Lørdag, 6. marts 2010 kl. 10:25 / forårssne
Endelig forår???
7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Jeg har lige siddet og kæmmet reklamerne, det er noget, jeg som regel gør en lørdag morgen. Det er så dejligt at starte dagen stille og roligt, når nu man har fri.
Og de bugner af forår. Endelig forår står der på Kvickly kataloget. Jem & Fix vil sælge spaghnum og drivhuse. Bilka har havemøbler i lange baner osv.
Og jo solen skinner fra en skyfri himmel nu, men det er koldt! Efter gårsdagens snestorm, ved jeg ikke lige, om jeg synes, der er så meget forår. 20 cm er det blevet til ca. Det er ikke så meget, men det var måden det kom på.
Der skete rigtig mange ulykker i går pga. det. Ikke så langt herfra et harmonika sammenstød med 11 biler, hvor der kom 14 på skadestuen. Jeg selv var ligeved at køre ind i en, da jeg overhovedet ikke kunne se, hvor jeg kørte.
Aldrig har vi prøvet, at vinduerne i den grad har været så dækket af sne.
Dette var mod nord.
Dette var mod syd! Det siger jo lidt om, hvor meget det har blæst. Siluetten kom af sig selv. Det brugte vi noget tid på at studere. Og prøvede at bruge fantasien til at finde ud af, hvad det lignede. Vi kom frem til, at det var en af Hälgerne, vi så i Sverige i sommeren 2008 - jo, med lidt god fantasi :)
Men det er jo blevet smukt hvidt derude igen. I stedet for sort og gråt!!
Men som Claus sagde, så hellere smukt grønt! Ja, gad godt det var mig, der kunne se små erantiser, men jeg ved ikke, hvor i min have jeg skal finde dem ligenu. Men de er der nok!!
I stedet for at grave dem fri, skal vi nok bruge tid på at grave vores indkørsel og døre fri i dag.
God lørdag.



7 kommentarer
Kan godt forstå det er øv med al den sne I igen har fået :-((
Men tro mig, foråret skal nok komme til Jer...det er på vej, selvom det ikke ser sådan ud idag....smiler :-)
Forårsknus og varme tanker, Majbrit
Jeg synes simpelthen, det er så træls ligenu og skidekoldt! Men ved jo godt, det får en ende - engang!!
Takker for de fem.
Knus Annitta
God aften.
Ja, det er noget omskifteligt. Jeg troede egentlig også, at foråret var her. Så jeg havde ikke helt forventet denne omgang sne. Men jeg venter fortsat :)
Tak og i lige måde.
Kh Annitta
Ja, det gør jeg også. Solen titter lidt frem i dag, men det er lidt gråt. De har faktisk også snakket om mere sne :( Men det fryser ikke i dag, så det er altid noget.
Jeg har ikke været på cykel i næsten 3 måneder. Der er stadig mange steder i vores lille by, hvor man er nød til at trække, for man kan simpelthen ikke cykle. Og gåture bliver også til for lidt!! Så det må gerne blive forår!!
Knus Annitta
Indlægget er lukket for flere kommentarer.