Søndag, 17. januar 2010 kl. 18:25 / kriminalitet, politik stat

Kan tvivlsomme personer arbejde i statsadministrationen?

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Sidder her og diskuterer med omgangskredsen om man i statsadministrationen kan have mennesker ansat, der har deltaget i tyveri, hærværk og ikke mindst indirekte bedrageri for et 5-ciffret beløb overfor en pensionist.

Som udgangspunkt er vi selvfølgelig enige om, at så længe man ikke er dømt, så er man uskyldig.

Men alene det, at der er en politianmeldelse mod vedkommende, samt stakkevis af dokumentation i form af foto og vidneudsagn på, at vedkommende deltog i de nævnte forbrydelser, så må det vel være på sin plads, af hensyn til den almindelige befolknings retsfølelse, at man i administrationen sender vedkommende på en form for orlov indtil det strafferetlige er overstået og vedkommende formentlig får en dom af en eller anden karakter.

Hvis vi ser bort fra de kriminelle handlinger, som der pt. mangler en dom på, så skal man selvfølgelig se på om vedkommende kan tænkes, at begå yderligere kriminalitet.

Jeg skal ikke være dommer, men med en dybt kriminel alkoholiseret mor, som har specialiseret sig i bedragerier og tyveri overfor svage pensionister og en bror, der har deltaget i samme forbrydelser som den beskrevne person, så må man vel med god ret formode, at vedkommende vil begå yderligere kriminalitet.

Vil en orlov til vedkommende ikke være i befolkningens interesse af hensyn til vores retsfølelse?

Tirsdag, 29. december 2009 kl. 16:15 / samfund familie

Vil du have omgang med disse personer?

6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

I denne skønne juletid deltog jeg en diskussion om hvem man efter min opfattelse bør eller ikke bør have omgang med privat.

Jeg opstillede et scenarie på 4 persontyper:

1. Mand, ca. 45 år, tidligere dømt for vold. Senere overfaldt han en sagesløs handicappet i hans hjem, så det kunnet have kostet den sidste rest af førligheden for ofret. Det sidste forhold er han ikke dømt for endnu ej heller ikke for forhold for medvirken til tyveri og hærværk.

2. Kvinde, ca. 25 år, dømt for medvirkende til væbnet røveri og efterfølgende deltager i en situation, som kostede en far til 3-4 børn førligheden og evnen til, at kommunikerer med omverdenen på almindelig vis.

3. Mand, ca. 30 år, dømt for kvælningsforsøg på sin kone i overværelse af flere mindreårige børn. Flere gange efterfølgende har han udvist voldelig og truende adfærd.

4. Mand, ca. 35 år, pt. ikke dømt for medvirkende til tyveri og hærværk.

Som man kan læse lavede jeg en aldersfordeling, så man efter normal standard må sige, at de fire typer må være i stand til, at vide hvad der er rigtigt og forkert.

Min opfattelse er, at typerne 1-3 er komplet utilregnelige og har forspildt enhver chance for omgang med familien, da de efter deres første forhold er fortsat den kriminelle løbebane.

Type 4 bør have en chance for, at vise samfundet, at det var en fejlbeslutning han tog på det pågældende tidspunkt.  

En kvindelig deltager fremkom med et udsagn om, at uanset hvor kriminelle deres drengebørn var, så måtte familien nok forvente, at kvinder i de fleste tilfælde ville agerer, som de eftergivende og beskyttende.

En mandlig deltager kom med det meget kontante udsagn, at såfremt det var ét af hans børn (1-3), så ville jeg omgående kappe linen, da sådanne mennesker er komplet utilregnelige nærmest psykopater efter hans opfattelse.

Personen i pkt. 4 var der fuld enig om, at han skulle have en chance.

Konklusionen på debatten var den, at lejren blev delt i to. Kvinderne og mændene bakkede op deres respektive køns udsagn.

Er denne lille uvidenskabelige test virkeligt dækkende for den store forskel på kvinders og mænds opfattelse af hvorledes man skal opfører sig, som lovlydig borger og hvem man bør have omgang med familiemæssigt?  

Rigtigt godt nytår til jer alle på bloggen og tak for kampene i 2009.

Bastiandenudrensede

Onsdag, 4. november 2009 kl. 20:32 / sf, stalkere politik

Stalkere, fornuftigt forslag fra SF

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

SF er i dag fremkommet med et forslag om ”Tryghed fra stalking”. Et forslag jeg bakker helt op om, dog finder jeg det misvisende, at der i forslaget kun er nævnt mænd, som ”stalkere”, hvilket desværre stemmer helt overens med den oplevelse mange mænd har når de bliver udsat for kvindelige ”stalkere” og efterfølgende henvender sig til myndighederne.

