Lørdag, 30. maj 2009 kl. 19:14 / børn, institutioner, kontrol, lovgivning, politik
Grænser for loyalitet?
22 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Børnehaver modarbejder sprogtests - mindre end halvdelen af de 3-årige børn i København bliver sprogtestet. Pædagogerne obstruerer det lovpligtige tilbud, mener kommunen! Således kan man læse i Politiken:
http://politiken.dk/cci/article721836.ece
Direktøren for børne- og ungdomsforvaltningen i København citeres for følgende udsagn:
"Når man træffer en politisk beslutning, skal den gennemføres"!
"Pædagogerne skal være loyale over for politikernes beslutninger, når de kommunikerer med forældrene"!
"Man skal ikke rådgive forældre på en måde, som kan være indirekte i strid med det, politikerne ønsker, skal ske"!
Som jeg læser disse udtalelser, så er der vist ikke grænser for, hvor loyale pædagoger skal være i forhold til udmeldte politiske beslutninger og lovgivning.
Nu kan der være delte meninger om sprogtestning af børn, men det er jo så heller ikke den eneste beslutning/lov, som forventes gennemført ude i institutionerne. Så generelt set skal man åbenbart klappe i, makke ret, holde lav profil med egne meninger, om nødvendigt måske endda lyve eller i hvert fald fortie faglig, pædagogisk stillingtagen overfor forældrene, hvis de skulle spørge!
Nu er det ikke min kommune, der truer med bål og brand pga. institutionernes forsømmelighed, men jeg ville nu føle mig noget trådt på, hvis jeg blev banket på plads, som pædagoger og ledere i København her bliver!
En hel del af vores forældre spørger også til nødvendigheden af testningen, fælles for de fleste udmeldinger fra dem er, at de da regner med, at vi havde råbt vagt i gevær, hvis vi mente, at barnet havde sproglige problemer! Forældrene har fuld tillid til pædagogernes erfaring og viden - mange ønsker ikke testning med mindre pædagogerne udtrykker, at de skønner, at barnet muligvis har et behov for sproglig stimulering!
Er der grænser for loyalitet og overtræder vi her denne loyalitet? Hvis man, som de københavnske pædagoger, vurderer, at testningen er værdiløs, hvor meget skal man så gøre for at få gennemført en testning, der jo faktisk er et tilbud? Skal man lyve for forældre, der spørger, om det nu også er nødvendigt? Skal vi helt derud, hvor vi opfinder sproglige problemer hos børn, stiller spørgsmålstegn ved børnenes sproglige udvikling for at få forældrenes accept af testningen?
De københavnske pædagoger siger, at de svarer ud fra professionel faglighed - men noget kunne tyde på, at det ikke er sådan, man har at forholde sig!
Bente
22 kommentarer
Det er stærke sager, må jeg sige.
Hvad skal vi egentlig med pædagoguddannet personale, hvis de skal tilsidesætte den faglige viden, de har, og nøjes med at rådgive forældre i henhold til en manual, udarbejdet af nogle tilfældige politikere, der måske har en anden holdning næste måned?
Og ja, der er grænser for hvor loyale vi skal være overfor politikerne. Man sidder som pædagog, tit med en følelse af at politikerne ikke tror vi kan meget andet end at "passe børn", dvs. at lege, at give dem en ren ble og at give dem mad. At vi også indeholder en stor faglig viden og erfaring (og at vi bruger det i vores pædagogiske virke... hver dag), er ikke rigtig gået op for dem.
Man føler tit, at man spildte sin tid på seminariet. Desværre!
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, for en gangs skyld.
Jamen præcis - det er sådan set også derfor, jeg må lette lidt fra gulvbrædderne her! Jeg ser sprogscreeningen som endnu en hovsa-lovgivning, hvis eneste reelle formål er at kontrollere pædagogernes arbejdsindsats! Jeg er nødt til at se det sådan, for set fra barne/forældreperspektiv har screeningen ingen ændringer medført i forhold til den sproglige indsats.
Vi har hele tiden haft fokus på sproglig udvikling, vi har hele tiden efter aftale med forældrene indstillet børn til talepædagog, hvis vi skønnede, at behovet var til stede, vi har hele tiden haft samarbejde med talepædagogen i forbindelse med sprogstimulering af de børn, som havde behovet! Derfor spørger jeg - hvor er forskellen? Jeg kan ikke se nogen, bortset fra, at vi nu ligger inde med beviset på, at vi HAR testet børnene, og hvad er det, hvis det ikke ene og alene er KONTROL af arbejdsindsatsen! Og oven i det, så kan jeg da kun få øje på en lille ting mere: mistillid til pædagogernes faglighed!
