Bloggen lukker, Læs mere

Beeps partnerblog

Tirsdag, 31. august 2010 kl. 12:44 / playstation 3, ps3, ps3 hack

En rigtig sørøverhistorie

32 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

playstation-3-game-console2.jpg

Efter næsten fire år er Sonys PS3 endelig blevet bordet af hackere, og det må siges at være en historie der har det hele: Pirater, intriger og masser af drama.

Det tog næsten fire år, men nu er det lykkedes: Lad os skrue tiden cirka 10 dage tilbage.

En video dukker op på Youtube. Her kører en PS3 ved hjælp af en simpel usb-dongle tilsyneladende spil-backups fra maskinens interne harddisk. Tvivlen var naturligvis stor: I næsten fire år har alverdens hackere arbejdet på at knække koden i Sonys flagskib, og jævnligt har der floreret falske påstande og ditto videoer om, at det skulle være lykkedes.

Derfor går debatten lystigt i kommentarfeltet under videoen: Undervejs skifter kameraet fra konsollen til TV'et, og umiddelbart kunne man tro, at det er lyden af en disk, der bliver byttet ud. I løbet af ganske kort tid har kommentarerne på Youtube skabt en konsensus: Det må være endnu en falsk video.

Nye historier dukker op

Rygterne eksploderer dog, da der kort tid efter begynder at dukke historier op om, at adskillige anerkendte forhandlere af modchips hævder at have modtaget en tilsvarende USB-dongle som vareprøve, og samtlige forhandlere siger samstemmigt at USB-donglen, som er døbt "PSJailbreak", faktisk virker.

Efter sigende skulle den uanseelige USB-dongle få konsollen til at tro, at det er en udvikler-konsol, som tillader maskinen at køre ikke godkendt kode. Dermed er vejen åbnet for såvel pirateri som hjemmelavede applikationer (såkaldte homebrews). Lignende USB-dongles bruges ifølge kilder på Sonys værksteder til at fejlsøge og reparere konsoller.

Entusiastiske hackere over hele verden begynder herefter at spekulere i, hvordan det er lykkedes at udvikle en så uanselig dongle med så mange muligheder, og ret hurtigt begynder teorien om en læk hos det allerinderste af Sony at florere: Er det mon en forsmået medarbejder som har stjålet den software som gør det hele muligt? Mens spil-siderne gløder af spekulationer, er der larmende tavshed fra Sonys side.

Tager imod bestillinger

Den forhandler som først modtog USB-donglen og dermed får den største omtale er den australske forhandler "Ozmodchips". De begynder straks at modtage preorders til en pris på cirka 120 US dollars. En temmelig høj pris som vækker en del harme i hacker miljøet.

Men er man hacker så bør man også kende risikoen af at sende vareprøver ud i offentligheden. I løbet af kun to dage dukker en kinesisk klon af USB-donglen op på nettet, nu til en langt lavere pris. Skæbnens ironi slår til: Hackerne er blevet hacket.

På PSJailbreaks officielle hjemmeside dukker der derfor advarsler op mod at købe de klonede dongles under påskud af, at de er af dårlig kvalitet og uden den service og support, som der tilbydes til den originale dongle. Det er naturligvis en umulig kamp, for her små halvanden uge efter er en helt tredje kinesisk klon dukket op.

Sony rører på sig

I mellemtiden begynder Sony at rasle med sablen. I weekenden blev der af det australske retsvæsen nedlagt midlertidigt forbud mod at sælge donglen. Sony mener, at den er tilvejebragt ved hjælp af stjålet software, men producenterne selv påstår hårdnakket, at der ikke er noget at komme efter.

De mener ikke at USB-donglen indeholder brud på ophavsretten, og er det tilfældet, så er der ikke meget at gøre for Sony, for ligesom herhjemme er det i Australien ikke ulovligt at sælge metoder til at lave back-up af sine spil.

Det er først i det tilfælde, at man kopierer spil, man ikke selv ejer, at det bliver til en kriminel handling. Foreløbigt er forbuddet gældende til den 1. september, og inden da vil retten tage stilling til, om der er foregået noget ulovligt.

PSJailbreakClone.jpg

Producenten og de eventuelle forhandlere markedsfører naturligvis produktet som en mulighed for at udvikle "homebrews" og tage backup af sine spil. At hovedparten så køber donglen af mere tvivlsomme årsager, er så en helt anden sag.

