Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 18:30 / drømme
Livet i en grøn konvolut
12 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Jeg undskylder den meget besynderlige overskrift til dette indlæg. Det er ikke fordi, det er ved at rable for mig. Jeg havde en meget mærkelig drøm i nat, som jeg lige skal have skrevet ned. Lige for tiden drømmer jeg meget - eller det gør jeg nok altid, men jeg kan huske, at jeg drømmer. Men sjældent hvad. Men i nat havde jeg en drøm, som stod helt klart, da jeg vågnede.
Jeg befandt mig på social- og sundhedsskolen, da jeg var begyndt på uddannelsen som SOSU-assistent. Læreren (faktisk Kristians matematiklærer???) står med en grøn konvolut og fortæller om, at det er et symbol på livet, hvor man kan putte alt det visdom, lærdom og oplevelser i, som man har lyst til. Jeg sidder nede bagved og griner faktisk af det her. Så slutter drømmen.
Nu er jeg ikke drømmetyder, men jeg tænker en ekstra gang over det, når jeg en sjælden gang kan huske mine drømme. Jeg er ret sikker på, at jeg befinder mig på en ny uddannelse, fordi jeg er ved at nå der til, hvor jeg snart skal have fundet andre græsgange - igen !!! Men hvorfor det er som SOSU-assistent fatter jeg ikke, for det har jeg slet ikke lyst til, og jeg egner mig heller ikke til det. Jeg er ikke ret god til ældre mennesker???
Så kommer det med konvolutten..... Grunden til jeg griner, er vel selvfølgelig, at en konvolut har begrænsninger, og det har livet ikke?? Hvis man skal have sit liv i en konvolut, må man jo på et tidspunkt lukke, for at det ikke skal falde ud. Men det er forhåbentlig først, når man ikke er her mere, at man ikke har mere at putte i konvolutten???
Det kan måske også betyde, at man skal rydde op i sit liv, så der hele tiden er plads til noget nyt???
Eller også det modsatte, at man/jeg ikke skal sætte begrænsninger på sit liv??
Måske skal jeg bare lade være at tænke over det. Men jeg må indrømme, at jeg har set grønne konvolutter hele dagen :)
12 kommentarer
Men hvad med at vælge den du synes bedst om og fokuser på den :)
Knus
Gitte
Kender de der "virkelige" drømme... Har forøvrigt selv arbejdet på et plejecenter - godt nok på kontoret, men det bedste var at være sammen med beboerne ;-)
Ja hvad pokker mon DEN drøm kan betyde??
Jeg har IKKE forstand på de dele. Men "måske" et tegn på at du vil/skal i gang med noget nyt ..........
Knus Else
Aner ikke hvad den grønne konvolut betyder, men grøn er håbets farve, så jeg tror det er positivt :)
Lyder spændende hvis du har lyst til at uddanne dig igen - du har ikke lyst at arbejde med din læreruddannelse, evt. på en efterskole, specielskole eller lignende?? For mig at se må det være lykken for børn at blive undervist af dig, dit sind, din personlighed og den omgang med Kristian du fortæller om kunne mange børn nyde godt af :)
Knus Lisbeth
Det var egentlig en god ide. Det vil jeg prøve :)
Knus Annitta
Hvorfor tror du det? Kender du mig?
Jeg tror det nemlig ikke selv!!
Kh Annitta
Det tror jeg også meget på. Jeg ved bare ikke lige hvad? Og hvor jeg skal starte. Og om det skal være lige nu. Synes egentlig, det er rart med noget ro i livet!!
Knus Annitta
Ja, det var godt, den var grøn og ikke sort!!
Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal med mig selv???
Men jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal være i en produktionsvirksomhed resten af mine dage!
Børn vil jeg ikke udelukke, jeg synes bare betingelserne er så dårlige nu til dags. Og så har jeg jo den der psyke, som ikke altid er så stærk, som jeg gerne vil have, den skal være! Og det er nødvendigt, hvis man skal arbejde med mennesker.
Jeg er et stort spørgsmåltegn. Heldigvis er jeg ikke så gammel, så det behøver ikke at være her og nu...
Knus Annitta
Knus Lisbeth
Håber, at du finder den rette hylde!
Det er helt ok med en umiddelbar vurdering.
Det håber jeg også!!
Indlægget er lukket for flere kommentarer.