Bloggen lukker, Læs mere

Planetoide

Onsdag, 28. oktober 2009 kl. 15:43 / ateisme, religion

Religiøse er i virkeligheden ateister.

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

http://scienceblogs.com/pharyngula/2009/10/they_really_are_that_crazy.php

I anledningen af den forestående Halloween, har Answers in Genesis websitet svaret på et af livets vigtige spørgsmål: "Findes dæmoner?".

Svaret er tilsyneladende ja.

Men hvad der er interessant er følgende afsnit:

"Demons promote primitive religions, magic, superstition, and worship of evil spirits. They are the dynamic behind idolatry and their devotees, whether worshipers of the gods Marduk, Asher, Zeus, Jupiter, Apollo, Ra, Diana, Aphrodite, or a host of lesser manmade deities."

Religiøse er helt klart ateister i forhold til alle andre religioner end deres egen fortolkning og angriber dem lige så nådesløst verbalt som de mest aggressive ateister (såvel tragisk med andre midler).

Det interessante er at alle deres argumenter for at netop deres religion er sand er lige så brugbare (man kan netop stille spørgsmålstegn ved brugbarheden) som forsvar for alle disse andre religioner de angriber, men når ateister eller andre angriber deres religion, er disse argumenter fantastiske og uangribelige, mens vi sagtens kan benytte de selvsamme argumenter til at angribe andre fortolkninger af selvsamme religion og andre religioner.

Det viser endnu engang, at religiøs tænkning er baseret på dyb irrationel tænkning og kun kan være intellektuelt destruktivt uanset om man er moderat eller fanatisk.



8 kommentarer


1. kourosh.dk 28-10-2009 17:18Rapportér/anmeld
Religion er noget gammeldags noget som blev brugt fordi at man ikke kunne forklare naturfænomer osv.

I nutiden er religion bare fucked up, fordi at der er så mange mennesker der tror på det? Det er bare dumt; hvorfor tro på noget man kun har læst om, aldrig har set? Så kan man ligeså godt tro på Star Wars.
2. zingler 28-10-2009 18:09Rapportér/anmeld
0#
Der er muligvis stor forskel på når religiøse diskuttere med andre religiøse, end når ikke religiøse diskuttere med religiøse.
Årsagen er at to religiøse mennekser har udgangs punkt(der er en gud), mens en ikke religiøs har et andet udgangs punkt. Derfor bliver de to debatter meget forskellige.

"som forsvar for alle disse andre religioner de angriber, men når ateister eller andre angriber deres religion, er disse argumenter fantastiske og uangribelige, mens vi sagtens kan benytte de selvsamme argumenter til at angribe andre fortolkninger af selvsamme religion og andre religioner."

Kan du komme et konkreat eksempel? Her tale jeg om forsvars argumenterne.

1#
"Det er bare dumt; hvorfor tro på noget man kun har læst om, aldrig har set? Så kan man ligeså godt tro på Star Wars."
Du tror vel også på videnskaben, du har vel ikke selv opfundet de store videnskabenlige teorier, og forstår dem måske hellere ikke, men du tror på dem alligevel.
3. maltefnalte 29-10-2009 00:49Rapportér/anmeld
#2

Forskellen på religion og videnskab er jo netop, at videnskaben ofte kan frembringe beviser for deres teorier, mens religion faktisk næsten kun består af antagelser(bortset lige fra historiske begivenheder der vikles ind i fortællingen. Jeg tror f.eks. at der faktisk VAR en Jesus, men hvorvidt han var Kristus er en ANTAGELSE.)

MalteFnalte
4. maltefnalte 29-10-2009 01:58Rapportér/anmeld
#0

Hvis du går ind på *Answers in Genesis*, så prøv at gå ind under kategorien *Børn*. Hér fandt jeg en børnebog, hvor børnene lærer, at de er syndere, skyldige, ulydige, løgnere, og de skal bede til gud om tilgivelse. Ellers skal de dø og blive pint til evig tid.........smukt værk. Meget usmageligt og ikke noget de burde få smidt i hovedet(held og lykke med at få dem til at sove om natten!).

MalteFnalte
5. bedepe 29-10-2009 13:07Rapportér/anmeld
#2 Sjovt nok lyder debatter fra 2 religiøse ikke meget anderledes en debatter mellem ikke-religiøse og religiøse, når vi snakker området som eksistens, hvis de vel at mærke har forskellige guder eller guddomme.

Man er vel ude i samme ærinde i begge tilfælde, at overbevise en anden om det man lige tror på er sandt og eksisterer mod en som mener det IKKE eksisterer.

Mht. argumenterne er der de sædvanlige fejlslagne bevisforsøg, som det kosmologiske, ontologiske etc.

Desuden er der så apologismen, som forsøger at retfærdiggøre religions plads på trods af, at man skal tro blindt og man aldrig kan bevise noget. Det er mest af alt intellektuel masturbation (ofte involverende en masse fremmedord, men meget tyndt indhold) - problemet er, at selv hvis de har ret og religion har en plads, så kan de aldrig godtgøre HVILKEN religion som så er sand.
6. zingler 29-10-2009 15:13Rapportér/anmeld
5#
Forskellen ligge i at i den ene debat debatter man, muligheden for om der en gud eller ej.
I den anden debat debatter man hvilken gud.
Jeg har prøvet begge debatter og der er stor forskel.

Jeg tror også at du skal passe på at kritiser en, jeg vil næsten kalde det for videnskab, som du måske ikke forstår dig på. Hvilket jeg hellere ikke selv gør.

3#
Religion er til en vis grad noget for de god troende :P
7. bedepe 29-10-2009 15:28Rapportér/anmeld
#6 Der er vel ikke væsentforskellighed i, at når man debatterer den andens guder går man ud fra at de ikke eksisterer og man angriber dem med præcis de samme argumenter. Nemlig, at det blot er noget de TROR på og ikke kan påvise definitivt er sandheden.

De glemmer bare i farten, at deres egen gud også "bare" er noget de tror på og ikke kan påvise er mere sand end hvad andenpart tror på.

Enten tror man på sin egen fortolkning af gud eller også gør man ikke. Dette medfører at man også må mene at ALLE ANDRE former for guddomme IKKE er sande, man kan ikke tro på alle guder, da det så vil være meningsløst.

Din sidste sætning ved jeg ikke lige hvad du mener med.
8. zingler 01-11-2009 16:39Rapportér/anmeld
7#
Glem det. Jeg tror ikke at vi kommer videre.

Indlægget er lukket for flere kommentarer.