Mandag, 20. juli 2009 kl. 20:07 / asger aamund, berlingske, ddr, jp, politiken, reformer, regeringen, skat, socialisme, velfærd
Mor Danmark skal skilles
5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I søndags bragte Berlingske en tankevækkende kronik skrevet af erhvervsmanden Asger Aamund. Den handlede om at Danmark er ved at blive skilt i to dele. Skatteydere og skattenydere. Nu er det jo ikke selvvalgt, hvor man er placeret. Problemet er imidlertid stadig stort.
Vi er på vej til et smilende og venligt DDR, et altomfattende omsorgssamfund, hvor mindretallet af skaffedyr er styret af flertallets klienter, der stemmer på den politiske magt der kan tilbyde flest gaver og mest velfærd.
Lidt firkantet sagt stemmer skatteyderne på Venstre og Konservative, hvor skattenyderne og de offentligt ansatte stemmer Socialdemokratiet og SF.
Skatteyderne læser Berlingske og Jyllands Posten og er stolte af Danmark, mest tydeligt ved Muhammed-krisen, Irak og Afghanistan og indsatsen. Skattenyderne læser Politikken og skammer sig over Danmark, mest tydeligt ved Muhammed-krisen, Irak og Afghanistan og indsatsen. Dansk politik vil blive én lang valgkamp, hvilket vi jo allerede oplever nu. Hvor selv den borgerlige regering fører en halvlunken socialdemokratisk politik. Og tør ikke lave de helt nødvendige reformer, skattenedsættelser og nedskæring af verdens største offentlige sektor.
Om ti år har vi 2 millioner pensionister, 1 million på overførselsindkomst og en halv million offentlige ansatte.
Det som er Asger Aamunds pointe er, at vort samfund på den baggrund vil falde sammen, fordi velfærd koster penge og når kun fåtallet arbejder og tjener penge til flertallet, så kollapser vores berømte velfærdssamfund. Uden velstand ingen velfærd.
Har Asger Aamund ret eller kan vi fortsætte med at statsansætte over halvdelen af befolkningen?
5 kommentarer
Ellers peger han nok efter dit indlæg, på ting, vore politikere bør tænke over.
Det væsentlige er nok ikke hvem, der har sagt disse ting, men at de nu er sagt.
Hvis velfærdssamfundet skal bestå, som må samfundet, således som det løbende ser ud, være indstillet på at yde mere i perioder, hvor der er relativt flere på overførselsindkomster.
Hvorledes dette skal finde sted på vore politikere finde ud af.
Personligt tror jeg ikke, at mennesker på overførselsindkomster er lige så uarbejdsdygtige som deres selvangivelser udviser, men gevinsten ved at arbejde og betale skat er nok for minimal til, at få flere til at gøre en indsats.
Langsigtet planlægning kunne bestå i opmuntring til større reproduktion med tilskud.
Naturligvis vil selv politikere være tvunget til at finde holdbare løsninger.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.