Torsdag, 28. januar 2010 kl. 15:34 / folkeskolen
Folkeskolen gør drenge til tabere
30 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Folkeskolen er en pigeskole. Flere og flere piger bliver godt klædt på til at tage en uddannelse. Imens sakker drengene mere og mere bagud.
Nye tal viser, at der nu er flere mænd end kvinder, som aldrig har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen. Tendensen accelererer og flere og flere drenge taber kampen for en uddannelse og et job.
Pigerne får bedre karakterer i samtlige fag - også matematik, som tidligere var et drengefag. For hver pige i specialklasserne er der tre drenge. Og når drengene kommer ud af specialklassen, har de meget svært ved at få et arbejde.
Men hvorfor går det så galt for drengene? Er folkeskolen blevet for feminin i takt med at flere og flere lærere er kvinder? Og hvad kan man gøre for at undgå, at en hel generation af drenge bliver tabt på gulvet?
30 kommentarer
Det er et alvorligt problem som du tager fat i. Et emne som Bytes (nu Mastertracks) herinde har snakket meget om. Lige nu snakker man stadig om ligeløn blandt kvinder og mænd, men om 20 år så snakker vi om det modsatte, hvis udviklingen i folkeskolen fortsætter...
Jo, men når nu drengene er overrepræsenterede i specialklasserne, tror du så ikke bare, at konkurrencer vil give dem endnu flere nederlag?
#3 "Drenge er måske bare dummere ?"
Det var de ikke for 50 år siden. Hvorfor skulle de være det i dag?
Hende her ved en hel del om det:
http://www.ann-e-knudsen.dk/index.htm
Det er et af problemerne.
Det største og alt-afgørende er de pædagogiske principper. "Vi skal kunne tale om det" og den slags "føle-retorik" er noget, der appellerer mere til piger end til drenge. Lille Ida kan som regel godt finde ud af at tale om problemerne - men det kan lille Magnus ikke altid. Lille Magnus reagerer ved at kræve opmærksomhed, lave ballade og den slags - og så starter den negative spiral.
Førhen var skolen meget mere autoritativ. Her var der kontant afregning - og det er noget, som drenge kan forstå. Ingen føleri - bare en lussing, no bad feelings, og så er vi videre.
Prøv lige at klikke på et af de links, jeg har smidt i ## 6 og 7.
Det er bare så pisse typisk at sådan nogle svagpissere giver kvinder skylden, når det går skævt for drenge. Hvis I virkelig er så overbeviste om, at drenge blvier tabere på grund af, at der er for mange kvinder i børnehaver og i folkeskolen, hvad så med at bliver pædagoger og lærere, så I kan gøre noget ved det i stedet for at sidde og klynke? Det er svagt og alt for billigt sluppet!
Tror faktisk mere drengene kæmper generelt i samfundet, for at finde deres rolle, plads og måde at begå sig på.
Det er ikke helt let at finde ud af "rigtigt og forkert" mere for en lille purk...
Men det er ikke kvindelige lærere, det er nok mere den tilgang i verden at "alt er okay"... så bliver det sgu lige pludselig lidt svært at vælge, når man har så mange kort på hånden... det er lettere slet ikke at spille så!
Jeg har kigget på dem. Men jeg kan bare ikke se, hvordan det forklarer den markante udvikling, der er sket de sidste 50 år, hvor pigerne gradvist har fået bedre og bedre karakterer, mens drengene falder tilbage.
Jeg anklager ikke kvinderne. Jeg anklager de pædagogiske principper, som har vundet indpas. Det er dem, der favoriserer pigerne.
Dernæst så jeg meget gerne, at skolerne begyndte at bruge forskellige "lærings-stile", således at der også blev taget hensyn til den måde, hvorpå "vilde drenge" bedst lærer på.
Igen: det har noget med hjernens udvikling at gøre. Drenges og pigers hjerner udvikler sig forskelligt og det tidspunkt, hvor der fx skal læres matematik i skolen, så er pigers hjerner bare mere gearede til det end drenges og så videre. Det har ikke noget med pædagogiske principper at gøre.
Der er generelle tendenser ligesom med meget andet, ja :)
Men når du sider at pigers hjerner på et givent tidspunkt er mere gearede til matematik, og derefter siger at pædagogiske principper ikke har noget at sige, hvordan vil du så forklare at drenge har været bedst til dette fag indtil nu?
Det kan da udelukkende være et spørgsmål om pædagogiske principper og hvordan vi 'måler' vores ungdoms evner.
Min personlige erfaring er at uddannelsessystemet er formet sådan at piger favoriseres, da de er bedst til at sidde stille og repetere viden de har nedfældet i deres noter. Drenge kan ikke se det smarte i det her, men har i højere grad brug for at blive stimuleret på anden vis.
