Bloggen lukker, Læs mere

Anja og Michael

Mandag, 7. september 2009 kl. 14:03 / dåb

Charlie skal døbes ; )

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så fandt vi endelig en dato for Charlies dåb. Den 15 nov. kl. 10. Vi var ude hos michaels farmor og prøve den dåbs kjole michael havde på dengang han blev døbt. Charlie så vildt sød ud i den. Vi bliver omkring 18 pers til festen.

Håber bare Charlie kan klare det, han lider meget af mareridt om natten hvis der har været for mange ting om dagen.. Alt fra et besøg hos farmor til en tur hos min hest kan vælte hele natten for os. Han har jo ikke det naturlige filter som andre børn har. han siger ikke fra når han har fået nok. Og han viser ingen tegn på det. Så vi gør meget ud af at gå i god tid selvom charlie ser ud til at more sig..

Søndag, 23. august 2009 kl. 19:14 / min tur som far

Nu må det være min tur til at fortælle

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Da Anja var indlagt som gravid, følte jeg mig ensom nede i vores hus. Kunne ikke nå at se min kæreste, vennerne eller bare slappe lidt af. Forstod ikke helt Anja når hun sagde at hun var ked af at ligge derinde for det var jo mig som pludselig skulle ordne det hele. Kunne dog godt se at det var hårdt kun at måtte ligge i en seng.

Da de så endelig kommer hjem hende og charlie,  så mente jeg at det kun var fair, at jeg indhentede alt det forsømte med vennerne. Jeg trængte til at komme ud, og jeg følte ikke rigtig noget bånd til charlie. Det var nemmere bare at trække tiden lidt ud når jeg skulle hjem fra arbejde, eller kører på striben om aften. Jeg gad simpelthed ikke at være derhjemme, og i min barsels periode brugte jeg tiden sammen med min bror eller på bare at være ude.. syntes det var ret belastende når anja ringede og spurgte hvornår jeg kom hjem til dem. Jeg fik ikke den kærlighed fra anja jeg trængte til og forstod ikke hvorfor! Havde jo savnet hende sådan. Nu handlede det hele om charlie og syntes hun overbeskyttede ham. Vi havde altid været meget spontane og bare kørt over til venner og familie.. dette kunne vi pludselig ikke mere. Anja mente at charlie skulle have fred og ro.. hun var angst for at han ville blive dødsyg igen eller bliver overstimuleret, det havde jeg lidt svært ved at sætte mig ind i. Selvom jeg naturligvis ikke ønskede at han blev syg eller tog skade.

Jeg ved nu, at jeg svigtede anja og min søn. Jeg overlod alt til anja, både det praktiske i hjemmet og Charlie. Nu kan jeg se, at hun var død træt. hun var jo også indespærret på hospitalet og skulle bære frygten lidt tættere på end jeg skulle. Og nu holdt jeg hende nærmest indespærret i lejligheden. Tror det hele havde været anderledes hvis vi havde kunne være sammen på hospitalet. Hvis jeg havde kunne få fri fra mit arbejde og vi havde boet tættere på med hensyn til vores dyr. Kærligheden fik jeg ikke fordi jeg ikke fortjente den, man kan jo ikke få uden at give igen.. Anja har indrømmet at hun blev for overbeskyttende og hønemor.. Men hun stolede simpelthen ikke på mig mere. jeg havde en tendens til at falde i søvn på uheldige tidspunkter ( når jeg skulle se efter charlie mens anja feks var i bad) eller jeg kom til at varme mælken alt for meget når jeg skulle prøve at give ham mad. Til sidst følte anja at hun måtte tjekke mig hele tiden, frygtede at jeg ubevist kom til at skade charlie ved at skolde ham eller falde i søvn. Dette tjekkeri tog overhånd til sidst. Det sled på vores forhold.. så der måtte jo gøres noget. Vi fik talt om det, og erkendte begge vores fejl. Jeg skulle være hjemme og tage min del som far, og hun skulle lade være med at kigge mig over skulderen hele tiden.

Michael

Lørdag, 22. august 2009 kl. 10:21 / kæreste aften

Vores kæreste aften

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så kom dagen endelig hvor michael og jeg skulle ud som et par. Svigermor ville forkæle Charlie mens vi var væk. Dagen før fik charlie sin første tand i undermunden, jeg opdagede det ved et tilfælde under leg. Næste dag, fredag, hvor vi skulle ud, kunne jeg se at endnu en tand er på vej. Og dette gjorde at han var noget morsyg. Så havde det lidt dårligt med at afleverer ham. Var bange for at han ville blive meget ked og at farmor skulle bære rundt på ham hele aften. Hun har dårlig ryg...

Men Michael og jeg tager dog afsted, først ud og spise og derefter i biffen, hvor vi så en hylende morsom film. Det var super rart at være ude selvom det kun var for et par timer. Charlie havde været noget pylret og var meget glad for at se sin mor og far.. Men havde ellers hygget sig. Farmor havde sunget børnesange for ham ; )

1
2345Næste »