Søndag, 24. januar 2010 kl. 22:38 / børn, sne klapvogn
Her er så et billede af vores nye klapvogn, Teutonia Mistral DK. Er den ikke bare flot? Vi har dog styret vendt den anden vej så jeg har øjenkontakt med Laura.
Den kører som en drøm. Pløjer igennem snedriver som om den var lavet til det samme - havde jeg vidst hvor god sådan en er, havde jeg købt en for længst. MEN, vi HAVDE jo en flot klapvogn, som så desværre gik i stykker.
Samtidig købte vi en rød kørepose som er som en tyk dundyne Laura kan hygge sig under.
Jeg glæder mig hver gang jeg skal ud at trille med den. Men jeg vil dog helst køre uden al den sne...
- Karina
I forrige weekend skulle jeg hjælpe en bekendt med at bestille en mannqin dukke hjem fra Tyskland. Hun syntes det kunne være skægt at have sådan en stående, når hun nu boede alene ude på bøhlandet. Så vi fik manden bestilt hjem. 880 kroner, inklusiv fragt fra Tyskland.
Manden ankom så i fredags, og jeg ringede til min bekendt, som kom stormende for at se sin udkårne.
Jojo, han blev godkendt. Vi samlede ham for at se ham i helhed, og skilte ham så ad igen så hun kunne fragte ham med sig. Til det formål fik hun Katrines gamle udslidte klapvogn som skulle på lodsepladsen, så kunne hun få æren af at kassere den.
Og ovenfor har i så herligheden.... værsgo at grin. Jeg ville gerne have været en fugl foroven og fulgt hende derudad, for at se folks reaktioner.
- Karina
Ja, en gang imellem korser jeg mig.. Hvad sker der lige for børn i dag? Eller er det bare MIG der er snothamrende heldig?
Det sidste halve års tid er Katrine begyndt at have legekammerater fra børnehaven på besøg, og vi besøger dem... og for hver gang sætter jeg større og større pris på mine to dejlige nemme børn.
Katrine og Laura kan vi simpelthen have med over ALT. De er søde, nemme, uden vrøvl selvom de er trætte, Katrine tigger og plager ikke når vi er i butikker, og Laura kigger interesseret rundt, og smiler og pludrer og charmerer sig ind på alle der kigger på hende.
Og så oplever jeg de andre børn... både hos os, og hos dem.. hvor HAR deres familier fået nogle opgaver der..puha. Børnene er vilde, råber og skriger, slås, smider sig på gulvene i hysteriske anfald... både hos os og hos dem... Jeg er fuldstændig paf når jeg oplever den slags. Vi er overhovedet ikke vant til den slags optøjer med Katrine.
Indimellem har børnene legetøj med hos hinanden. Gang på gang oplever vi, at de andre børn får ejerfornemmelser over Katrines legetøj, så Katrine ikke må få sine ting, og bliver ked af det. Det er heller ikke noget vi oplever her - tvært imod sørger Katrine for at hendes gæster får ALLE deres ting med hjem igen...
Og dette som eftermæle til at hendes gruppeleder i børnehaven fortalte i sidste uge, hvor sød og dygtig Katrine er.
Er der min datter der bare ER sød og god? Er hun et dydsmønster? Eller er det fordi hun simpelthen bare har det så godt herhjemme, er afbalanceret og glad, at hun fungerer så nemt i forhold til andre børn?
Jeg kunne godt tænke at høre hvad I oplever/har oplevet, med jeres børn i forhold til jævnaldrende legekammerater da de var små...
- Karina