For eksempel tror jeg at drenge finder matematik interessant, da der her ikke er tale om et fag hvor kopiering og disciplin kan komme en til gode, men hvor selve opgaven kræver noget selvstændig tænken. Man får en opgave som man skal løse, frem for noget man skal gengive.
Nu lyder det som om at jeg synes at piger er nikkedukker, men sådan forholder det sig jo ikke. Det er bare nikkedukke-stilen der er et hit i skolen, og derfor ser man også de stræbsomme piger fulde af gengivelige noter :)
Jeg tror også det er derfor at mænd fortsat vil være højere lønnede og oftest kommer foran i køen end kvinder, da denne nikkedukke-stil ikke er ønsket når man skal på jobmarkedet. Selvfølgelig skal man være et disciplineret menneske og have styr på sine ting, men for det meste er selvstændighed også noget man går efter - og det mener jeg ikke man fokuserer nok på i uddannelsessystemet.
Jo, men det ene udelukker vel ikke det andet. Det kunne vel godt tænkes, at drenges hjerner fungerer anderledes end pigers, og at de derfor ikke lærer så godt på den måde kvindelige lærere underviser på. der findes jo forskellige læringsstile, som passer til forskellige børn.
#7 "Man kan træne drenges indlæring ved øvelser af finmotorikken i højrehånden, lade dem løse en masse kryds-og-tværser, lære dem fornemmelse for ord ved at fortælle til tegninger, lave mimelege og balancelege."
Se her er hun jo inde på, at undervisningen måske burde ændres, så den passer bedre til drenge.
#8 "Førhen var skolen meget mere autoritativ. Her var der kontant afregning - og det er noget, som drenge kan forstå. Ingen føleri - bare en lussing, no bad feelings, og så er vi videre."
Jeg tror også, at den autoritative stil passer bedre til drenge. Men du mener vel ikke, at vi skal til at genindføre lussinger i folkeskolen?
#9 "hvad så med at bliver pædagoger og lærere, så I kan gøre noget ved det i stedet for at sidde og klynke?"
Så du mener altså, at man kun må have en holdning til noget, hvis man tager en uddannelse og et job indenfor området?
#10 "Men det er ikke kvindelige lærere, det er nok mere den tilgang i verden at "alt er okay"... så bliver det sgu lige pludselig lidt svært at vælge, når man har så mange kort på hånden... det er lettere slet ikke at spille så!"
Hvorfor er det så kun drengene, der sakker agterud?
#11 "Dernæst så jeg meget gerne, at skolerne begyndte at bruge forskellige "lærings-stile", således at der også blev taget hensyn til den måde, hvorpå "vilde drenge" bedst lærer på."
Hørt! Folkskolen burde være i højeste alarmberedskab med de tal, der kommer ud omkring, hvordan drengene klarer sig. Men det er den bare ikke - formodentlig fordi den styres af kvinder. Kvinderne glæder sig bare over, at deres køn nu langt om længe har overhalet hannerne. Det samme mønster ser vi her i blogindlægget.
#12 "Drenges og pigers hjerner udvikler sig forskelligt og det tidspunkt, hvor der fx skal læres matematik i skolen, så er pigers hjerner bare mere gearede til det end drenges og så videre. Det har ikke noget med pædagogiske principper at gøre."
Jamen, det forklarer jo ikke, hvorfor drengene klarede sig meget bedre i "gamle dage".
#13 "Min personlige erfaring er at uddannelsessystemet er formet sådan at piger favoriseres, da de er bedst til at sidde stille og repetere viden de har nedfældet i deres noter."
Den slags er der alt for meget af - enig! Men der er også meget gruppearbejde, og det er heller ikke altid drengenes kop te:
"Et eksempel: Sofie, Kasper og Olivia skal arbejde sammen i en gruppe om et land, de selv har valgt. De går i 3. klasse og på lige fod med deres klassekammerater forventes det, at de skal lave selvstændigt gruppearbejde, som skal resultere i en rapport. Deres viden skal de slutteligt fremlægge for klassekammerater og forældre. De 3 trasker med bøger, kladdehæfter og penalhuse under armene ud til et stille hjørne ude på gangen. Men der går ikke mange minutter, før de to piger står og hiver lærer Ole i armen, og siger at Kasper løber rundt på gangen, og siger at han ikke gider lave noget. Læreren går med ud på gangen og får Kasper til at forstå, at den går altså ikke. At arbejdet er fælles, at han selv har valgt emnet og altså bare har at deltage på lige fod med de andre i gruppen. Et kvarter senere står de tre endnu engang inde ved lærer Ole, men nu må de pænt vente i kø, fordi der nu er 4 grupper før dem, der skal have hjælp fra Ole til at løse stridigheder. Det pigerne har på hjertet er, at Kasper stadig melder sig ud af gruppearbejdet, men også at pigerne vil skrive om det samme, og det har udviklet sig til en strid, som de ikke selv kan finde løsningen på. Mens de står der i kø og kigger, lægger de mærke til, at mange af deres klassekammerater har nedadbøjede mundvige. Og lærer Ole ser ret træt og sur ud nu. Hans stemme er også lidt skinger, da han beordrer børnene ud i deres grupper og siger, at han kommer til dem efter tur. Men Ole når ikke frem til de tre, og der bliver ikke lavet mere om Afrika den dag. Børnene står alene tilbage. Det valgfri emne om Afrika skulle have været så spændende, men nysgerrighed og lærelyst er erstattet med frustration og afmagt."
