Onsdag, 24. juni 2009 kl. 23:37 / revolution
Opfordring til iranerne: Slå igen!
11 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Her i vesten har vi altid fået at vide, at fredelige protester betaler sig. Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela er eksempler på, at det betaler sig at demonstrere fredeligt uden at bruge vold.
Men noget siger mig, at fredelige demonstrationer ikke er vejen frem i Iran. Hvor demonstranterne i de første dage efter valget talte millioner, er der i dag kun nogle få tusinde, som stadig tør at demonstrere. Og de få, som gør, får arme, ben og kranier smadret af politiets knipler.
Så i stedet for at lege Jesus vil jeg anbefale demonstranterne at gå til modangreb. Skaf nogle våben, og når politiet farer frem med deres knipler, så giv dem tilbage af samme skuffe. Demonstranterne har mere at kæmpe for end politiet. Derfor er deres kampmoral bedre.
Og når først politiet finder ud af, at de ikke kan tæve løs på sagesløse demonstranter uden selv at komme til skade, bliver det mindre sjovt at være betjent i Teheran.
Jamen, demonstranterne mister deres legitimitet, hvis de benytter sig af de samme metoder som det regime, de vil af med...
Vel gør de ej! Med ondt skal ondt fordrives. Ahmadinejad går ikke af, før han bliver tvunget til det. Og præstestyret bliver siddende, så længe de kan overbevise befolkningen om, at en anden præsident, for eksempel Mousavi, vil skabe forandringer i landet.
Det vil han selvfølgelig ikke. Mousavi er selv en del af problemet. Med sin fortid i det islamiske repubikanske parti er han skabt af den samme suppe, som har ført Iran ud i det morads, vi ser nu.
Så demonstranterne skal ikke bare sige nej til valgets resultat. De skal sige nej til Irans forfatning. De skal omstyrte præsidenten, den religiøse leder, Vogternes råd OG den etablerede politiske oppositionen, hvis de vil gøre sig håb om noget, der ligner demokrati i vestlig forstand.
Det sker ikke ved forhandlinger. Det sker ved væbnet revolution.
11 kommentarer
Jeg kan godt følge din tankegang, men hvis demonstranterne først begyndte at slå igen ville det gå rigtig galt. Jeg tror ikke præsestyret ville sky nogen midler for at beholde magten, det ville blive et kæmpe blodbad. Hvis de var smarte skulle man lave en general strejke der totalt lammede landet, og gøre det under påskud at det var en national bededag hvor de hylder profeten(du kan sikkert godt regne ud hvor jeg har min inspiration fra) strejken skulle fortsætte indtil valget blev erklæret ugyldigt.
Hvis det eskalerer til et blodbad af dimensioner, så kan det være, det internationale samfund griber ind?
SLÅ IGEN. Normalt blander jeg mig ikke i polittiske debatter.
Men vi sidder jo i vores lænestole,
med kaffen indenfor rækkevidde.
Tænk på det, vi risikerer ikke vores liv.
Der gør Iranerne når de går på gaderne.
Har MEGET STOR RESPEKT.
Men ikke modet, ville gerne deltage i
København, men hvor står man på??????????.
Bor i Aalborg.
Bodil.
Det er allerede et blodbad:
http://www.youtube.com/watch?v=mEtVRgZ3Szw
http://www.youtube.com/watch?v=02qY9K2iOqA
http://www.youtube.com/watch?v=nDfzFa3NdXE
"Hvis de var smarte skulle man lave en general strejke der totalt lammede landet"
Udmærket idé, men jeg tvivler på, at det vil få regimet til at træde tilbage.
#2 "Hvis det eskalerer til et blodbad af dimensioner, så kan det være, det internationale samfund griber ind?"
Muligvis, men det ville være bedst for det kommende styres legitimitet, hvis iranerne selv kunne klare paragrafferne. Ellers risikerer vi bare, at de regeringsvenlige iranere vil sige, at det var vesten, som stod bag protesterne - hvilket de i øvrigt allerede gør på iransk stats-tv.
#3 "Men vi sidder jo i vores lænestole, med kaffen indenfor rækkevidde. Tænk på det, vi risikerer ikke vores liv. Der gør Iranerne når de går på gaderne."
Jeg har stor forståelse for de iranere, som ikke tør at demonstrere. Så det er sådan set ikke en opfordring til dem. Det er en opfordring til de iranere, som trods politiets brutalitet alligevel demonstrerer. I øjeblikket bliver de bare slået til plukfisk. Men hvis de slog igen, tror jeg, at politiet efterhånden ville få nok. Politiet kæmper kun for at få deres løn. Demonstranterne kæmper for demokrati. Der er en stor forskel.
Men vi kan håbe at det endelig er startskudet, til at muslimerne løfter sig ud af præsternes åg.
;-)
Har nu set dine links og selv om det er barske sager vil jeg nu ikke kalde det er blodbad. Min definition på er blodbad er når man skånselsløst skyder ind i en folkemængde.
Her er hvad jeg forstår ved et blodbad.
http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/s...
Jeg mener nu stadigvæk en general strejke er det bedste våben, det kan godt være det ikke virker men chancerne for at en voldelig demonstration skulle virke vil jeg mene er endnu mindre. Det er sværere for styret at reagere voldsligt på en passiv handling frem for en voldelig.
Oprøret starter med, at de slår igen.
#6 "Min definition på er blodbad er når man skånselsløst skyder ind i en folkemængde."
Det har det irakiske politi skam også gjort. Adskillige tilfældige demonstranter er blevet ramt af politiets kugler.
Revolution er tit med vold, oprør behøver ikke at have med vold at gøre.
Det stærkeste ville nok være , hvis kvinderne med deres mænds hjælp, kunne slippe deres "fangekåbe" og være en "fri" kvinde, efter eget ønske (altså).
helt enig, hvis præsterne ikke fostår at løsne lidt op for deres forstokkede gamelmandssyn, så bliver borgerkrig måske en realitet, ved bare ikke om det bliver i "vores" tid.
Selv måtte vi også engang frem med høtyven for at forsvare os mod præsternes og kongens enevælde.
samne story, bare i en anden tidsalder.
;-)
Men jeg er begyndt at tvivle stærkt på, om det virker. Hvem vi "hjælper" afhænger tilsyneladende mere af politik ideologi, end at bekæmpe uretfærdighed. Ellers kan jeg ikke få det til at hænge sammen med, at vi invaderede Irak, men ikke Rwanda.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.