Hvis der er to, der har fællesproblemer i dagens danske idræt, ja, så er det landstrænerne for landets to populæreste idrætsgrene, nemlig fodboldens Morten Olsen og håndboldens Brian Lyngholm.

De må gang på gang gå på kompromis med deres oprindelige holdning om, at en spiller skal være skadesfri og spille på sit klubhold for at komme i betragtning til landsholdet.

Udvalget er desværre ikke større, end at skader og manglende spilletid hos landsholdsspillerne ikke får indflydelse på d’herrer Olsens og Lyngholms beslutninger.

Eksempelvis sidder Morten Olsen sikkert i Belgien og stortuder over Jon Dahls manglende spillemæssige skarphed mod primitive Nordirland, fordi fodbold Danmarks profil nummer et pt. varmer både stol og bænk i Stuttgart.

Bedre ser det ikke ud i Kalundborg, hvor Brian Lyngholm nok ikke er begyndt at tude endnu, men formodentlig kan fornemme svedperlerne krible frem i sin rynkede pande.

Medens Lyngholm har dækket bordet med navnene på de landsholdsspillere, han i morgen skal præsentere for nationen, må han konstatere, at erfarne landsholdsspillere som Rikke Skov, Trine Jensen, Lise Knudsen, Karen Brødsgaard og Josephine Touray plages af større eller mindre skader.

Han må tillige leve med, at Viborg-spillerne Lene Thomsen, Louise Bager Due, Kristina Bille-Hansen og Trine Troelsen største behov i øjeblikket er kontakten til CSCs eksperter udi i siddesår.

Sluttelig må han acceptere, at målmandsprofil nummer et - Karin Mortensen - har valgt at fortsætte karrieren hos nedrykningstruede SK Aarhus, hvor boldene fyger om kroppen på den tidligere Ikast-spiller, hvis selvtillid må være på linie med det fairplay begreb, der dyrkes så intensivt i Slagelse i disse dage.

Når Brian Lyngholm har fået tørret sveden af panden, tror jeg, han præsenterer følgende 18 spillere til World Cuppen i Aarhus fra 13-19. november.

Målmænd - Karin Mortensen, Rikke Schmidt og Louise Bager Due.

Venstre Backs - Katrine Fruelund, Rikke Skov og Lene Thomsen.

Højre Backs - Lise Knudsen og Anette Bonde Christensen.

Playmakere - Mette Sjøberg, Trine Troelsen og Christina Krogshede.

Stregspillere - Lene Lund Nielsen, Kamilla Kristensen og Louise Svalastog.

Venstre fløje - Henriette Mikkelsen, Louise Mortensen og Malene Dalgaard

Højre fløje - Kristina Bille-Hansen

Og mon så ikke landstræneren vælger at tage Josephine Touray med, så han kan holde øje med hendes genoptræning, og hun kan deltage i landsholdets sociale aktiviteter.

Hun er verdens bedste målmand. Alle har stor respekt for hende, fordi hun ikke alene er en blændende målvogter, men også en idrætspersonlighed, der bliver lyttet til, fordi hun evner at være en personlighed i både med- og modgang.

Jeg har ihvertfald altid sat Cecilie leganger meget højt. Lige indtil i lørdags, da hun udførte sit magesløse stunt ved at - må jeg hellere fastslå allerede her - forsøge! - at stå på hænder i forsøget på at redde et straffekast fra SK Arhus's Hrafnhildur Skuladottir.

Cecilie nåede bare aldrig noget, der lignede en håndstand. Tværtimod faldt hun ynkeligt om på sin dertil indrettede.

Jeg mindes ikke at have overværet en mere respektløs holdning til en modstander, end den Cecilie viste her. Hun burde selvfølgelig have været straffet i forhold til paragraffen om usportslig optræden, men desværre magtede kampens to dommere, Hans Henrik Staal og Frank D. Bjerregaard, ikke dette.

Alle har lov til at begå fejl, være tåbelig og lave dumme ting. Det gør vi alle, og altså også verdens bedste målmand, Cecilie Leganger. Når skaden nu er sket ville det have pyntet, hvis Cecilie havde stået frem og sagt undskyld. Hun ville meget hurtigt have fået min respekt igen.

Men nej, alt hvad det kunne blive til var en ynkelig kommentar fra Slagelseleder Bjarne Stenbæk, der kom med et eller andet vrøvl om noget med spillets udvikling.

Jeg vil ikke høre på Bjarne Stenbæk. Jeg vil have en forklaring fra Cecilie. Hvorfor kan hun ikke selv svare. Hun er både voksen og taler et sprog, vi alle forstår.

Og lad mig så give Cecilie et par gode råd her til sidst: Lær at stå på hænder, så vil du dække mere af dit mål, og skal du forsøge igen - i udviklingens højhellige navn - så prøv på et fløjskud, her er vinklen langt mere til din fordel!

Intet andet dansk håndboldhold har været så suveræne og så stabile som Koldings danske mestre.

Med først den nuværende svenske landstræner Ingemar Linnell som byggesagkyndig og nu Ulf Sivertsson til at videreudvikle enterprisen, er det lykkedes at sætte nye standarder for både udvikling og kvalitet.

Svensk stringens og akuratesse har været bygmestrenes fundament, mens klubben har erobret markedsandele og efterladt de øvrige klubber i den danske Håndboldliga til spillet om sekundære placeringer.

Styrken og fundamentets holdbarhed får nu de danske mestre til for alvor at sætte focus på den europæiske ambition, der altid har levet i de danske topklubber, men som ingen rigtig har vovet at give sig i kast med.

Når man ønsker at konkurrere med de helt store byggekonsortier — og lad mig bare sætte navn på — vi taler om Barcelona, Ciudad Real, THW Kiel, har håndboldfolket altid vidst, at det først og fremmest krævede byggesvende med ekstraordinære muskler, et kollektiv, der kunne stå for mosten, når der for alvor blev skruet op for svinestregerne, og ikke mindst at mandskabet rådede over individualister, der kunne tage sagen i egen hånd, når aftaler og anden kombinationsrigdom ikke var for hånde.

Kigger man på finalerne i de store turneringer — OL, VM, EM og selvfølgelig Champions League — er alle disse turneringer blevet vundet efter ovennævnte formel.

Netop nu fornemmer jeg, at Kolding er ved at have netop disse kvaliteter. Kollektivet har været der gennem de sidste mange år, men nu er også den fysiske styrke ved at være på plads og ikke mindst — og måske det allervigtigste — råder Ulf Sivertsson nu over adskillige individualister, der kan vinde håndboldkampe. Fredrik Ohlander, Bo Spellerberg, Lasse Boesen, Jesper Nøddesbo, Sebastian Seifert er en kvintet, hvis individuelle færdigheder ikke findes i så mange europæiske topklubber.

Nu findes de i Kolding, og lur mig, om det ikke vil bringe Kolding ganske langt i dette års Champions League.