Bente
Helt enig kollega ;O)) På fagets vegne bliver jeg faktisk temmelig oprørt over at læse sådan en artikel. Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at tage emnet op herinde, jeg sidder faktisk og debatterer samme indlæg på debatten på BUPL`s hjemmeside lige nu.
Jeg må nødvendigvis udlede en ting af det her - jeg fatter bare slet ikke, hvordan politikere tænker? Hvis de mener, vi ikke gør nok for børnene, så skulle de hellere tilføre os noget mere tid til opgaveløsning i stedet for at pålægge os opgaver, som er aldeles nytteløse og blot opleves som tidsrøvere!
Bente
Hvis du læser, hvad jeg ellers skriver som svar, så ved du også nu, at jeg ikke er enig med dig! Det er klart, at jeg ikke kan garantere for, hvad der foregår i alle landets institutioner, men må tage udgangspunkt i min egen børnehave, i min egen kommune - derfor mener jeg som følger:
- Vi har hele tiden haft fokus på børnenes sproglige udvikling!
- Hvis der var tegn på mangler eller fejludvikling, eller vi har været i tvivl, har vi efter aftale/samtale med forældrene indstillet til talepædagogisk vurdering!
- Efter problemet er blevet afdækket, er relevant sproglig stimulering sat i værk - hos talepædagog, i sproggruppe, på taleinstitut, i dagligdagen i børnehaven med ekstra fokus på barnet!
- Vi har hele tiden samarbejdet med talepædagogen omkring alle børn med behov!
Min pointe er, at det er nøjagtigt det samme, der sker nu, eneste forskel er, at alle børn skal testes, alle børn får deres "bevis", de børn, der indstilles til talepædagog kan medbringe "beviset", men derudover er tilbudet det samme, tiltag og handlinger er de samme?? Jeg kan kun se det som en kontrolfunktion - nu kan vi bevise, at vi har gjort det, vi hele tiden har gjort??? Hvem gavner det, at pædagogernes i forvejen sparsomme tid bruges til den slags dobbelttjek?
Jeg beklager bomuld, men jeg kan altså kun få øje på værdiløs kontroltyrani her!
Bente
Det er bare helt OK ;O)) Udgangspunktet er til enhver tid, at vores unger skal have den hjælp, som de har brug for og helst så hurtigt som muligt. Det kan vi sikkert godt blive enige om, og så kan jeg forsikre dig om, at vores unger slet ikke har noget imod at deltage i sproglig stimulering - ligegyldigt hvilket tilbud, de får. De står faktisk på spring for at få lov til at være med alle sammen ;O)) Heldigvis da!
Men tak for din melding alligevel Anne *S*
Knus Bente
Supplerende kan jeg sige, at min nu voksne søn netop havde taleproblemer i børnehaven, hvor han havde problemer med lydene s og r, men i øvrigt et ganske alderssvarende ordforråd.
Så pædagogerne og jeg aftalte naturligvis, at han skulle have et antal ugentlige timer sammen med talepædagogen - det foregik i børnehaven, og i løbet af få måneder overvandt han sin skavank. Om det var talepædagogens indsat, eller om det var en naturlig udvikling, ved jeg naturligvis ikke.
Men jeg er helt enig med dig i, at pædagoger naturligvis i det daglige arbejde kan vurdere, om der er særlige sproglige problemer, der skal sættes ind overfor, uden at gøre alle gennem tests.
"gøre" i sidste linie skal være "køre".
Nej man kan ikke vide om det var en naturlig udvikling, men det er vel også ligegyldigt blot tingene falder i hak!
Undskyld jeg siger det, men vi behøver altså ikke et testark for at høre, at et barn har sproglige problemer! Vi har aldrig været bange for at indstille blot ved en mistanke om behov. Indstillingen er beviset på, at vi erkender, at talepædagogen har en anden faglighed, end vi har, hun har kompetencer, som vi ikke har. Men det er jo igen bare bevis på, at denne her screening er misforstået hensyntagen til børn, og et hensyn, som vi har taget hele tiden!!
Bente
Folk gør, som det passer dem, uden hensyn til påbud fra myndigheder og overordnede.
De følger kun den ledelse, der magter at tvinge dem til lydighed.
Det har altid været virkeligheden i de lande, der ikke har tilstrækkelig social kapital til at få demokrati og retsstat til at fungere.
Foretrækker I den virkelighed?
Hvis det er automom adfærd at svare sandfærdigt på spørgsmål fra forældre vedr. deres barns sproglige udvikling og behov for ekstra sproglig stimulering - jamen så har journalisten på artiklen her, glemt at sætte den titel på pædagogerne og lederne i Københavns og mange af landets øvrigt institutioner!
