UPDATE 28/01 2007:
"Professor: Ateister er klogest"
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5958212.html

Der er et pudsigt fænomen vedrørende religion. Jo bedre forståelse man har for verdenen desto mindre religiøs bliver man. Det er som om at viden om hvordan universet hænger sammen, hvordan kroppen fungerer, hvordan livet har udviklet sig, hvordan hjernen fungerer sov. dræner folk for (over)tro.

Scientific American lavede i september 1999 en rundspørge blandt videnskabsfolk i USA og resultatet vakte opsigt.
I USA er ca. 90% af befolkningen religiøse og tror på en personlig "gud” og et liv efter døden.
Men har man en Bachelor falder dette til drastisk til 40%.
Og kigger man på de videnskabsfolk der anses for t være eminente forskere så er vi nede på 10% som tro på en personlig "gud"(som kristendommen diktere) og et liv efter døden.

Scientific American, September 1999
Procentdel der er religiøse og tror på en personlig "gud" og et efterliv:

Befolkningen generelt: 90%
Folk med en bachelor: 40%
Førende videnskabsmænd: 10%

Og modsat den ide som såkaldte "kreationist-videnskabsmænd"(pseduo-videnskab) prøver at udbrede så troede Albert Einstein heller ikke på en personlig "gud".
(En "gud" der griber ind i universets gang og laver mirakler ect. strider nemlig mod universets love og opbygning og dette vidste den kære Albert.)

Men dette er ikke den eneste undersøgelse der peger i denne retning.
Tidsskriftet "Nature" lavede den 23 juli 1998 en lignede undersøgelse.
De spurgte medlemmerne af "National Academy of Sciences", en komite der samler de bedste eksperter og bl.a. rådgiver den amerikanske regering, og der kom et lignede resultat, rent faktisk erklærede over 70% af medlemmer de var erklærede ateister og kun 7% troede på en personlig "gud":

Rundspørge hos NAS:

Personlig "gud"
Tror på en personlig "gud": 7,0%
Tvivl eller agnosticisme: 20,8%
Erklæret ateister: 72,2%

Menneskelig "udødelighed:

Troen på et efterliv
Tror på efterlivet: 7,9%
Afviser et liv efter døden: 76,7%

Men det slutter ikke der.
Tidsskriftet: Skeptic #6, 2 1998 spurgte videnskabsfolk "Tror du på "gud"?"
Dette gjorde de fordi flere undersøgelser havde vist en negativ sammenhæng mellem teisme(religiøs tro) og moral.
Franzblau viste i 1934 at der er en negativ sammenhæng mellem religiøsitet og ærlighed. (Selv om de religiøse jo netop påstår det modsatte).
Ross viste i 1950 at ateister og agnostikere er mere villige til at hjælpe de fattige end dybt religiøse mennesker (kan være de religiøse mener folk er selv ude om det og det er "guds" straf?)
Og i 1969 fandt Hirschi og Stark Ingen beviser ofr at børn der er troende og går i kirke laver mindre kriminalitet ned børn der ikke tror og ikke går i kirke.
Alt sammen publiceret i "Skeptic" og de besluttede sig så for at kigge på videnskabsmændene (igen i USA).
Som tallene har vist hidtil så tror ca. 90% af fok i USA på en personlig "gud" men for folk med en bachelor er dette tal kun omkring 40%
Hvis man så kigger lidt nærmere på folk med en bachelor viser det sig at 40% af matematikere tro på en personlig "gud", men dette tal falder til 30% for biologer og ned til 20% for fysikere.


Er dette så et bevis for at der er en sammenhæng mellem intelligens og religiøsitet?
Er det mere logisk at være kristen?
Er religion det naturlige valg for en intelligent person med kendskab til hvordan verden er skruet sammen?

Ikke ifølge konklusionerne fra mange undersøgelser af sammhængen mellem religiøsitet og IQ.
Det følgende er et sammendrag af Burnham Beckwith's artikel: "The Effect of Intelligence on Religious Faith," Free Inquiry, foråret 1986.

Studier af studenter:

1. Thomas Howells, 1927
Et studie af 461 studerende viste at konservative religiøse "generelt er relativt underlegne i intellektuel kapacitet"

2. Hilding Carlsojn, 1933
Et studie af 215 studerende viste at "der er en tendens til at desto mere intelligent den studerende er, jo mere sandsynligt er det at vedkommende hælder til...ateisme"

3. Abraham Franzblau, 1934
Som bekræftelse på Howells og Carlson undersøgelser, viste en test af 354 jødiske børn(jeg kalder dem indoktrinerede børn) i alderen fra 10-16, fandt en negativ sammenhæng mellem graden af deres religiøsitet og deres IQ efter Terman's IQ test.

4. Thomas Symington, 1935
Han testede 400 unge mennesker i college og i kirkegrupper. Han rapporterede: "der er en konstant positiv sammenhæng i alle grupperne mellem liberal religiøs tænkning og mentale evner. Der er også konstant positiv sammenhæng mellem graden af frigjort tænkning og intelligens.