Der kan selvfølgelig ikke herske nogen tvivl om, at det skal være strafbart at forfølge andre mennesker og ”stalkere” skal behandles. Det med behandlingen vender jeg tilbage til senere i herværende blog.

SF skriver blandt andet om forslaget på deres hjemmeside følgende:

(citat) ”SF vil sætte en stopper for ”stalking”. Op imod 10.000 danskere bliver hvert år forfulgt af en bekendt, en tidligere samlever eller en helt fremmed. De oplever usikkerhed og føler sig truet på livet, men kan i mange tilfælde ikke få hjælp hos politiet. SF kræver nu en ændring af straffeloven.

 SF foreslår:

• Indfører en ”stalkingparagraf” i straffeloven, som udpinder, hvad der er at betragte som ”stalking”. Dermed forpligtiges politiet på en tidligere indgriben.

• Fjerne chikaneparagraffens krav (straffeloven § 265), så der fremover ikke behøver foreligge et polititilhold, før man kan åbne en straffesag.

• Satse på behandlingsdomme og konfliktråd som de straffesanktioner, der skaber reel tryghed for ofret.

• Satse på bedre uddannelse af politistyrken i forhold til at håndtere stalkingsager.

”Stalking” er kendetegnet ved, at den ene part ikke anerkender eksistensen af et socialt forhold, som retfærdiggør fortsat kontakt mellem de to parter. Desuden kræves det, at handlingerne i form af fx gentagende kontaktforsøg, overvågning eller lignende må betragtes som truende for en almindelig person. I dag er det først muligt at åbne en straffesag imod en stalker, når vedkommende overtræder et polititilhold, og tilhold gives kun i alvorlige sager.” (citat slut)

En historie fra dagens Danmark

I den by hvor jeg bor, har vi en meget kendt kvindelig ”stalker”, som samtidig også er mangeårig alkoholiker hvilket vil sige, at hun via sit misbrug er blevet notorisk lystløgner da hun altid skulle dække over sit misbrug overfor omverdenen. Derudover er hun 67 år, noget myndighederne af uvisse årsager tager hensyn til når den udsatte personer henvender sig for, at få stoppet hendes chikane via et tilhold.

Med andre ord, hun er særdeles svær, at få stoppet.

Her kræves der efter min opfattelse en noget anden form for behandling af den udsatte part fra myndighedernes side når vedkommende er af hankøn.

Jeg kender til sagskomplekset, da det er velkendt i byen hvad den nævnte person bliver udsat for fra hendes side, derfor har jeg fået lov til, at gennemlæse den næsten halve meter dokumenter der til dato ligger i sagen.

Jeg skal kort præsentere de involverede parter. Manden (forurettede) er kendt, som en hæderlig, troværdig og vellidt person med arbejdsområder over det meste af Europa. Kendetegn: Velklædt og behagelig.

Kvinden (stalkeren): Professionel arbejdsløs, let på tråden og kendt i byen for flere bedragerier overfor bl.a. pensionister. Kendetegn: Snøvlende og altid bærende solbriller i offentligheden.

Problematikker er jf. bilagene, at forurettede i sagens natur ikke vil kendes ved hende og hendes krimminelle familie. Hvis vi ser på hendes to sønner, så er listen således: Vold, tyveri og hærværk.

I sagens natur ikke personer almindelige begavede mennesker vil drive omgang med.

Når vi ser på hvad der er kommet ud af ”stalkerens” adfærd, så er det dybt rystende. Blandt andet har hun kontaktet bopælskommunen og hængt forurettede ud, som alkoholiker. En pasus der ikke kan fjernes igen fra nogle ellers særdeles pæne papirer andet en ved den indsigelse der er skrevet af forurettede.

Derudover har hun kontaktet forurettedes samabejdspartnere og bekendte i hans omgangskreds for, at udsprede urigtige historier om ham. 

Nu vil den kloge læser selvfølgelig sige, hvorledes kan det lade sig gøre. Svaret er enkelt, da forurettede en del af det offentlige liv i byen. Det kræver således ikke det store detektivarbejde, at finde frem til samarbejdspartnere og omgangskreds.

Sidst men ikke mindst er der i snit ca. 10 telefonopkald pr. dag. Indholdet er ikke så væsentligt andet end, at der gentagne gange bliver truet med vold fra den ældste søn såfremt forurettede fortsætter med, at kontakte politiet og anvende sin advokat.

Som den begavede person forurettede er, har han gentagne gange forsøgt, at tale fornuft til ”stalkeren” uden held.

