4 år siden, blev vi også spurgt adskillige gange. "Jamen, hvad er jeres planer?" Vi har så måtte skuffe folk og sige, at vi ingen planer har, vi tager det, som det kommer.
Det er jo ikke fordi, vi ligger på den lade side. For vi gør noget engang imellem. Når der er tid, lyst og økonomisk råderum. Og jo, jeg har da også i baghovedet, at vi "snart" har kobberbryllup, en rund fødselsdag og senere konfirmation. Men hver ting til sin tid!
Jeg ved jo også godt, der er forskel på, hvordan man er. Men der er nok ikke særlig mange, der lægger mærke til, hvis der er nymalet og ny-ludede døre til en konfirmation. Der sker nok heller ikke noget ved, at bilen ikke lige skinner hver søndag. Og hvis vinduerne har siddet i 20 år, så gør det nok ikke noget, de kommer til at sidde i 21 år!!
Så kære medsøstre af hensyn til vores børn, mænd og ikke mindst os selv, så tror jeg, det er en god ide, at vi lærer at slappe lidt af :-]
(billedet er googlet)
15 kommentarer
Kvinder under 30 kan altså også godt være som du beskriver, jeg kender et par stykker ;)
Personligt forsøger jeg at lade være med at lave alt for mange planer, selvom det naturligvis ikke altid helt kan undgås.. ;)
God fornøjelse med planlægning af fødselsdag, kobberbryllup og konfirmation - når tiden nærmer sig! *g*
Knus Lisbeth
Jeg vil IKKE stresse over den slags, hvorfor mon så mange får ondt i livet? Vi bestemmer heldigvis selv, hvilket tempo vi vil gøre tingene i, men man skal nok lære at sige fra i nogle situationer. Vi behøver jo ikke alle male vores stue hver 5. år.
Gnægger altså lidt over dit indlæg.. For kors, hvor kan jeg kun give dig ret..
Og min omgangskreds er ikke engang særlig slem. Men personligt ville det give mig omtrent samme følelse af livskvalitet, som en kugle for panden, at leve sådan dér..
Jeg bliver altså nødt til at ha handlerum. Frihed. Følelsen af, at alle de projekter, jeg kommer i tanke om hen ad vejen, har bare en MULIGHED for at blive til noget..
At der er PLADS til at tænke, føle, finde på.. osv.
LUFT...!!! ;D
Det er i øvrigt også mig, der KONSEKVENDT argumenterer for, at købemad og take-away er glimrende at invitere mennesker på - for hellere det end ikke at føle man har overskud til at se dem.. En taktik der harmonerer fantastisk med småbørn, specialer osvs :)
Omvendt har jeg da også modtaget enkelte løftede øjenbryn, når jeg har valgt at få gæster i en absolut ikke-struktureret periode.. og mødt dem med: ja, jeg går ud fra, at I trods alt går mere op i selskabet, end i arrangementet.. ;D
mmen.
Godt skrevet.
Jeg synes altså ikke, det var så slemt, da jeg var i 20´erne!!
Min kalender er da heller ikke tom, men jeg må sige, jeg har ikke skrevet, hvornår jeg skal støvsuge :)
Jo tak, det tager vi, når den tid kommer!!
Knus fra Annitta
Indimellem går det hele lidt for hurtigt. Og med alle de planer, er der altså større chance, at tingene ikke går efter planen. Og så bliver man jo ked af det!!
Jeg synes også, vi skal have tid til flere kopper kaffe og afslapning!!
Velkommen til min blog.
Kh Annitta
Ej altså, nu troede jeg lige, der var en chance for, at folk var kommet over det, når de nåede til 40´erne....
Der er jo flere kvinder end mænd, der lider af stress, og jeg tror desværre ikke kun, det er jobbet, der gør det.
Ja, heldigvis bestemmer vi selv. Men vi kvinder kan jo godt piske en stemning op, så kan det jo være svært at gå egne veje!!
Knus Annitta
Vi er flere i klubben, kan jeg da se. Nogle i min omgangskreds er altså storslemme (som du kan se) - men jeg holder jo af dem alligevel!! Andre er heldigvis ikke så slemme.
Det handler lige netop om, at folk har så travlt, at der ikke en tid til den der impulsive kop kaffe/øl/sodavand!! Fordi det hele skal være så finpusset!
Velkommen til min blog.
Kh Annitta
Ja, det er faktisk lidt en kamp. Håber, det lykkes for dig :) Jeg synes selv, jeg kan tage mig i det! Nu kan vi jo heller ikke bare lade stå til. Men et sted midtimellem må være det bedste.
Tak og velkommen til.
Kh Annitta
Det er da rart at høre, der er en chance for, at det går over med alderen :)
Man forstår godt, at mændene indimellem får nok af os.
Vi lever altså kun en gang, det skal vi ikke glemme.
Knus Annitta
Knus
Gitte
Tak for de fem.
Ja, det er jo egentlig bare det, jeg vil frem til - lidt afstresning af husmødrene :)
Knus Annitta
Indlægget er lukket for flere kommentarer.