Bloggen lukker, Læs mere

Sundhed og børn

Søndag, 19. juli 2009 kl. 12:44 / kunststøtte, propagada, skuespil, socialisme, teater

Derfor går jeg ikke i teateret

28 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

KunststøtteDen anden dag fik jeg et teaterkatalog ind af døren, og her kan man se, hvordan venstrefløjen fuldstændig sidder på dansk teater anno 2009. Selvom vi har haft borgerligt styre i otte år, har de fleste kunstnere åbenbart ikke glemt, at det var venstrefløjen, som satte dem på statsstøtte.

Mungo Park genopsætter "Sandholmlejren", som giver et sort-hvidt billede af forholdene i asyllejren, asylansøgere oppe imod et ondt og umenneskeligt system, som ikke tilnærmelsesvist afspejler virkeligheden?

Husets Teater viser forestillingen "Sandsynligvis" og kridter banen op i kataloget med ordene: "I terrorens skygge er Danmark gået i krig, men regeringens vurdering af truslen stemmer ikke overens med mandens egen opfattelse af virkeligheden".

Teater FÅR 302 opsætter en dramatisering af Per Lägerkvist berømte roman "Dværgen", der er skrevet i 1944 i nazismens skygge, men nu i en meget fri opsætning omskrives til en kritik af den borgerlige regerings politik.

Samme teater opsætter også Maria Richs monolog "Kære Osama", om en mors personlige brev til Osama bin Laden om den amerikanske invasion i Afghanistan og Irak og den orwellske manipulation af den offentlige debat.

Prøvehallen byder på forestillingen "Gidslet", skrevet af Andreas Garfield, der beskriver en succesfuld og ondsindet partileder, der pirker til fremmedhad og skærper kravene til samfundets svageste.

Ja, sådan kan man blive ved at remse om de venstreorienteredes monopol på kunstformidling, blandt andet betalt af arbejdsomme borgerlige skatteydere.

Hvorfor ikke en forestilling om imamernes indre svinehunde? Eller om de sortklædte kvinder, der tvinges til gå rundt danske gader iført et telt? Eller hvad med en forestilling om en tegner, der må bo i et elektronisk fængsel, fordi han har brugt sin ytringsfrihed til at tegne en profet med bombe i turbanen?

Eller hvad med stykket om et samfund, hvor skattenyderne dikterer den politiske dagsorden fordi de er flere end skatteyderne?




28 kommentarer


1. mollybluetooth 19-07-2009 12:50Rapportér/anmeld
Det er da gode forslag du selv kommer med der... Du kunne jo prøve selv at kreerer et skuespil ; )

Så er monopolet jo brudt og alle de arbejdsomme borgerlige skatteydere kan komme i teateret... *sigh*
2. blogarz 19-07-2009 12:57Rapportér/anmeld
Det ville jeg også gerne, hvis der var fri konkurrence "mine" stykker opnår næppe statstilskud fra de venstreorienterede smagsdommere. Måske skulle vi i stedet overveje at reducere kunststøtten?
3. js_hvidovre 19-07-2009 12:58Rapportér/anmeld
Hele teaterverdenen er snart gennemsyret af implicite venstrefløjs orientede synspunkter som drejer deres verdensbilled over i en bizar og uvirkelig forestilling á lá Engelbreth´s blogs på politiken.
4. blogarz 19-07-2009 13:09Rapportér/anmeld
Problemet er, at den socialistiske kulturelite mener at islam ikkr må kritiseres. I England så man problemet efter at forestillingen "England people very nice", som kritisk beskriver islamiseringen af London, blev sat op. Straks kom der demonstrationer og teater blev besat af disse kulturvogtere, som (selvfølgelig) kaldte stykket racistisk.
5. femaledorph 19-07-2009 13:20Rapportér/anmeld
Jamen jeg syns da at du skal få den nydelige unge formand for KU til at sætte et stykke op som hedder: udryd pensionister, førtidspensionister samt bistandsklienter.. De er jo rene samfundsnassere.. Er sikker på at det stykke vil give succes...'
Nej det her er så langt ude at jeg tænker på den frygt der engang hed : RUSSERNE KOMMER...Slap af, og gider du ikke gå i teatret så lad være, men pisk dog ikke en stemning op der minder om nazitiden..
6. js_hvidovre 19-07-2009 13:45Rapportér/anmeld
#4

Også kaldet kulturberigelse, noget de radikale elsker.
7. vogter60 19-07-2009 13:55Rapportér/anmeld
Kære Runa
Rune har taget kraftigt afstand fra en gæst sagde på et ungdomsmøde.
Hvis man ikke gider som du skriver at gå i teater, så skal man alligevel betale i skat til dette
Mogens
8. galina.g 19-07-2009 13:56Rapportér/anmeld
#0
Det her handler tilsyneladende ikke så meget om teatrenes repertoirer, men mere om at du har et behov for, at nogen stiller sig op i et offentligt forum og udtrykker deres foragt for islamismen. Det gør Morten Messerschmidt og hans ligesindede da ellers ganske godt. Han udgav endda en cd med nogle helt rigtige, dansksindede sange, der skulle få os til at kippe med Dannebrog og få tårer i øjnene over hjemmelavet leverpostej, gule kornmarker og danske piger med lyse fletninger i ægte Morten Korch-regi.