Krig i hacker-miljøet

Sideløbende med dramaet mellem Sony og den australske forhandler kører en regulær krig mellem forskellige dele af hackermiljøet: Hvem tilfalder egentligt æren for efter næsten fire år at have åbnet Playstation 3 for hackere og homebrewers?

Og skal der profiteres på det eller bør koden være frit tilgængelig for alle? Hvad der foregår bag kulissen i det lukkede miljø, er svært at gætte på, men faktum er, at en af de mere kendte hackere er blevet udsat for adskillige cyber-angreb, som har ført til stjålet kode og tilsvininger af sig selv på egen hjemmeside.

Tilbage står en række uafklarede spørgsmål, som vi måske, og måske ikke, får svar på i den nærmeste tid: Var det en medarbejder hos Sony som lækkede koden, der gjorde det hele muligt (og havde han håbet på nogle hurtige penge som kinesiske klonere kom i vejen for)? Får Sony held til at stoppe salget af USB-donglen? Og kan Sony overhovedet lukke for hullet ved hjælp af en firmwareopdatering?

Største gennembrud i 4 år

Uanset om Sony kan stoppe udbredelsen eller lukke hullet, så har hackerne fået det største gennembrud i næsten fire år, og der går nok ikke lang tid, før piratspillene begynder at flyde på nettet. Det er utænkeligt, at hackerne ikke bruger den nyerhvervede viden til at finde nye huller i den ellers så velbeskyttede konsol. En ting er i hvert fald helt sikker: Med to kinesiske kloner allerede på markedet er Sonys desperate forsøg på at stoppe udbredelsen allerede tabt.

Her fire år efter lanceringen af Playstation 3 er der kun en ting at sige: Godt kæmpet Sony!

Hvad mener du? Er det godt eller skidt at der nu er åbnet op for piratkopiering og alskens applikationer til PS3? Kunne du finde på at købe en "PSJailbreak" eller en af de mange kloner? Og ville det så være for at piratkopiere, lave backup eller køre hjemmelavede programmer?

LÆS MERE PÅ PS JAILBREAK

Skrevet af Beeps læser Claus Melvej



32 kommentarer


1. thesalkin 31-08-2010 13:01Rapportér/anmeld
Hvis jeg skulle have sådan en fidelihut der, så var det for at spille spil som jeg ikke ellers havde fået øjnene op for, og jeg ville ikke selv bidrage med mine egne spil, ikke fordi at jeg bliver bedre af den grund.
2. ezio-dk 31-08-2010 13:05Rapportér/anmeld
Jeg kunne godt finde på at købe PS Jailbreak donglen, for at få hurtigere gameplay via hardddisken. istedet for via cd'en.. skiide smart! :)
3. alrekr 31-08-2010 13:05Rapportér/anmeld
Jeg håber at det fører til billigere spil fra Sonys side.. Nu har vi konsolejere i lang tid betalt 100-150 mere pr. spil i forhold til PC-ejere, da der netop ikke har været konkurrence fra piratkopiering.

At jeg selv, i første omgang, kommer til at holde mig fra den er en anden sag.
4. heine_larsen 31-08-2010 13:18Rapportér/anmeld
Thumps up for en god artikel, Claus.
5. deluxion 31-08-2010 13:22Rapportér/anmeld
Den er jo over en måned gammel den " Nyhed " :o

http://thedenux.blogspot.com/
6. came99 31-08-2010 13:46Rapportér/anmeld
Hvordan kan historien være over en måned gammel, når donglen først blev offentliggjort forrige torsdag???
Jeg har forgæves forsøgt at finde belæg for din påstand i linket.
7. stelorzen 31-08-2010 14:36Rapportér/anmeld
Tilslutter mig heine_larsen og takker for en rigtig god og underholdene læsning.
Derudover er jeg også enig i, at Sony har kæmpet en god kamp.
8. kever890 31-08-2010 15:15Rapportér/anmeld
@ came99
linket har ikke noget med noget at gøre, det er bare et han tilsyneladende spammer i alle kommentarer for at folk skal se hans fesne blog.
9. madsbjerrechristensen 31-08-2010 15:56Rapportér/anmeld
først og fremmest: God artikel, godt skrevet og god journalistik, BEEP ham han i godt få lønnet i en fart ;)

Til spørgsmålet:
Hvis jeg var den heldige ejer af en ps3 så tror jeg slet ikke jeg ville købe en dongle, jeg ville finde den på nettet og selv lave en hvis det er muligt self. ;)
10. bjoernbert 31-08-2010 16:02Rapportér/anmeld
wow, den koster over 1000 svenske kroner på nogle af vores søsterlands mod/chip hjemmesider der forhandler PS Jailbreak.