5. Vernon Jones, 1938
En test af 381 studenter konkluderede " en lille tendens til at fritænkning og intelligens går hånd i hånd"

6. A. R. Gilliland, 1940
Som variation på de tidligere tests viste denne undersøgelse "lille eller ringe sammenhæng mellem intelligens og holdning ang. "gud"

7. Donald Gragg, 1942
Rapporterede en omvendt sammenhæng mellem resultater af 100 ACE tests og Thurstone "reality of god" resultater.

(altså desto mere man tror på "gud" det lavere var ens score i ACE testen)

8. Brown and Love, 1951
Ved universitet i Denver blev 613 studerende testet. Den gennemsnitlige IQ score for ikke-religiøse var 119 og for religiøse var den 100.
Disse fund viser at ikke-religiøse tilhøre den øvre 20% af intelligente mennesker, mens religiøse ligger i midten på 50%. disse resultater "bekræfter de resultater som Howell fandt i 1927.

9. Michael Argyle, 1958
Konkluderede at "selvom de intelligente børn forstår de religiøse begreber tidligere, er de også de førte til at tvivle på religioner og intelligente studenter er meget mindre sandsynlige i at acceptere religiøs tro.

10. Jeffrey Hadden, 1963
Fandt ingen resultater mellem intelligens og karakterer. Dette var en anomali, siden karakter gennemsnit er tæt forbundet med intelligens. andre faktorer kan have spillet ind på undersøgelsen ved University of Wisconsin.

11. Young, Dustin and Holtzman, 1966
Gennemsnitlig religiøsitet faldt i sammenhæng med at det gennemsnitlige karakter nivaue steg.
Average religiosity decreased as GPA rose.

12. James Trent, 1967
Undersøgte 1400 studerende og fandt lille forskel, men høj intelligente studenter i hans testgruppe var overrepræsenterede.

13. C. Plant and E. Minium, 1967
De mere intelligente studerende var mindre religiøse, både før de begyndt på videreuddannelse og efter 2 år videreuddannelse.

14. Robert Wuthnow, 1978
Ud af 532 studerende, var 37% af de kristne, 58% af de erklærede ateister og 53 af ikke-religiøse, scorede over gennemsnittet i tests.

15. Hastings and Hoge, 1967, 1974
Undersøgte 200 studerende og fandt ingen væsentlige sammenhænge.

16. Norman Poythress, 1975
Kiggede på gennemsnitscoren i den amerikanske SAT test:
Stærkt anti-religiøs: 1148
Moderat anti-religiøs: 1119
Svagt anti-religiøs: 1108
Religiøs: 1022

17. Wiebe and Fleck, 1980
Studerede 158 studerende i Canada. De rapporterede "Ikke-religiøse har en tendens til at være højt intelligente" og " mere intelligente end religiøse"

Jeg kan poste flere undersøgelser hvis folk finder de påkrævet, f.eks. studier af høj intelligens grupper.
Hvad kan vi så konkludere?
Der er bred enighed: Jo mere intelligente folk er, jo mindre sandsynlighed er der for at de er religiøse.
Denne observation får endnu mere vægt når man kigger på det lange tidsrum studierne dækker, de forskellige deltagere og de forskellige metoder og alligevel når de samme konklusioner.

Hvorfor findes denne sammenhæng så?
Det førstesvar der popper op er at religiøs tro har en tendens til at være mere ulogiske eller usammenhængende end et ikke-religiøst verdensbillede og at intelligente folk gennemskuer dette hurtigere. Men denne konklusion vil helt sikkert blive afvist af religiøse der vil prøve at finde andre årsager.

Et muligt modargument er at intelligente folk har tendens til at være mere succesrige end andre. "fristelserne" fra succes og materialisme trækker mange af disse intelligente mennesker væk fra "gud". For hvem har brug for "gud" når man (tilsyneladende) kan klare det alene?

Men dette "modargument" holder ikke når man kigger det nærmere efter i sømmene.
De fleste studier, omhandler studerende og deres religiøse overbevisninger og de er endnu ikke nået ud på arbejdsmarkedet og har da slet ikke fået succes derude.
Nogle vil så hævde at intelligente folk klare sig bedre allerede under uddannelsen(højere karakterer), men "succes" i skolen er mere målt(for dem der skulle have glemt det!) i popularitet, sport, fysisk tiltrækningskraft, tøj ect. Karakterer er et af mange kriterier for succes i en ung person liv og en der betyder mindre og mindre, som mange sociale kritikere vil påpege.

Den nemmeste forklaring er at religion er et sæt af logiske og påstande om verden og dem med mest logik og fakta til rådighed afviser religion stort set på religionens egen påstande.

Det "morsomme" er at man, ifølge de studier jeg lagde ud med, kan mere end halvere antallet af religiøse...blot ved at de består og får en Bachelor.
Så det gamle ordsprog med at "uddannelse er vejen frem" holder i den grad stik ;)

I morgen står den på et "eksplosivt" emne, som dog ikke vil afholde mig fra at beskæftige mig med det, ingen religion eller religiøse kan skræmme mig fra at tale om fakta.
Det "sprængfarlige" emne er:
Børnepilleren AKA profeten Muhammed...