Torsdag, 11. februar 2010 kl. 18:58 / børn, samtalen

DET er guld værd for mig

9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg er så heldig at have en dreng, der fortæller mig alt. Eller meget i hvert fald - der er sikkert noget, jeg ikke får at vide. Men han fortæller mig om skolen, kammeraterne, hvordan de er overfor hinanden, hvordan han har det osv. Det synes jeg jo er rigtig, rigtig dejligt. Både det at vide, hvad der foregår omkring ham, men samtidig at han lærer at sætte ord på sine følelser.

Under disse samtaler får jeg jo også mulighed for at spørge ind til nogle ting, og det kommer lidt lettere, når nu han er i gang. Så bruger jeg både mine mor-kompetencer og mine pædagogiske kompetencer. Noget der ligger mig meget på sinde i disse samtaler er at forsøge at påvirke hans selvværd i positiv retning. Lærer ham at han er ok i kraft af den han er og ikke for det, han kan/gør/har. Samtidig er det meget vigtig for mig, at vi kommer ind omkring, hvordan man behandler sine medmennesker.

Mange af de andre mødre synes, jeg er meget heldig. For hvis de spørger deres børn, om hvad de har lavet el.lign. Siger de bare: Det kan jeg ikke huske / det ved jeg ikke eller noget i den stil. Men jeg er ikke heldig. Den åbenhed har jeg gjort mig fortjent til, mener jeg. Der skal skabes rum for disse samtaler. Et barn åbner ikke op, hvis tv´et kører, opvaskemaskinen lige skal tømmes, hvis man læser avis etc. De åbner kun op, hvis der er ro og opmærksomhed. Desværre ser det ud til, at det er svært for mange at skabe denne ro i den fortravlede hverdag, vi hver især har i dag.

 Min måde at gøre det på, hvis jeg kan mærke, der er noget med Kristian, så går vi en tur med hundene. Så kommer det helt automatisk. Der er det "rum" og den ro, der er brug for. Nogle gange ligger vi i sengen og kigger op i loftet og snakker! Og ja, så må de sure sokker altså vente lidt!!

Disse samtaler er simpelthen GULD værd for mig. Selvfølgelig er det nemmere for mig, da jeg kun har et barn. Men har man flere, synes jeg, man skal prioritere denne ro sammen med hvert af sine børn ca. en gang i ugen.

Normalt er jeg ikke særlig selvrosende. Men i dette tilfælde synes jeg faktisk, jeg har gjort det rigtige. Håber jo bare på, at det forsætter med at være sådan, når han bliver teenager. Men det er jo nok en helt anden snak, som jeg ikke vil gøre mig klog på endnu!!

Tirsdag, 9. februar 2010 kl. 17:33 / is, moms, snuplerier

WUPTI

6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I søndags var vi en tur ved vandet. Hundene løb og legede, Kristian gled på isen. Jeg gik ved kanten, der hvor jeg troede, det var mest sikkert at gå. Vældig søndagshygge.

Pludselig røg jeg på røven i sådan en fart, at jeg slet ikke nåede at gøre noget. Og så knaldede jeg bare hovedet i isen. Jeg kunne ligefrem mærke, det pressede ud mod ørerne. Jeg nåede bare lige at tænke, at det er ikke godt det her!! Der gik godt nok lige lidt, før jeg kom til mig selv.

Selvfølgelig sker der sådan noget, når man er alene afsted, og når bilen er aller længst væk.

Men vi kom da hjem, og jeg fik mig lagt lidt på sofaen. Måtte tage en sygedag i går, da jeg var noget hårdere medtaget, end jeg først lige havde antaget. I dag går det heldigvis bedre. Nu er det mest mit ene håndled, der er øm.

Ja, ja sådan kan der hurtig ske noget, når nu man lige synes, det går allerbedst.

Så nu har jeg siddet her på falderebet og lavet moms. Det var planlagt, det skulle laves i søndags. Men nu nåede jeg det alligevel.

Men nu kan jeg da så også lige nå at få noget at spise, inden jeg skal til møde i idrætsforeningen!!

God aften til jer.

Søndag, 7. februar 2010 kl. 18:31 / projekt baggang, sne, sommer

Før og efter.... - og nogle andre ting

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Vi har jo været i gang med at sætte baggang i stand. Det har jeg lovet at vise nogle før- og efterbilleder af. Så det vil jeg da lige gøre, når nu vi er ved at være færdige. Der er lige lidt med nogle kontakter og lister - sådan er det vidst altid :) 

Det bedste er faktisk, at det kun har kostet omkring 3000 kr - ja, jeg er jo vestjyde!! Gulvet har vi så også sprunget over i denne omgang, for det er faktisk ret flot taget i betragtning af, at det er over 30 år gammel.

Ellers sker der ikke det vilde her i mit liv. Prøver at få noget sjovt ud af sneen. Finder det indre legebarn frem. Det er den måde, jeg overlever denne vinter på.

Så er det jo rart, at man har en dreng i alder, der stadig synes, det er sjovt at lege med mor!! 

Men jeg skal da ærlig indrømme, vi da længes meget efter dette her i familien:

Jeg havde fået fremkaldt nogle billeder. Så faldt vi over dette og sukkede alle meget dybt. Håber, den kommende sommer bliver ligeså god.

Kram til jer :)