Det tyder sgu på at der er nogen der i den grad forsøger at skumme fløden for at have været de første der hackede en PS3.

Og så påstås det jo i øvrigt at hacket er stjålet, så det slet ikke er dem der har hacket der tjener på det i sidste ende.
11. benjamin.bjerrum 31-08-2010 16:54Rapportér/anmeld
Sony har virkeligt kæmpet hårdt for at holde ps3en lukket for svage punkter i 4 år, så dem tager jeg virkeligt hatten af for.

hvis jeg lige nu skulle vælge om jeg ville købe ne eller ej ville svaret være nej! De er simpelt hen for dyre!

Men hvis man kunne lave det selv ville jeg nok overveje det :)

Dog er jeg ikke sikker på at jeg ville bruge piratkopirede spil da jeg til min pc har et tons spil og aldrig spiller det halve af dem fordi de er så nemme at få fat i. hvor imod til min ps3 har jeg kun 7 spil som derimod spiller alle sammen.
12. johnny3030 31-08-2010 17:13Rapportér/anmeld
Det lyder sku for godt til at være sandt... 1000 kr for sådan en dims... hvad hvis den ik virker.. kan man få pengene retur... syntes sku det lyder som en af de lotto mails... du skal nok få din gevindst med dog lige betale for at få sat pengene ind på din konto
13. wavezz 31-08-2010 17:49Rapportér/anmeld
4 år uden hackere - det er pænt vildt
nice one der Sony
14. deluxion 31-08-2010 18:11Rapportér/anmeld
@kever890 - Hov hov det er skam ikke en fesen blog ;p

Men det er din derimod, nårh ja du har ikke nogen !
15. jaffipaffi 31-08-2010 18:45Rapportér/anmeld
MEGET sen nyhed!

Rent faktisk er hacket allerede ved at blive nedbrudt af Sony... De har lagt sag an mod dem der sælger nøglen i Australien, så der bliver den ikke solgt mere.

Derudover vil en opdatering meget snart lukke hullet.
16. zaqwer 31-08-2010 18:58Rapportér/anmeld
Ja jeg må jo erkende at jeg ikke har haft interesse for hverken PS3 eller Xbox360 da de ikke kan hackes. Uden hack har de ingen interesse for mig.
17. rasmussen164a 31-08-2010 19:32Rapportér/anmeld
deluxion
Stop med at spamme din (ja fesne) blog i alle nyhederne, her på beep!

jaffipaffi
Link? KIlde? jo tak.

Jeg har søgt lidt og det har lykkeds mig at finde noget som skulle være indholdet af USB nøglen, så jeg vil nu prøve og lave min egen!
18. deluxion 31-08-2010 19:43Rapportér/anmeld
@rasmussen164a

Jeg forstår slet ikke hvorfor du siger " Fesen " Du har slet ikke nogen begrundelse, og du har jo ikke engang selv en blog, så giv mig noget konstruktiv kritik !
19. rasmussen164a 31-08-2010 19:54Rapportér/anmeld
deluxion
DU gør den fesen ved at sidde og spamme, den over det hele.
Og hvad så om jeg ikke har en blog? Det har INTET med sagen at gøre ;)
Jeg ville måske nok give din blog en chance hvis det ikke var fordi jeg så den spammet ud over det hele...
20. jaffipaffi 31-08-2010 21:01Rapportér/anmeld
rasmussen164a:

http://psx-scene.com/forums/showthread.php...

og:

http://www.ozmodchips.com/ps-jailbreak-wor...
21. naggie21 31-08-2010 21:16Rapportér/anmeld
zaqwer - Hvor har du været de sidste par år? Xbox 360 har været hacket næsten siden den kom på markedet.

Ang. nyheden, så er det sgu flot af Sony, at de ikke er blevet hacket før. Jeg har netop overvejet det sidste stykke tid, om jeg skal have en PS3, men tog den lidt til mig, da de pludselig lukkede muligheden for at køre et andet OS på den. Men nu virker den interessant igen, når der kan køres uautoriseret kode på den.
22. andershp84 31-08-2010 21:27Rapportér/anmeld
Altså jeg skal IKKE forsøge mig med noget lige meget hvor nice det er. For det er jo ikke nogen hemmelighed at det ikke passer Sony og lur mig om ikke de har inlempet noget om det (eller noget i den stil) i deres brugerbetingelser som man jo har godkendt. Og hvis de har så har de jo ret til at nægte adgang til psn og online spil ligesom Microsoft gjorde i sin tid med deres X-Box ;-)
Og ja jeg kunne jo tage at læse dem igennem meeeen det er vist lige en tand for meget til at jeg magter at glo det igennem :D så hellere helt droppe noget der kan bringe min adgang i fare ;-)
23. benjamin.bjerrum 31-08-2010 21:30Rapportér/anmeld
@rasmussen164a
kunne du ikke dele din viden du fundet omkring usb nøglen med os andre (evt. et link)

