Hop til indhold

Bent Nyegaard

Fredag, 26. januar 2007 kl. 17:40

Landsholdets vigtigste spiller

26 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Han spiller kun i den ene ende, og ofte lægger man ikke så meget mærke til hans kvaliteter.

Det er ham, der ustandselig skal tage slagsmålet med kæmper som spanske Urios, Perez og ungarske Gal, for ikke at glemme det norske energibundt Løke.

Det forventes også, at han hiver ungarske Nagy, norske Lund og Jørgensen ned fra højdedragene, og lige som en biting holder styr på spanske Romero og holdkammeraten fra Portland San Antonio, geniet Balic.

For at fuldende arbejdsdagen må han også godt lige tænde op for turboanlægget og sikre det danske landshold nogle vigtige mål på hurtige opløb.

Inden han lusker ud og sætter sig på bænken!

Navnet er Lars Jørgensen, og han har udviklet sig til at blive landsholdets vigtigste spiller.

Netop udvikling er et kodeord for den sympatiske sjællænder. Aldrig tilfreds med selv det bedste, er han nu nået et niveau, hvor jeg regner ham i top to blandt verdens forsvarsspecialister.
Ligemanden hedder Didier Dinart og styrer det franske forsvar.

Tidligere fik Jørgensen for mange udvisninger - nærmest en pligt når man dækker der, hvor Lars slår sine folder - men ved dette VM har specialisten blot måtte kigge på dommerens to fingre en enkelt gang.

Det er klasse. Med kløgt, taktisk fornemmelse, udnyttelse af databa<x>sen for erfaringsvirksomhed og en forbedret fysik - der især har gjort ham stærkere i hofteleddet og armene - formår Lars Jørgensen at gøre det rigtige i næsten alle situationer.

Nuvel, han mangler lidt, når de store drenge løfter deres tyngdepunkt, så skuddene falder i knap tre meters højde, men der skal også være noget at arbejde med.

Læg mærke til ham. Han fortjener det.

Og for landsholdet er han simpelthen uundværlig!


Torsdag, 25. januar 2007 kl. 22:26

Boldsen som førerhund

26 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så er Danmark for alvor på vej i dette VM 2007. Med sejren over de forsvarende spanske verdensmestre, har Ulrik Wilbek og hans drenge sendt et helt afgørende signal: Selv om vi har tabt et par kampe, kan I roligt regne med os!

Med Joachim Boldsen som absolut førerhund gav landsholdet ikke Iker Romero & Co. en chance i aftenforestillingen i Mannheim.

Førerhunden var ikke alene. Med ham strålede hele det danske forsvar i en grad, jeg ikke mindes at have set i meget lang tid. Lars Jørgensen var Boldsen partner i den danske midterakse, og det var lige hvad en fantastisk veloplagt Kasper Hvidt i det danske mål kunne bruge.

Den spanske bagkæde blev ved med at hælde boldene ind til kæmpen Urios, men enten fangede Boldsen/Jørgensen indspillene, eller også viste Hvidt hele sit store repertoire. Konsekvensen var til at få øje på: En bølge af hurtige opløb, der fuldstændig tog humøret fra en flok ikke særligt veloplagte verdensmestre, der blot optrådte i tilskuerens rolle, når Lars Christiansen spurtede forbi dem.

Angrebsspillet stod ikke mål med det overlegne forsvar, men med Jesper Jensen som dirigent blev der alligevel styr på tingene. Nok så vigtigt var det, at Jesper Jensen - og senere Joachim Boldsen - var målfarlige selv. Otte bolde hamrede de to danske svende ind hos en ellers velspillende Hombrados i det spanske mål, og det skabte nye dimensioner i angrebspillet, hvor det unægteligt kneb med kvaliteten hos det "tunge" skyts, personificeret ved Lasse Boesen og Lars Møller Madsen.

Ulrik Wilbek havde nok en gang indstilllet sit mandskab perfekt. Ind imellem synes jeg, at der bliver skiftet lige lovlig meget rundt i den danske bagkæde, men stor ros til Wilbek for på det her tidspunkt af turneringen - midtvejs - at have så mange spillere aktiveret på højt niveau.

I morgen er hviledag, inden braget lørdag mod Rusland, der afgør vore videre skæbne her i Tyskland.

Regnestykket et helt simpelt: Winner takes all!


Onsdag, 24. januar 2007 kl. 22:40

Magikeren Balic

52 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Pyha for en håndboldkamp. Kun med det yderste af neglene - og Ivano Balic - lykkedes det Kroatien at nedkæmpe et heroisk fightende dansk landshold.

Jeg vender tilbage til de rød/hvide, men jeg er lige nødt til at bruge et par linier på kampens helt store oplevelse - Balic!

Sjældent har jeg set én spiller dominere en kamp så totalt. Hans overnaturlige evne til at gøre lige det, der er brug for i en given situation, er i verdensklasse. Jeg vurderer, at den lille kæmpe var med i 20 af de 28 mål, de olympiske mestre sendte ind bag Kasper Hvidt.

Ved siden af evnen til at bringe sine medspillere i favorable skudpositioner, magter denne magiker det svære, nemlig selv at være farlig. Ni mål på tretten skud. Imponerende!

For Ulrik Wilbek blev det endnu en lovende aften, hvor han kunne iagttage flere spillere melde sig under de rød/hvide faner.

Mod Norge var det Peter Henriksen og Anders Oechsler, og i dag stod Claus Møller Jacobsen frem og sagde "hej med jer, jeg er glad for at være tilbage, nu skal jeg vise jer, hvad jeg kan"

I glimt var der endog lidt Balic-magi i den tidligere Skjern-spiller. Som det kroatiske ikon magter Claus Møller også de retningsskift, som gør så ondt på modstanderens forsvar. Tillige var han selv farlig, og han var hovedmanden bag den omtanke, der periodevis herskede i det danske angrebsspil.

Også Lars Møller Madsen markerede sig. Han lod sig ikke gå på af en dårlig start, men var tæt på at være afgørende i danskernes gode slutfase, og han kan blive vigtig videre i turneringen.

Ulrik Wilbek havde lagt en flot taktik. Dog synts jeg, at landstræneren var for længe om at skifte forsvarstaktik. Da Wilbek endelig gjorde det og satte en mand på Balic var det ikke nogen succes, men han fandt undervejs opstillingen med Boldsen og Lars Jørgensen til at styre det danske midterforsvar, og det var godt set.

Kasper Hvidt stod glimrende på mål - selv om der var skønhedsfejl. Til gengæld synes jeg, at Kasper skal koncentrere sig om at stå på mål, i stedet for ustandselig at bruge overdreven energi i de danske time-outs. Ligesom han alt for ofte er rundt og snakke med både med-og modspillere!

Stor ros også til Lasse Boesen og Lars Jørgensen. Kolding-spilleren holdt hele kampen, og det var godt at se, mens Portland San Antonio-spilleren mere og mere fremstår som landsholdets - måske - vigtigste spiller

Som turneringen skrider frem, synes jeg, at det danske hold får flere og flere profiler og dermed bliver bredere og bredere besat.

Der bliver brug for alle, hvis landsholdet skal have point(s)i morgen mod Spanien





Sporten