Vi har brug for kunst, der stiller spørgsmål ved den førte politik og det aktuelle samfundssyn, og de nævnte teatre er netop den slags kulturinstitutioner, der skal være plads til i ethvert samfund.

Hvis du ikke ønsker at blive konfronteret med andre holdninger og kun ønsker at se politisk korrekt kunst, skal du jo bare gå i Det Kgl.
9. js_hvidovre 19-07-2009 14:08Rapportér/anmeld
#5

Nu er det tit sådan at de politikse ungdomsorganisationer ligger meget længere væk politisk end deres moderparti.

SFU bla. er lodret uenige i Villy´s partiprogram omkring udvisning af militante muslimer samt den hårde linie mod bandekrig og andet.

Det samme ser du også hos KU som ligger langt fra Lene E. og de andre.
10. js_hvidovre 19-07-2009 14:11Rapportér/anmeld
#8

Men det er beskæmmende at den såkaldte elite som de har udråbt sig selv, kunstnere fra diverse grupper, nu offentligt støtter de irakiske flygtninge i Brorsons kirken, selvom de på demokratisk vis og med stort flertal er udvist af Danmark og desuden viser en ny måling at 70% mener det samme, at de skal udvises.

Men er *eliten* af kunstnere nu talsmænd for hele befolkningen og hvorfor skal de gå imod en demokratisk beslutning.?

En god sang er nu ellers denne:

Grundtvig
i højskolesangbogen

442. Kong Farao var en ugudelig krop
11. vogter60 19-07-2009 14:25Rapportér/anmeld
#8
Ved ikke hvor meget du kender det Kgl. Teater, men der er også en venstredrejning, så det er vist ligegyldigt, hvilket teater man går i.
Allerede salig Erhard jacobsen gjorde opmærksom på disse ting, og han kendte det udmærket fra det Parti, han havde siddet som borgmester for i mange år
12. galina.g 19-07-2009 14:41Rapportér/anmeld
#10
Det kan jeg ikke se noget som helst beskæmmende i. De har vel lov til at have deres holdninger, uanset at disse går imod en stor procentdel af befolkningens, ligesom de har lov til at give udtryk for deres holdninger. Det ville da være mere beskæmmende, hvis man i demokratiets navn bad dem holde kæft, ikk?

Jeg kender ikke højskolesangbogen, og det har jeg det egentlig fint med.
13. galina.g 19-07-2009 14:46Rapportér/anmeld
#11
Nu var det jo ikke alt, Erhard Jacobsen sagde, man skal tage for gode varer. Men jeg er udmærket klar over, at også Det Kgl. ind imellem viser kritisk kunst - det er bare pakket meget pænt ind og bliver aldrig sådan rigtigt rebelsk i sin udtryksform.

Man KAN jo også fravælge de mest kritiske opsætninger og nøjes med de mere regeringsvenlige som fx operetter og den slags. Der kan man ligefrem sidde og forestille sig, at det er Morten Messerschmidt og Dot, man ser på scenen.
14. blogarz 19-07-2009 16:14Rapportér/anmeld
#13. Hvad mine behov for at skrive denne klumme er ikke din opgave at spå om. Jeg ved god at i de politiske korrekte cirkler ikke tillader kritik af islamismen, men jeg forbeholder mig retten, ligesom Morten Messerschmidt, Per Stig Møller og andre fornuftige mennesker.
Appropos Morten og Dots juleplade, så heder den "Jul i Europa" og består af forskellige europæiske julesange. Ikke "helt rigtige, dansksindede sange, der skulle få os til at kippe med Dannebrog," som du skriver. Din uvidenhed er fuldkommen.
15. blogarz 19-07-2009 16:15Rapportér/anmeld
#5. Du skulle lige hive "nazi-kortet". Imponerende debat egenskab at have.
16. galina.g 19-07-2009 17:58Rapportér/anmeld
#14
Ikke desto mindre kan jeg se, at jeg spåede rigtigt :-)

Jeg synes, det er helt fint, at du og andre tillader jer at kritisere islamismen, så længe I også tillader andre mennesker at gå imod jeres holdninger.