http://www.livsmodlab.dk/txt/Gruppearbejde...
Da jeg gik på pædagogseminartiet ville samtlige (og der blev sagt SMATLIGE) mandlige studerende arbejde med adfærdsvanskelige børn el.lign. Der var ingen af dem, der ville arbejde i helt almindelige vuggestuer eller børnhaver. Og når mænd ikke gider involvere sig der, hvor det "batter", så skal de da heller ikke brokke sig over, at børns tidlige ungdom er præget af kvindelige værdier. Vel?
Jeg ville blive en elendig pædagog. Men det afholder mig da ikke fra at have en holdning til pædagogik. På samme måde har jeg ikke noget imod at lytte til pædagoger, der har en holdning til journalistik.
Det er stadig for billigt sluppet at give kvinderne skylden. Så burde alle I mænd, der brokker jer over, at der er for meget kvindelighed i skolerne, skælde ud på jeres "med-brødre" over, at de ikke vælger at blive lærere og pædagoger.
Lige præcis. Det er jo ikke meningen, at pædagoger og lærere skal lære børn at blive kvinder.
Det er jo et velkendt fænomen, at forældre i stigende grad overlader opdragelsen af deres yngel til pædagoger og lærere.
Det har da ikke noget med piveri at gøre. Må man heller ikke klage over, at SuperBest sælger gammelt kød, uden at man først skal uddanne sig til slagter?
#22 "Men da kvinder jo er kvinder kan de jo heller ikke lære drenge at tænke som drenge, vel?"
Nej, men som professionelle formidlere skal de også tænke i målgrupper, når de forbereder deres undervisning. Hvis du skulle holde et oplæg for blinde mennesker, ville du jo heller ikke stille op med et diasshow...
"Måske ligger hele problematikken i, at fædrene er for usynlige i børnenes liv"
Jeg tror, at nutidens fædre er langt mere synlige i deres børns liv, end fædre var for 50 år siden. Alligevel klarede drengene sig bedre i skolen dengang i forhold til i dag.
"Men du mener vel ikke, at vi skal til at genindføre lussinger i folkeskolen?"
Selvfølgelig ikke - man kan godt være autoritativ uden vold.
Et eksempel fra min tid i skolen illustrerer det meget godt. Min matematik-lærer var en "kæft-trit-og-retning" mand, som ikke gad at høre på dårlige undskyldninger. Der var så meget respekt om ham, at selv de værste ballademagere i de store klasser holdt deres mund i timerne.
Der blev lært noget - og hans klasser kom generelt ud med et højt gennemsnit.
Han var så også af den gamle skole - man mærkede en "farlighed" (det er svært at definere, hvad det var, som han kunne) - men er forlængst gået på pension. Jeg ved ikke, hvad de nye lærere lærer på seminarierne - men det som ham her kunne, det lærer de i hvert fald ikke. Måske kan det heller ikke læres 100 procent - men man kan i hvert fald tilstræbe at bruge nogle af de principper, som han stod for.
Det skader ikke, at en elev er lidt bange for sin lærer. Der er for mange lærere i dag, der tror, at de skal være bedste venner med deres elever, og "flinke-lærer"-typen har slet ikke de nødvendige værktøjer til at sætte sig igennem overfor de værste ballademagere. De bliver kørt ud af klasse-værelset på røv og albuer - hvilket er klart medvirkende til, at mange lærere går ned med stress (det stiger helt vildt).
Og det er det, der får de vilde drenge til at falde igennem - for de har ikke den nødvendige respekt for lærerne. Den manglende respekt betyder ligegyldighed.
Pigerne er generelt mere pligtopfyldende og autoritetstro (mens det varer :-))
Argumentér, Timmest, argumentér!
#25 Jeg er en stor tilhænger af, at læreren bør sætte sig i respekt overfor eleverne. Men det tror jeg godt, at han kan, uden at eleverne behøver at være bange for ham.
Lektor Blomme brugte sarkasme i stride strømme - og lussinger. Men selv uden lussingerne synes jeg ikke, at Blomme bør være et forbillede.
