Fredag, 26. januar 2007 kl. 17:40
Landsholdets vigtigste spiller
26 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Han spiller kun i den ene ende, og ofte lægger man ikke så meget mærke til hans kvaliteter.
Det er ham, der ustandselig skal tage slagsmålet med kæmper som spanske Urios, Perez og ungarske Gal, for ikke at glemme det norske energibundt Løke.
Det forventes også, at han hiver ungarske Nagy, norske Lund og Jørgensen ned fra højdedragene, og lige som en biting holder styr på spanske Romero og holdkammeraten fra Portland San Antonio, geniet Balic.
For at fuldende arbejdsdagen må han også godt lige tænde op for turboanlægget og sikre det danske landshold nogle vigtige mål på hurtige opløb.
Inden han lusker ud og sætter sig på bænken!
Navnet er Lars Jørgensen, og han har udviklet sig til at blive landsholdets vigtigste spiller.
Netop udvikling er et kodeord for den sympatiske sjællænder. Aldrig tilfreds med selv det bedste, er han nu nået et niveau, hvor jeg regner ham i top to blandt verdens forsvarsspecialister.
Ligemanden hedder Didier Dinart og styrer det franske forsvar.
Tidligere fik Jørgensen for mange udvisninger - nærmest en pligt når man dækker der, hvor Lars slår sine folder - men ved dette VM har specialisten blot måtte kigge på dommerens to fingre en enkelt gang.
Det er klasse. Med kløgt, taktisk fornemmelse, udnyttelse af databa<x>sen for erfaringsvirksomhed og en forbedret fysik - der især har gjort ham stærkere i hofteleddet og armene - formår Lars Jørgensen at gøre det rigtige i næsten alle situationer.
Nuvel, han mangler lidt, når de store drenge løfter deres tyngdepunkt, så skuddene falder i knap tre meters højde, men der skal også være noget at arbejde med.
Læg mærke til ham. Han fortjener det.
Og for landsholdet er han simpelthen uundværlig!
Det er ham, der ustandselig skal tage slagsmålet med kæmper som spanske Urios, Perez og ungarske Gal, for ikke at glemme det norske energibundt Løke.
Det forventes også, at han hiver ungarske Nagy, norske Lund og Jørgensen ned fra højdedragene, og lige som en biting holder styr på spanske Romero og holdkammeraten fra Portland San Antonio, geniet Balic.
For at fuldende arbejdsdagen må han også godt lige tænde op for turboanlægget og sikre det danske landshold nogle vigtige mål på hurtige opløb.
Inden han lusker ud og sætter sig på bænken!
Navnet er Lars Jørgensen, og han har udviklet sig til at blive landsholdets vigtigste spiller.
Netop udvikling er et kodeord for den sympatiske sjællænder. Aldrig tilfreds med selv det bedste, er han nu nået et niveau, hvor jeg regner ham i top to blandt verdens forsvarsspecialister.
Ligemanden hedder Didier Dinart og styrer det franske forsvar.
Tidligere fik Jørgensen for mange udvisninger - nærmest en pligt når man dækker der, hvor Lars slår sine folder - men ved dette VM har specialisten blot måtte kigge på dommerens to fingre en enkelt gang.
Det er klasse. Med kløgt, taktisk fornemmelse, udnyttelse af databa<x>sen for erfaringsvirksomhed og en forbedret fysik - der især har gjort ham stærkere i hofteleddet og armene - formår Lars Jørgensen at gøre det rigtige i næsten alle situationer.
Nuvel, han mangler lidt, når de store drenge løfter deres tyngdepunkt, så skuddene falder i knap tre meters højde, men der skal også være noget at arbejde med.
Læg mærke til ham. Han fortjener det.
Og for landsholdet er han simpelthen uundværlig!