nu er den her ikke kun til dig men også lidt generelt:
kunne man ikk godt la vær med at lukke alle sine negative kommentarer ud her inde på beep og hvis dog vil skrive noget negativt så er der mange måder at skrive det på
24. rasmussen164a 31-08-2010 22:17Rapportér/anmeld
@benjamin.bjerrum
De links jeg havde fundet, skulle man liiiiige lave sådan en survey først... Så jeg har ikke fået det prøvet da jeg ikke aner hvordan man kommer uden om sådan en, desværre.

Klart, jeg vil gerne holde en pæn tone :) Synes bare det var ved at blive irriterende at se ham poste sit link over alt ;) Rapporter til admin knappen virker ikke. Og jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal komme i kontakt til ham, ud over, ja... Her :)
25. jin9000 31-08-2010 23:13Rapportér/anmeld
@Ezio-dk
helt enig :) hurtigere gameplay via harddisken kunne nice,
gad godt mit "modnation racers" var hurtigere til at loade

hvem ved, måske kommer vi til at køre ps2 spil igen på ps3'ern eller at kunne afspille mkv filer :)
26. muibas 01-09-2010 00:00Rapportér/anmeld
ved ik om det er en hel måned men det har nu været fremme i et stykke tid.

Men så længe de usb koster kassen tror jeg det er lidt farligt at lege med. Tror ikke der skal meget til at sony køber den nøgle og laver et patch så din nøgle ikke er noget værd mere.

Selvfølgelig ingen problem hvis du ikke vil online med den. Men så kan jeg ikke se pointen i ps3 :)
27. inspectomac 01-09-2010 02:36Rapportér/anmeld
Først og fremmest.....GO ARTIKEL !!!

Meget sjovt at diverse påstår at man endelig har "hacket" den......der er da ikke meget "HACK" over at have fået fingre i et af Sony's ServiceTools på mere eller mindre lovlig vis.

Men gæt på hvor mange der skal til at have en PS3 hvis ikke de har en allerede :)

Personligt sprang jeg PS3 over, da den var alt for dyr i starten, og da den endelig faldt i pris havde jeg købt en Wii istedet...
Og så var den heller ikke bagud kompatibel.....jeg spiller altså stadig spil som var fra PS1 og PS2
28. helligekrabbe 01-09-2010 06:19Rapportér/anmeld
Jeg ville generelt passe på med at bruge en sådan dongle.

Hvem ved, hvad der kan blive proppet på af malware, som man så gladeligt propper i sin PS3?

Er man snedig som hacker nu, lægger man mindre pæn kode på donglen, da mange ikke ville opdage det men lystigt smide USB-nøglen i.
29. benjamin.bjerrum 01-09-2010 08:34Rapportér/anmeld
@rasmussen164a
det er jo helt forståeligt men jeg synes bare det er galt næsten over alt herinde, men det kunne være at beep skulle gøre noget ved det...!!
30. david.guldager 01-09-2010 11:10Rapportér/anmeld
Jeg prøver så vidt muligt at holde kontrollen herinde, men jeg kan godt se, at det til tider springer læk.

Hold gerne en ordentlig tone - ikke mindst over for hinanden ;)
31. rasmussen164a 01-09-2010 12:27Rapportér/anmeld
david.guldager
Kan der så ikke gøres noget ved deluxion? Hvis du klikker ind på de gamle 'nyhedder' og læser kommentarene kan du se han poster en meget lille besked også sin Blog.
Det burde da betragtes som spam! (Hvilket jeg hader, og det er der sikker også mange andre der gør)
Så for at undgå fremtidige diskussion med folk som ikke har læst dette, ja så burde der gøres noget ved ham. I'm just sayin'... :-)
32. ramisis5 07-09-2010 20:39Rapportér/anmeld
http://www.maxconsole.net/content.php?4203... følg den microcontroller koster 106 kr og nu køre jeg bluray film og ps3 spil uden skiven sidder i og der kommer lgtool der skulle kunne gøre noget ved fremtidige firmware patch fra sony.

Indlægget er lukket for flere kommentarer.



beep