Lørdag, 24. januar 2009 kl. 22:14 / evolution, fysik, global opvarming, jorden, klima, liv, logik, tanker, universet, videnskab
En lille stjerne rejste - del 1
9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Hermed sparker jeg gang i en lille serie der har til formål at præsentere en lille historie om Solen, solsystemets færd rundt i mælkevejen, Jorden klima og udviklingen af liv.
Formålet med denne serie er ikke blot at oplyse, men også at illustrere at global opvarmning som værende menneskeskabt er ba
Men nok snak, videre til selve bloggen.
Solen er altid nærværende for os. Det gyldne gasklump som hele solsystemet roterer rundt om giver os ikke kun lys, men også varme. Uden solen ville liv som vi kender det i dag, ikke kunne eksistere på Jorden. Jorden ville være en kold, øde og død stenklump midt i et fjendtligt, tomt og enormt univers. Mindre end et sandkorn på en strand.
Selv når solen ikke er synlig, kan vi se andre stjerner, nogle større end Solen, nogle mindre end Solen, nogle der ligner rigtigt meget, nogle der er yngre, nogle der er ældre, nogle der først nu er ved at komme ud af vuggen...og igen resterne fra andre der allerede er døde og har spredt deres tungere grundstoffer ud i rummet...og dermed skabt materialet og grobunden for nye sole, planter...og i sidste ende liv, hvis gunstige forhold er til stede.
Det er ret nemt at mærke den indflydelse solen har. Om natten falder temperaturen og vi har svært ved at se i det svage lys. Men selv om dagen kan vi mærke hvor meget solen betyder. Går for eksempel en sky for solen, kan vi mærke det med det samme. Lysstyrken falder og det samme gør den varmestråling vi modtager fra solen.
Men der stopper de flestes tanker så om hvordan hele universet er kæmpe sammenhængende "puslespil". De fleste skænker slet ikke universets ENORME størrelse...eller magt en yderigere tanke.
Eller at det faktum at nattehimlen og skyer uløseligt er bundet sammen og har en kæmpe indflydelse på hele Jorden. Hvis der for ca. 25.000 år siden havde udbrudt et gammaglimt nær mælkevejens centrum, med retning mod vores nuværende position ville alt liv på Jorden dø...og planeten ville være efterladt øde, gold og tom for liv på et millisekund.
*knips*
Så hurtigt kan alt vi kender ende...uden vi kan gøre noget som helst ved dette.
Det er ufattelig stærke kræfter vi snakker om og selv om Jorden ikke er blevet ramt af et gammaglimt, har universet stukket os masser af "lussinger" i Jordens levetid. Mest kendt er nok det meteornedslag ved Yukutan-halvøen i det nuværende Mexico for ~65 millioner år siden som sluttede dinosaurernes æra:
http://www.youtube.com/watch?v=dNRTtLLuNM8
Men der er skam også andre kræfter på spil. Kræfter som ikke virker lige så voldsomme, men som efter princippet "mange bække små" over tid har lige så stor indvirkning på vores solsystem, Jorden og sågar livet.
En af disse kræfter er kosmisk stråling. Disse suser hele tiden igennem os, Jorden, ja hele solsystemet. Disse kan ses i et såkaldt sky-kammer, her er en video af sådan et kammer, hvor den kosmiske stråling kan ses som det der bedst af alt ligner vandråber på en snor, der kortvarigt opstår når kosmiske stråler rammer vandmolekylerne:
http://www.youtube.com/watch?v=zxHvqWcTfMk
Dette sker hele tiden, non
Dette kort er vigtigt at indprente sig, da det har direkte relevans til denne serie. Serien starter for ca. 542 millioner år siden. I den æra vi kalder Palæozoikum. Denne æra går fra 542 to 251 millioner år før vores tidsregning. Den første tidsalder i denne æra hedder Kambrium og strækker sig fra 542 til 491 millioner år siden.
Grunden til at jeg starter her er at livet på Jorden før denne tidsalder ikke er særligt interessant (set med seriens øjne) men her kommer en kort prolog. Før Kambrimum var jorden dækket af is, da der herskede en gobal istid. Landfladen lå øde hen, dækket af is og livet fandtes kun i havet, som meget primitive organismer.
Men som solsystem bevægede sig(kommer ind på vigtigheden om lidt) rundt i mækevejen og kom ud af en spiral arm, ændrede klimaet sig. Det blev varmere, isen smeltede...og det er her serien starter. Men først det vigtige.