I et af dokumenterne i sagsakterne er det sarkastisk nævnt, at ”stalkeren” formentlig kun kan tale stille og roligt når hun er i selskab med sine sønner og de skal planlægge nye kriminelle handlinger eller de skal opfinde nye løgnhistorier for, at holde hånden over hinandens eskapader.

Sagskomplekset er alen langt, så det skal jeg ikke trætte med, selv om det er interessant læsning hvorledes en dyb alkoholiseret kvinde i den grad kan løbe om hjørner med ellers begavede politifolk, kommunale embedsmænd etc. med den ene urigtige historie efter den anden uden, at én eneste har stillet spørgsmål til hendes udsagn, selv om der ligger stabler af dokumenter på, at hun er notorisk lystløgner og forurettede taler sandt. Derfor går jeg videre til forurettedes tiltag, som til dato har været nytteløse.

Som det første kontaktede forurettede politiet med henblik på et tilhold. Her var man meget afvisende. En 67 årig kunne da aldrig drømme om en sådan adfærd.

Underligt, for man kunne bare se i døgnrapporterne hvor hun og familien for den sags skyld fylder en hel del, sammen med mange vidner til deres adfærd.

Nyt telefonnummer er standardbeskeden til forurettede.

Det ville være særdeles ødelæggende for forurettedes virke, da der altid vil smutte nogle samarbejdspartnere med efterfølgende økonomiske konsekvenser i en sådan transaktion.

Senere finder forurettede ud af hvor ”stalkeren” bor via sit store netværk. Et forholdsvist nemt tiltag, selv om ”stalkeren” gemmer sig bag en beskyttet adresse. Forurettede opsøger sin advokat, og får ham til, at skrive til vedkommende. Intet hjælper, andet end det koster økonomisk.

Efterfølgende bliver ”stalkeren” atter i humør og kontakter således en anden kommunal institution for, at få indflettet yderligere urigtigheder i forurettedes papirer.

Forurettede kontakter atter politiet. Intet hjælper, ”stalkeren” kan fortsætte.

Ganske uhørt, at ordentlige mennesker skal udsættes for det, som er beskrevet i ovenstående. Derfor finder jeg SF’s forslag fremragende.

”Stalkere” er en pistillens for de mennesker det går ud over.

Behandling af ”stalkeren”

Så kommer vi til det med behandlingen, som også nævnes i forslaget.

I nævnte historie taler vi om en mangeårig alkoholiker, som for længst er opgivet af lægestanden. Hvorledes skal man behandle bemeldte person og efterfølgende fortsætte med en behandling af vedkommende for sin sygelige trang til ”stalking”?

Jeg tror i bund og grund det er formålsløst. Alkoholikeren er virkelighedsfjern og notorisk lystløgner.

Hvorledes skal man få en 67-årig til, at erkende noget der har været en del af hendes liv gennem mere end 25 år? 

Jeg tror ikke på den ide, da en patologisk lystløgner og alkoholiker, som bemeldte ”stalker” er kan helbredes for i bund og grund må en, som nævnte person efter min opfattelse betragtes, som psykopat.

Skal der være fornuft i den del af SF’s forslag, så tror jeg ikke på samtaler og piller, men på indlæggelse på en lukket afdeling, hvor man først kommer ud i den virkelige verden når man har erkendt og undskyldt alle sine handlinger og efterfølgende har været konfronteret med den forurettede i skrift og tale.

Afslutningsvis skal jeg her stille det spørgsmål. Er en alkoholiseret ”stalker” psykopat?

Prøv selv og læse nedenstående. Jeg er overbevist om, at læseren vil give mig ret. Den i historien nævnte ”stalker” er psykopat.

Psykopaten blandt os

Psykopatens mange ansigter (Kilde: Charmør og tyran af Alv A. Dahl og Aud Dalsegg)

Der findes mange typer psykopater; nogle er aggressive, nogle er intelligente og nogle er mindre kloge. Nogle af de mest udbredte træk er:

• Kold ligegyldighed for andres følelser. Uansvarlighed og manglende hensyn til sociale normer, regler og forpligtelser.

• Manglende anger over at, have såret andre.

• Manglende evne til, at føle skyld eller lære af erfaring eller straf.

• Vedvarende uansvarlighed. Gentagne svigt i forhold til at passe arbejde og økonomiske forpligtelser.

• Patologisk løgnagtighed, også når løgnen er gennemskuelig, men nægter hårdnakket, at de lyver.

• Tydelig tendens til at skyde skylden på andre eller til at komme med bortforklaringer af den adfærd, der skaber problemer.

• Selvcentreret har storhedsideer om egen værdi.

• Keder sig let og har behov for nye impulser.

• Bluffmageri/manipulation.

Således en historie fra dagens Danmark, som bekræfter, at der er brug for SF’s forslag.