Mandag, 25. januar 2010 kl. 02:58 / afsked, chicago
Nu har jeg kun 4 dage tilbage i USA og saa gaar turen mod Danmark. I fredags flyttede jeg ud af mit vaerelse og ned i kaelderen, saa den nye au pair kunne flytte ind. Hun kom senere samme dag. Det er saa meningen at jeg skal oplaere hende i denne uge. Jeg var egentlig meget begejstret for at faa lov at laere hende op, og det er jeg saadan set ogsaa stadig. Men det er godt nok maerkeligt at have hende her. Og jeg faar det naesten helt daarligt naar jeg er sammen med hende fordi hun minder mig om hvor svaert jeg havde det i starten. De foerste uger var bestemt ikke sjove, og det tror jeg heller ikke de bliver for hende. Jeg synes ikke min vaertsmor behandler hende alt for godt... og jeg fornemmer at hun ikke er alt for glad for at vaere her. Forhaabentlig er det bare en fase man skal over. Jeg tror det var paa samme maade da jeg kom.
Det bliver ogsaa lidt maerkeligt at skulle tilbringe en hel uge (naesten) sammen med hende. Jeg kommer nok til at vaere sammen med hende baade i min fritid og arbejdstid... saa det er en del... og jeg ved ikke hvor godt vi klikker. Jeg ved ikke om hun bare er nervoes eller om det maaske er fordi jeg snakker for hurtigt og hun ikke rigtig forstaar mig, men hun siger i hvert fald ikke meget. Drengen virker til at kunne lide hende... saa forhaabentlig kommer det til at gaa godt med de to sammen. Jeg er naermest helt stolt over hvor godt han klare hele situationen. Han proever i hvert fald saa godt han kan at laere hende at kende. Jeg kommer til at savne ham... det er ogsaa svaert at se hende tage min plads her. Men nu maa vi se hvordan det kommer til at gaa. Forhaabentlig er hun mindre nervoes naar foraeldrene er paa arbejde.
I torsdags var jeg ude at spise med min vaertsfamilie. De ville gerne have en afskedsmiddag for mig inden den nye au pair kom. Det var simpelthen bare saadan en hyggelig aften. Jeg foelte mig 100 gange mere tilpas med dem end jeg nogensinde havde gjort foer. Og jeg begyndte at blive virkelig ked af at skulle forlade dem. Jeg gav drengen en bog i afskedsgave. Jeg tror han blev rigtig glad for den. De gav ogsaa mig afskedsgaver. De gav mig en "snowglobe" (en af de der glaskugler man ryster og saa sner det) med Chicago som er virkelig flot... den spiller endda musik. De gav mig ogsaa en lille fotobog med billeder fra aaret. En rigtig soed gave. Jeg kommer virkelig til at savne dem.
Jeg har tilbragt en del tid med min bedste veninde herovre i den sidste uge... og jeg har indset hvor svaert det ogsaa bliver at sige farvel til hende. Jeg havde ikke troet det ville blive saa svaert fordi jeg er sikker paa vi holder kontakten og ogsaa kommer til at ses naar vi kommer hjem. Saadan noget ved man bare. Men jeg kommer alligevel ikke til at se hende naer saa meget og jeg kommer til at savne hende SAA meget. Vi har det bare saa sjovt sammen. Hvor er jeg glad for vi har haft hele aaret sammen. Men hvor bliver det dog svaert at sige farvel til saadan en fantastisk ven.
Jeg skal jo ogsaa sige farvel til mine nannyfriends, og specielt en af dem bliver rigtig svaer at sige farvel til. Og specielt fordi at jeg paa det sidste naesten ikke har set hende. Forhaabentlig kommer jeg til at se hende en del i naeste uge.
Jeg er sikker paa at den naeste uge bliver en uge med mange taarer... men saadan er det jo at sige farvel. Og egentlig er jeg jo heldig at jeg venner der betyder saa meget for mig. Det er bare en skam de er spredt ud over hele verden.
Men i det mindste kan jeg se frem til gensyn med min familie og mine vennner der hjemme. Det glaeder jeg mig ogsaa rigtig meget til. Jeg tror det bliver helt fantastisk at se dem igen... ogsaa selvom det betyder at mit aar her er ovre. Hvor er det trist at man har to fantastiske liv der er saa adskilte at man bliver noedt til at vaelge mellem dem. Livet er haardt. But what doesn't kill us makes ud stronger!
Ha' det godt! Maaske skriver jeg snart igen om min sidste weekend i Chicago. Jeg synes mit indlaeg var blevet langt nok, saa jeg jeg gemmer det til en anden god gang.
I dag er solen fremme. Det er vist omkring 35 grader (fahrenheit...) og jeg kan saa smaat maerke at foraaret er paa vej. Jeg bliver altid saa glad i solskinsvejr og i dag er ingen undtagelse. Jeg har baade sunget og danset hele dagen og jeg haaber gadedrengehop i stedet for at gaa... hehe...
Det har ogsaa vaeret en begivenhedsrig dag. I morges da jeg gik i skole med drengen hoppede der pludselig en kaembe hjort lige ind foran os. Den var i spring paa vej over en haek. Jeg fik noget af et chok, men paa den gode maade. Jeg tror kun den var en halv meters penge vaek fra mig... og saa var den lige i hovedhoejde paa grund af springet. Fantastisk oplevelse.
Senere var jeg i Walgreens og jeg havde min hat hvor der staar Danmark paa. Hun sagde:"Danmark er det der du kommer fra?" Og jeg fortalte at det var der jeg boede at at jeg kun var her i aar osv. Han gav mig haanden og sagde:"Dejligt at moede dig." Og bagefter: "Wow, jeg har moedt en fra Danmark." Saa fik jeg mig en lille sludder om Danmark og forlod butikken med et stort smil... og Mike Ike slik som jeg har smagt for foerste gang i dag og som smager faenomenalt.