Vores solsystem befinder sig i denne periode mellem faktisk næsten hvor vi befinder os i dag, dog er Kambrium lige en "tand" længere fremme i omløbet, på vej hen med den spiralarm i Mælkevejen der hedder Perseus.
Jorden ligner dog ikke den jord vi kender i dag.
Og polerne er ISFRI
.oO(spøjst ikke at det sted hvor vi(læs: Jorden) er på hen, der har vi været før...og der var klimaet varmere end i dag...og polerne ISFRI )
Denne periode betegner vi som et "Hot-house", fordansket et "drivhus" Modsætningen til et "Hot-house" er et "Cold-house", fordansket til et "frysehus". Jorden består af tætliggende kontinenter og et kæmp lavvandet hav. Faktisk er der i denne periode en kæmpe omvæltning af livet på Jorden
Vendia-faunaen der repræsenterede de ældste kendte former for kompliceret flercellet liv på Jorden dukkede op kort efter den ISTID der havde gået forud for Kambrium, men havde ikke det der skulle til for at overleve i den nye tidsalders meget varmere klima. Deres kropsformer er også væsentligt anderledes end dem vi kender i dag:
Plantelivet var heller ikke som i dag, dog ville vi nemt kunne forveksle planterne med nutidige planter.
Der er ikke liv på landmasserne endnu, ud over måske nogle få former for primitive svampe. Sådan så livet ud, men dette vil ændre sig væsentligt her i Kambrium. Og så lige et sidespring!:
Det meste af vores viden om livet fra præhistorisk tid stammer fra fossiler og disse fossil-"arkiver" er ikke komplette og bliver det nok heller aldrig. For det første er det faktum at vi overhovedet finder fossiler ufatteligt heldigt. Ikke blot kræver det at de rigtige omstændigheder er til stede når noget dør før dette kan fossiliseres. For eksempel vil de fleste bløddyr gå i forrådnelse og forsvinde før disse kan fossilseres.
Endvidere vil geologiske ændringer, erosion eller "me
Rent faktisk findes der cirka 2/3 af de +30 stammer af nuværende liv på Jorden vi slet ikke har fossiler af overhovedet.
Og så tilbage igen. Kambrium var skuepladsen for den "Kambriske Eksplosion". En opblomstring af arter og en diversitet vi ikke har set tidligere. Der udvikles også mere og mere komplicerede former for liv, så vi går fra små enkeltcellede og simple organismer som værende normen mere og mere ser komplicerede former for liv og flercellede dyr bliver langt mere udbredt. Et af de første eksempler på dette er de tidlige trilobitter:
Disse dyr var meget udbredte og fandtes både som rovdyr, ådselædere, planteædere og symbiotiske dyr. Disse små fætre var også nogle af de første dyr med primitive øjne.
Før i tiden var lugt, vibrationer og berøring de sanser der primært blev brugt. Men da rovdyr (som tribolitterne) fik øjne, så udvikles også nye defensive strategier.
"Panser", rygrad og lignede forsvar var evolutions måde at imødegå synet på. En anden spøjs fætter er Opabiniaer:
Selv om det ikke lige frem ligner noget vi kender i dag, så kan vi dog genkende form og funktion på dyret. Vi har også de første tegn på liv som beæger sig op af urhavet og op på land, nemlig disse fossile aflejerigner kaldet Protichnites:
Hvilket dyr der specifikt lavede disse spor aner vi ikke, men de er der ikke desto mindre, spor af ben med en slæbende hale.
Intet tyder dog på dyr der levede fast på land, men igen vores viden om disse gamle periode er fragmenteret meget af tidens tand.
Så sådan var Jorden, næsten samme sted i Mælkevejen, bare for ~500 millioner år siden. Et et sted vi ville betragte som gæstfrit, store øde landflader og livet findes primist i sære, anderledes former i havet.
Og alt imens livet på Jorden kæmper den daglige kamp for overlevelse, så er der fat på Solen(og dermed solsystemet). Det suser med 220 km/s rundt om mælkevejens centrum og dets massive sorte hul, på vej væk fra Sagittariusarmen (og istiden) og på vej ud i det "åbne" rum mellem disse spiralarme i vores galakse.
Som et resultat deraf afgiver havet på Jorden mere CO2, som et svar på den globale opvarmning.
Der en global gennemsnits temperatur på ~22C i Kambrium, en HEL del varmere end de "sølle" ~~15C vi har pt.