Nåja, jeg glemte, det var europæiske sange og ikke decideret danske. Det gjorde den ikke mindre kvalmende i mine ører. Det er i øvrigt ikke et spørgsmål om uvidenhed, men om fortrængning :-)

Anyway, hele humlen er jo, at Messerschmidt laver noget, som han kalder kultur, og de nævnte teatre laver noget andet kultur, og det er lige, som det skal være. Der skal være plads til begge dele og mere til.
17. femaledorph 19-07-2009 18:43Rapportér/anmeld
Jamen hvorfor fanden skal den "røde" blok nu have skyld for at du ikke vil gå i teater.. jeg går aldrig i teater og jeg hidser mig altså ikke op over at jeg betaler skat til det..
18. femaledorph 19-07-2009 18:46Rapportér/anmeld
PS: Muren er faldet, der dukker ikke russere op i det kongelige dueater,,, ro på...
19. js_hvidovre 19-07-2009 18:54Rapportér/anmeld
#16

Og den folkevalgte Messerschmidt bliver jo truet af vores kulturberiger unger i rap-dance centeret, så hurra for de folkevalgte, hvis ikke de passer ind i den naive venstrefløj´s forskruet verdensbilled så laver vi da bare en voldssang.
20. femaledorph 19-07-2009 18:58Rapportér/anmeld
19# Js..Og min datter er blevet truet med tæsk af højreorienterede fodbold bøller fordi hun er skitzofren..Men hun hedder ikke Messerschmidt
21. blogarz 19-07-2009 19:22Rapportér/anmeld
#17 Nej det tror jeg gerne, men det gør jeg. Men vil bare have et mere nuanceret kulturtilbud end den evige røde svada om pladderhumanisme og statsbetalt godhed. Ja, muren er faldet takket været Ronald Reagan og andre gode demokrater. Socialismen er en død sild, forstår ikke hvorfor den enlige mor skal malkes i skat, fordi nogle røde gymnasielærer vil have socialkritisk kultur.
22. galina.g 19-07-2009 19:29Rapportér/anmeld
#19
Nu er et "forskruet verdensbillede" jo et spørgsmål om fortolkning.

Ja, det var ikke en heldig tekst, rapperne diskede op med dér, men alvoren i denne gerning ligger vel nogenlunde på samme niveau, som da Messerschmidt stod og heilede i Tivoli.
23. femaledorph 19-07-2009 19:37Rapportér/anmeld
21# Er sikker på at du har flere penge end jeg, så det er langt ude at skabe sig på den bekostning. Hvis du nu fik lokket en i fælden om at du med dit hokuspokus kan helbrede Autisme i din klinik, så er de få kroner nok hurtigt på plads..Kom der et stykke der var skrevet af Hitler ville jeg såmænd bare lade være med at se det, og se på de mere vigtige ting i livet end om hvad farve teater der nu blev vist idag
24. blogarz 19-07-2009 20:29Rapportér/anmeld
I min profil står følgende:
"Alle bloggere, der kommer med personlige angreb eller ytrer sig i et upassende sprog bliver blacklistet."
25. js_hvidovre 19-07-2009 21:29Rapportér/anmeld
#22

Ja igen falder du i med begge ben.

Messerschmidt heilede ikke i tivoli og det er der flere vidner på og desuden tabte bt sagen med et brag og han blev indlemmet i DF igen og kom i EU på det 3. største personlige valg nogensinde, flot comeback.

Men du tror dig mere til en afdanket socialdemokrat og en lunken avis redaktør fremfor vidnerne.
26. galina.g 19-07-2009 21:44Rapportér/anmeld
#25
Haha, alle "vidnerne" var jo Messerschmidts venner ...

Nåmen, det er nu lige meget. For min skyld må Messerschmidt hjertens gerne lave cd'ere og heile og hvad han ellers kan finde på for at promovere sig selv. Det bliver under alle omstændigheder aldrig andet end patetisk.

Hans succesvalg til Europaparlamentet er ikke overraskende, men ikke desto mindre trist. På den anden side gør han sandsynligvis mindre skade dernede end her. Og forhåbentlig får han så ikke tid til at lave flere cd'ere ;-)
27. vogter60 19-07-2009 22:49Rapportér/anmeld
Troede ikke Jehovas Vidner kom i grøften og var gode venner med Messerscmidt?
28. js_hvidovre 19-07-2009 23:16Rapportér/anmeld
#27

;-) *gg*

Indlægget er lukket for flere kommentarer.