Vasketoejet har drillet mig lidt, men det skal nu ikke faa mig i daarligt humoer paa en dag som denne.
I morgen har jeg mit sidste au pair moede. Jeg skal paa politistationen... for anden gang. Det skal nok blive hyggeligt, men jeg synes nu nok at et besoeg paa politistationen er tilpas.
Jeg har kun 16 dage tilbage nu. Paa torsdag om en uge skal jeg have pakket alle mine ting og vaere ude af mit vaerelse. Den nye au pair kommer fredag og saa har jeg en uge til at laere hende op. Jeg glaeder mig. Det bliver hyggeligt at have lidt selskab i loebet af dagen. Jeg glaeder mig ogsaa til at komme hjem... paa trods af at det betyder jeg skal sige farvel til alle de fantastiske mennesker jeg har moedt. Godt vi har internettet med skype, facebook osv. til at holde kontakten. Men det bliver nu aldrig det samme.
Naa, jeg vil smutte... jeg haaber i har en ligesaa fantastisk dag som jeg har.
Smil til verden saa smiler den igen :)
Onsdag, 30. december 2009 kl. 18:22 / jul, nytaar
Ja computeren er fortsat kaput og staar vist ikke til at rede. Jeg har valgt at vente til jeg kommer hjem med at koebe en ny... derfor kommer i nok til at se en del aa, ae og oe.
Men jeg bliver selvfoelgelig noedt til at fotaelle jer om hvordan min jul i Amerika var.
Jeg arbejdede om morgenen den 24. december. Det var lidt trist og meget maerkeligt, men saadan er det jo. Det var ikke saa meget selve det at arbejde der var slemt... det var mere fordi jeg ikke synes min vaertsmor var saa soed som hun kunne have vaeret den dag... og naar man saa oven i koebet har en god portion ekstra hjemve er det altsaa bare ikke sjovt. Men inden jeg startede med at arbejde snakkede jeg med min familie paa skype og jeg ringede til min farmor og farfar... jeg havde virkelig glaedet mig til at snakke med dem og det var skoent.
Juleaftensdag blev lidt bedre da vi begyndte at lave risalamande. De havde syntes at vi skulle have et eller andet dansk saa der var noget hjemmefra for mig, og det blev meget vellykket. Det smagte rigtig godt.
Hen paa eftermiddagen tog jeg med en veninde til Evanston. Hun skulle have ordnet de sidste juleindkoeb og hun var alene hjemme den dag, saa hvorfor ikke goere det der. Det var hyggeligt. Jeg er glad for at jeg kom til at se hende og oenske hende glaedelig jul... men det betoed at jeg gik glip af kirke... men det gaar vel. Jeg er jo heller ikke katolik.
Til middag fik vi oksemoerbrad med en form for kartofler, groenne boenner, salat og bearnaise sauce til. Det var en rigtig rigtig laekker middag, men maaske ikke saa julet.
Inden middagen aabnede vi nogle af vores gaver. Jeg aabnede dem som jeg havde faaet hjemmefra... dem maa man jo gerne aabne den 24.
Alt i alt en udemaerket dag. Jeg havde en del hjemve fra morgenen, men kom egentlig hurtigt over det. Jeg tror det skyldes at det her slet ikke foeltes som jul for mig. Det var bare en dag som alle andre.
Den 25. stod jeg tidligt op og aabnede foerst gaver fra julemanden. Derefter aabnede vi gaver fra hinanden. Saa spiste vi en dejlig morgenmad... og saa var julen mere eller mindre ovre. Efter morgenmaden gik jeg tilbage i min seng og saa fjernsyn hele dagen (bortset fra den time hvor jeg arbejdede). Dejlig og afslappende dag... og en af de sjaelne dage hvor man ikke har det daarligt over ikke at lave noget som helst.
Dagen efter stod den paa lidt shopping og en biograftur. Filmen var god... vi saa did you hear about the Morgans? Jeg fik ikke koebt saa meget, men fik alligevel brugt en del penge. Men jeg fik koebt en stor kuffert. Det er bare dejligt at have det paa plads.
Soendagen var jeg inde og se en klovneforestilling med min nannyfriend. Det var saadan en hyggelig dag, og forestillingen var rigtig sjov.
Mandag var det atter tilbage til arbejde og der er ikke saa meget at sige om det... ikke andet en at jeg bare glaeder mig til skolen starter igen.
I morgen er det jo som bekendt nytaarsaften. Jeg ved ikke hvordan det bliver. Jeg har lige fundet ud af at jeg skal arbejde fra ca. 6.30 til ca. 11.30 om aftenen, saa jeg kommer nok ikke rigtig til at fejre det. Jeg maa indroemme at jeg virkelig er begyndt at glaede mig til at komme vaek fra familien. Det er ved at drive mig til vanvid at skulle bo hos dem og vaere til raadighed 24. i dognet 7 dage om ugen. Og jeg synes aerlig talt ikke de tager de store hensyn til mig for tiden. Men det er jo ogsaa kun en maaned mere. Saa er jeg fri. Jeg er bare lidt ked af at det skal ende saadan, for jeg har jo vaeret rigtig glad for at vaere her det meste af tiden. Og jeg vil da ogsaa tage afsked paa en ordentlig maade og nok ogsaa holde kontakten. Jeg vil bare ikke bo her og vaere deres au pair mere.
Men der er nu saa mange mennesker jeg kommer til at savne ubeskriveligt meget, og tanken om at man maaske aldrig kommer til at se dem igen er slet ikke rar. Men saadan er livet jo. Og hvis der er nogen man VIL se igen saa kan man jo nok ogsaa.