I dag har vi en CO2 distribution i atmosfæren der hedder 385ppm. I kambrium var der en CO2 distribution der hed ~4700ppm i straten af perioden, men dette steg til omkring hele~ 7000ppm midt i kambrimum, dog uden at dette påvirkede den globale temperatur.
Til sidst i Kambrium faldt niveauet dog ned til ~4700ppm, igen uden at dette påvrirkede den globale temperatur.
*skråk!!!*
*pingvinen hopper ind med et skælmsk smil*
.oO(Hvad var det?)
*skråk!!!**skråk!!!**skråk!!!*
.oO(Begik Ateo lige selvmål?)
.oO(Postede han lige højere CO2 tal og højere temperatur?)
Nope, selv om nogle af jer ville fryde sig over at se mig skyde mig selv i foden, så er dette ikke tilfældet. Når vi kommer frem til år 2009, så vil i også se dette. Og dette viser at man er NØDT til at kigge på det store billede og ikke bare et fragment (som CO2 folket gør) for at se den sande sammenhæng.
*skrååå..*
*piv*
*snøft*
*pingvinen sjosker nedtrykt væk igen*
Men lad os holde fast i disse tal og så skridt for skridt tilføje data til listen og så sammenligne i det sidste indlæg i denne serie.
Altså vi har følgende:
Kambrium - CO2 ~4700ppm - TEMP ~22C
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Nutid - CO2 ~385ppm - Temp ~15C
Det var nok for første del, i næste del tager vi fat på de 2 tidsaldre kaldet Ordovicium og Silur, livets forsatte udvikling, Jordens klima....og den lille stjernes rejse rundt i det store rum...og hvad inflydelse det har på os
Ateo - Stay tuned...it might be educational.
9 kommentarer
Fantastisk interessant og underholdende læsning. Jeg venter med spændthed på næste afsnit.
Næste afsnit er færdigt (gemt, men ikke publiceret), men vil lgie lade ca. et døgns tid gå mellem hver afsnit.
Og så har jeg også selv tid til at læse op, passe kæresten, passe mit job og nørde i min fritid ;)
respekt, dejlig at se nogen gå i dybden og ikke bare
slynge en teori ud på bloggen.
Jeg deler din holdning med at global opvarmning ikke
er menneskeskabt, der er alt for mange andre faktorer
der griber ind i vores lille verden.
Der er ingen der gider lytte til dig, så længe du ikke er indforstået med at det er CO2 der er skyld i den globale opvarmning. Du kan bare spørge ham her. http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Svensmark . Det kan godt være at drivhus effekten har en del af skylden mht. globale opvarmning, men hvis Svensmark har ret, og det er der meget der tyder på han har, så skal hans teori da med i de klimamodeller man laver. Der hvor kæden hopper helt af er når videnskab bliver til religion, det mener jeg desværre den er blevet i miljø debatten.
citat fra dit link:
"den kosmiske stråling er faldet med 15%"
kosmisk stråling har mennesker ingen indflydelse på,
det er et dårlig argument du kommer med.
Det er du altså nød til at uddybe, som jeg forstår kosmisk stråling så betyder det, jo mere kosmisk stråling jo koldere bliver det fordi der bliver dannet flere skyer, og vi får mindre sollys.
"den kosmiske stråling er faldet med 15%"
altså bliver det varmere.
Ja vi har ingen indflydelse på kosmisk stråling.
Desuden er det ret farligt at sige en faktor er mere betydende end andre, når man blot kan observere hvordan havtemperaturer og fænomener som la nina og el nino har endog særdeles tydelig effekt på det globale klima.
Der er så mange faktorer i klimaet, at det er dumt at sige at Svensmark har ret i at kosmisk stråling er den primære motor således som co2 er den primære motor - det er derimod også naivt, at postulere, at afbrænding af ellers opgemte co2 lagre ingen effekt har overhovedet og eventuelle effekter langt overskygges af andre som LANGT fra er tilfredsstillende efterprøvet eller modelleret særligt præcist.
Det kan vi få en større videnskabelig debat om,
men vi kan vel blive enige om, at færre skyer giver
koldere vejr fordi jordvarmen ryger tilbage i himmelrummet
Nej det er kun om natten at det bliver koldere når der ikke er nogen skyer til at holde på varmen, om dagen kommer der mindre sollys når der er mange skyer, de to ting lagt sammen bliver ifølge Svensmark resultatet at det bliver varmere med færre skyer.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.