Som institutionsleder har jeg retten og pligten til administrativ, pædagogisk og personalemæssig ledelse, det er den opgave, jeg er ansat til at udføre. Jeg står til ansvar overfor forældre, forvaltning, kommune og i sidste ende overfor Christiansborg og den danske lovgivning. Det er mig, der forvalter de rammer, vi har fået udstukket og de regler, der gælder for området. Følgelig er det mig og kun mig, der er ansvarlig for institutionens opgaveløsning og drift på alle områder. Jeg lever op til de krav, der stilles til mig og retter mig efter de love, der gælder mit område, det har jeg jeg faktisk en klar formodning om at landets institutionsledere også gør! Forældrene får tilbudet om en screening - de siger ja eller nej tak, og så er den sådan set ikke længere! Til den dag, hvor vi får mundkurv på, så taler vi om det nødvendige i en screening af barnet, hvis forældrene spørger! Autonom adfærd - næ, ganske almindeligt forældresamarbejde!
Ledere og pædagoger landet over har stillet spørgsmålstegn ved formålet med den generelle sprogscreening, siden den blev indført - den er blevet kaldt nyttesløs, ekstra opgave (mange steder uden tilførte ressourcer til opgaveløsning), kontrolfunktion af et system, som virker i forvejen, fokus på en arbejdsmæssig funktion i stedet for fokus på reel løsning af et børnerelateret problem! Stadig flere børn har sproglige problemer - de, der er uddannet til at løse disse problemer, er talepædagogerne - lad dem få bedre muligheder for at løse deres arbejdsopgaver, så kan vi tale om et fokus med opfølgende handling, der rykker!
Citat:
"Folk følger kun den ledelse, der magter at tvinge dem til lydighed" og "Det har altid været virkeligheden i de lande, der ikke har tilstrækkelig social kapital til at få demokrati og retsstat til at fungere"!
En enkelt kommentar - i et demokrati ser jeg ikke noget behov for at tvinge folk til lydighed!
Bente
#3 og #4 Det virker som om, at du (ligesom de kære politikere) ikke tror at det er noget vi har fokus på i det daglige pædagogiske arbejde. Newsflash... det er det! Jeg kender ikke til en instution, som ikke har tilknyttet en talepædagog. Og som Bente skriver i #8, bruger vi sproggrupper, og det er nødvendigt, taleinstituter. I de fleste Københavnske institutioner er der mange to-sproget børn (eller børn med anden etnisk oprindelse end dansk), og dem er der ligeledes et meget stort fokus på. Så tale- og sprogudvikling, fylder utroligt meget i det arbejde, vi lægger i institutionerne til hverdag.
#13 Jamen vi kan da godt bare sige ja og amen, og så ellers klappe i vores små hænder over alle de fantastiske ideer som politikerne disker op med. Men så skal man også være forberedt på at kvaliteten i det pædagogiske arbejde bliver forringet, og at børnene bliver dem der taber på det i sidste ende.
#14 Vel sagt! *S*
Og der må jeg nødvendigvis (belært af mange års erfaringer som offentligt ansat) give dig ret!
Hovsa og ups skal man kunne tænke, men ikke sige højt, hvis man er politiker! Jeg tror egentlig, at rigtig mange politiske beslutninger og love udmeldes med de bedste hensigter i verden.
Problemet er bare, at politikere træffer deres valg uden at kende en snus til den virkelige verden, uden at spørge de mennesker, de udsætter for virkningerne af lovgivningen, om deres mening - og at de, hvis de spørger trods alt, ikke hører efter, hvad der svares!
Vi, der skal leve op til deres beslutninger og love, sidder gang på gang og må undre os - spørge os selv: hvor kom det lige fra??? Hvorfor tænker jeg lige nu på madordningen i daginstitutioner? ;o/
Bente
Mange børn sprogstimuleres så dårligt hjemmefra at man kunne forestille sig at de var underfrankerede i det hele taget, fordi de har været så dårligt stimuleret hjemmefra.
I USA, tog man børn fra retarderede og åndsvage forældre - Og kørte dem til sprog og legetræning - dagligt - fra de var helt spæde og her viste det sig at den intensive sprog og legetræning gjorde, at de var over middel i forhold til deres skolekammerater.
Vi har også børn i Danmark, hvis sociale arv helt givet hæmmer dem i en sådan grad at man kunne forestille sig at disse børn bare ikke er særlig kloge.
Hvis vi skal gøre op med den sociale arv og bryde den onde cirkel, så skal vi selvfølgelig sprogtræne børn for at kunne hjælpe dem bedst muligt og hvorfor egentlig ikke?
Prøv lige at høre - jeg er varm fortaler for bevågenhed i forhold til børns sproglige udvikling, jeg er varm fortaler for, at alle børn med behov får ekstra sproglig stimulering, jeg er varm fortaler for, at børn, hvor der er den mindste smule usikkerhed med hensyn til deres sproglige formåen, vurderes og der derefter tages action!
