Tirsdag, 17. august 2010 kl. 07:53 / santa paula air show

Inglewood, CA — d. 15, august 2010, kl. 21.30

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

On the road again... Det er utroligt som man mister tidsfornemmelsen, når man rejser så meget. Hver aften, når jeg sidder og skriver rejseberetningerne for dagen, og endog gårsdagens oplevelser eller dagen før, så kniber det ofte med at huske, hvad der i grunden skete. Selv gårsdagens oplevelser fortaber sig nemt i mængden af indtryk, så men kæmper med at adskille dem, og at få dem placeret i rigtig rækkefølge er lidt af et puslespil.

Nå, men har dog mest bestået af transporttid, men vi oplevede dog en helt speciel episode i turens foreløbige forløb. Ja, det er lige før man næsten kan kalde det en epoke i vores rejsehistorie - vi blev pludselig spontane i dag! Nå ja, helt vores egen idé var det måske ikke, for tilfældighedernes spil havde tilsyneladende trukket vores nummer ud, netop i dag. Kort fortalt, så står der en række skilte langs både landeveje og motorveje herovre, hvor der er angivet en bestemt radiofrekvens man kan tune sin radio ind på, for at følge med i trafiksituationen. Vi er specielt stødt på skiltene i områder med meget vejarbejde, eller i- og omkring nationalparkerne. Indtil i dag har vi ikke taget meget notits af dem, men de viste sig nu alligevel ganske nyttige i dagens kontekst.

Vi har siden Jakobs indtræden i rejsefølget benyttet os en hel del af bilens auditive finesser, og hørt alt fra 80'er pop, til dance og amerikanske radioprogrammer. Og det var da også mens vi i dag lyttede til sidstnævnte, at vi fik nys om et event, der foregik i en nærliggende by langs vores rute. Der blev reklameret for et air show i lokalradioen, og med henvisning til føromtalte trafikradio-frekvens, blev vi ansporet til at se, hvad et sådant show havde at byde på. Showet blev afholdt i Santa Paula Airport, en lufthavn ikke langt fra vores nuværende position, så det blev enstemmigt vedtaget, at vi skulle lidt off-cource denne dag.

Selve showet var måske ikke så bredt favnende, som vi havde troet, men vi fik da en mindre demonstration af det lokale brandvæsen i, hvordan de i dagligdagen befrier fastklemte i trafikulykker, ved, bogstavelig talt, at klippe bilen fra hinanden. Endvidere kunne vi nyde en varm og stærk sol fra en skyfri himmel over os, mens vi tog en bid af endnu en amerikansk tradition - corndogs - en form for pølsebrød, med dej af majsmel, og lagde nakken tilbage, for at følge med i opvisningspiloternes halsbrækkende stunts. Efter et par timers underholdning og akrobatiske øvelser trak vi os tilbage til bilens aircondition, for at finde tilbage på ruten.

Nu hvor vi var så tæt på vandet kunne vi selvfølgelig ikke undgå at mærke lidt på vandet, så vi holdt ind ved Venice Beach, for at få lidt sand mellem tæerne, og mærke lidt havbrise i håret. Det blæste en del, og der lå stadig dis over en del af kystområderne, men stranden fandt vi da. Ja, eller strand dækker måske ikke helt, for i virkeligheden mindede det mere om en boulevard af sand, med vand på den ene side, og parkeringspladser og små restauranter på den anden. Strand var det dog, men nok noget nær den bredeste nogen af os endnu har set - og vandet var bestemt ikke videre tillokkende. Temperaturen var noget nær dansk badevandsstandard, og med en god pålandsvind var vi vist for store kyllinger til at blive fristet til en dukkert. Så i stedet tog vi os en snack ved en kage, med kaffe til på en lille strandcafé, og drog derefter tilbage til bilens mere kontrolérbare miniklima.

Nu vi var i området kunne vi jo lige så godt se lidt af det Beverly Hills 90210, som vi troede vi kendte fra diverse TV serier. Men det var nu ikke noget videre imponerende syn - Sunset Boulevard, var ikke nær så imponerende, som man skulle tro, skønt palmerne og de mange butikker da bestemt gjorde sit. Nå, et kamera lægger jo som bekendt 10 kilo til ens figur, så mon ikke også det kan forvandle et bybillede fra middelkønt til imponerende .. eller monstro de grumme TV bagmænd fører os bag lyset? At tænke sig, at seriernes omgivelser ikke skulle være virkelige - det er da næsten utopi?!

Nå, vi fandt til sidst frem til et ledigt motel, der ikke helt rippede os, så vi nu kan gå til ro og forberede morgendagens videre tur ud i det mystiske Hollywood.

T-mobile - my true savior! :)

/Bjørn