Man kan styre meget med forventninger. Hvis læreren har høje forventninger til eleverne, vil de som regel gøre alt, hvad de kan, for at leve op til forventningerne. Det samme gælder, hvis han har lave forventninger til dem. Så underpræsterer eleverne.
Hvis læreren for eksempel står overfor en urolig klasse med megen snak, kan det være en god idé, at læreren stopper med at tale, indtil der er ro. På den måde signalerer læreren, at han/hun forventer, at der er ro, når han/hun taler.
Og hvis der skal tales et alvorsord med en elev, er det også en god idé at vise overfor eleven, at man har højere forventninger til ham. Læreren skal ikke bebrejde eleven, men i stedet stille et positivt billede op, som eleven så kan forsøge at leve op til.
Alle børn har brug for rollemodeller, som de kan betyde noget for. Kunsten for rollemodellen er at sørge for, at betydningen bliver positiv. For hvis eleven ikke kan spille en positiv rolle, kan man være stensikker på, at han vil forsøge at spille en negativ. Negativ betydning er nemlig bedre end ingen betydning.
Drengene bliver sat bagefter allerede i børnehaven. De får slet ikke lov til at være drenge. De skal være piger. Pædagogerne har ikke den fjerneste ide om hvordan de skal opdrage drenge. Drenge har som udgangspunkt ild i røv.n. Men de skal sidde stille på en stol og lærer noget. I min datters børnehave kan man se problemet allerede. De skal sidde på gulvet i en rundkreds og synge sange¨og lege bogstav og tal-lege. Pigerne klarer sig meget godt men drengene begynder at kede sig efter 10 min og skal skældes ud for at sidde stille. Og sådan fortsætter det hele vejen igennem folkeskolen. Jeg blev heldigvis flyttet på en privatskole hvor der blev taget hensyn til at drenge ikke er skabt til at sidde stille i 8 timer om dagen. Vores indbyrdes drenge problemer fik vi osse en vis frihed til at klare selv. Når drenge er uvenner bliver der råbt skældsord og der kan godt lande en knytnæve. Det er vi meget bedre til end at bagtale og svine den vi er uvenner med overfor alle der gider lytte. Og jeg er ret sikker på at det er en hel del sundere at få problemerne ud af verden med det samme.
http://politiken.dk/debat/kroniker/article...
---
eg har kigget lidt på tallene for 2008, og det viser sig, at man bare ved at se på andelen af mandlige lærere i de forskellige kommuner statistisk kan forklare en del af den kønsforskel, som findes i færdighedsregning. Mændene udgør kun ca. 1/3 af det danske lærerkorps.
Men i kommuner med en relativt høj andel mandlige lærere klarer drengene sig bedre, og i kommuner med en lav andel mandlige lærere klarer drengene sig dårligere.
Dette er endda en meget grovkornet statistik. De data, som jeg har haft adgang til fra Undervisningsministeriets hjemmeside, siger intet om, hvorvidt de mandlige lærere overhovedet underviser i matematik.
En del af effekten skyldes Fanø, hvor drengene scorede hele to karakterer over pigerne i færdighedsregning, og hvor der faktisk også er en relativt høj andel mandlige lærere, 14 af øens 36 lærere var mænd i 2008. Problemet med Fanø er, at det er et lille sted med få elever og få lærere. Chancen for at disse resultater skyldes en tilfældighed, bliver derfor større.
Men selv hvis man fjerner Fanø fra listen, er der stadig en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af mandlige lærere og kønsforskellen i karakterer i færdighedsregning.
---
#28+29 "Men i kommuner med en relativt høj andel mandlige lærere klarer drengene sig bedre, og i kommuner med en lav andel mandlige lærere klarer drengene sig dårligere."
Selvom det statistiske materiale kunne være bedre, kan jeg sagtens forestille mig, at der er en sammenhæng mellem antallet af mandlige lærere og gode karakterer til drengene.
Jeg tror blandt andet at det hænger sammen med, at mennesker generelt har bedre forståelse og synes bedre om mennesker, der ligner dem selv. Det kan for eksempel være, fordi de har samme køn, uddannelse, hårfarve, navn eller fritidsinteresse.
Hvis man møder et andet menneske, som ligner en selv på den ene eller den anden led, vil man have lettere ved at fatte sympati for det menneske. Og da kvindelige lærere genkender sig selv i klassens piger, vil de automatisk have mere sympati med dem og dermed også være tilbøjelig til at give dem højere karakterer.
Samme princip er nok på spil i forbindelse med fænomenet mirroring:
http://www.youtube.com/watch?v=DENRCJ-mZic
Og fænomenet spejlneuroner:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumen...
Indlægget er lukket for flere kommentarer.