Prøv dernæst at høre - det er præcis det der sker i dag - de ting, jeg er så varm fortaler for, de sker allerede!
Det er just det, der er min pointe! Der ER fokus på sproglig udvikling, der indstilles til sproglig vurdering, vurderingen foretages af talepædagoger, som er uddannet til den slags, sproglig stimulering varetages i det daglige af talepædagoger, talegruppepædagoger, 2-sprogs-talepædagoger, taleinstitutter - det hele findes og benyttes allerede! Og derudover er pædagogerne i daginstitutionerne i det daglige vænnet til at indtænke fokus på sproglig udvikling, det er et indsatsområde - i min kommune har det været sådan i mange år!
Sprogscreeningen er et arbejdsredskab til afdækning af sproglig udvikling - lad dem, der har brug for det redskab bruge det = talepædagogerne! Hvis man virkelig ikke har tillid til pædagogernes faglige dømmekraft, men mener, at der skal foreligge et skema som bevis på hvert enkelt barns sprogvurdering, så lad endelig talepædagogerne bruge tid og ressourcer på det - det er deres arbejde!
Jeg og landets pædagoger vil hellere end gerne være med til at bryde den negative sociale arv, det er der slet ingen tvivl om, men vi vil også meget gerne have lov at sige fra i forhold til at lave pålagt arbejde, som ingen verdens nytte er til! Vi har faktisk rigeligt andet at tage vare på, og kan godt lave en faglig prioritering af tiden i vores daglige virke, hvis vi får lov vel at mærke!
Beklager hvis det lyder som et surt opstød, det er det muligvis. Men jeg må så sige, at angreb på mit personales faglige troværdighed og mistillid til, at mit personale leverer et fagligt, pædagogisk, kvalificeret stykke arbejde - det bliver jeg faktisk også stødt over! Og sådan ser jeg denne pålagte kontrolfunktion og sådan læser jeg artiklen - derfor!
Bente
Man kunne blive ved med at forsøge at påvirke dem til at lave loven om, men så længe den findes, skal man følge den. Det er det jeg synes.
Om vi har de politikere, vi fortjener, det vil jeg helst ikke kommentere på - så hellere sige, vi har de politikere, som et flertal har bestemt, at vi skal have!
At vi alle skal følge gældende lovgivning, kan jeg da ikke være uenig i, og det gør flertallet af den danske befolkning heldigvis også. Jeg tror ikke at pædagoger generelt er mindre lovlydige end andre mennesker, men til gengæld, så har de via deres faglighed generelt stor empati i forhold til det "materiale", de arbejder med - børnene og forældrene! Det jeg hermed siger, det er, at vi faktisk godt ved, hvilke børn, der har sproglige problemer! De børn, hvor der er usikkerhed omkring sproglig udvikling, de bliver sendt videre i systemet og havner hos rette vedkommende = talepædagogen! Dette er almindelig praksis, og foregår altid efter aftale og i samarbejde med forældrene!
Med loven om sprogscreening af alle børn pålægges pædagogerne en ekstra opgave, som ikke betyder at noget ændres i forhold til gældende praksis - altså bortset fra, at der skal sættes tid af, forældrene skal udfylde skemaer og indkaldes til møde, hvis "barnet vejes og findes for let", og ALLE børn SKAL helst gennem en testning! En del forældre er ikke specielt positive overfor denne testning, derfor oplever vi i mange tilfælde, at de stiller spørgsmålet: "Er det nødvendigt"?
Og her har vi så problemet - hvis vi skønner, at barnet er normalt og alderssvarende udviklet rent sprogligt, så er der for mig at se kun èt svar muligt: "Nej det er ikke nødvendigt, screeningen er kun et tilbud"!
Bryder vi loven? Jeg synes det ikke! Hvis vi skønner, at barnet har brug for sproglig stimulering, kan vi da godt komme ud for modstand fra forældreside, men det kan vi takle, det er prøvet før, og der er ingen børn, der forlader min børnehave uden at have fået den fornødne sproglige stimulering, hvis behovet har været til stede.
Ja selv politikere kan tage fejl, det her er et eksempel, hvor de udviser mistillid til pædagogernes dømmekraft, en dømmekraft, som har betydet, at der faktisk altid er mange børn, der er blevet testet af talepædagogen, og at de fleste af disse børn efterfølgende har modtaget sproglig stimulering på den ene eller anden måde! Sagt med andre ord - systemet HAR fungeret og denne sprogscreening er udelukkende at se som en unødvendig tidsrøver og ekstra papirarbejde for landets pædagoger! Det opponeres der imod - klart nok!
Bente
Indlægget er lukket for flere kommentarer.