Tirsdag, 15. september 2009 kl. 21:42 / klima, miljø, politik

First we take Manhattan

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

På tirsdag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen tale til verden. Nærmere bestemt til en forsamlet flok af verdens stats- og regeringschefer, der er i New York forud for FN's generalforsamling, der åbner onsdag. Det er FN's generalsekretær Ban Ki-Moon, der har taget initiativ til at samle den eksklusive flok for at sætte fokus på klimaforhandlingerne, og at Danmarks statsminister som én af de få udvalgte skal tale her, er resultatet er benhårdt diplomatisk arbejde fra dansk side. Lars Løkke Rasmussen vil bruge lejligheden til at minde sine kolleger om, at klimaforhandlingerne har en deadline, og den deadline er klimatopmødet i København til december.

Der er nemlig enighed om, at klimaforhandlingerne lige nu hænger fast i et hængedynd af nærmest endeløse diskussioner om fodnoter og indskudte forbehold i den efterhånden gigantiske forhandlingstekst - den tekst der gerne skal blive til en traktat til december. Der er med andre ord brug for noget, der kan trække forhandlingerne ud af dette hængedynd, og den danske regering håber på, at det kan ske gennem en række højt profilerede møder i USA den kommende uge. Man vurderer nemlig, at for at de formelle forhandlinger, der foregår på embedsmandsniveau, skal rykke sig, så kræver det stats- og regeringschefernes aktive engagement. Altså mere end blot end en skåltale efter tirsdagens møde - jo stærkere budskabet bliver på tirsdag, desto stærkere et signal er det til forhandlerne om at få barberet ned i den omfangsrige forhandlingstekst under de næste måneders forhandlinger. Eksperter vurderer ligefrem, at tirsdagens møde vil være en kritisk milepæl i bestræbelserne på at få en klimaaftale til december.

Derfor flyver klima- og energiminister Connie Hedegaard allerede på torsdag til New York for at tage hul på en uge med intenst klimadiplomati. Torsdag og fredag afholdes der møde i det såkaldte "Major Economies Forum", og i den kommende weekend skal hun mødes med ministre fra de lande, der har været en del af den såkaldte "Grønlandsdialog", hvor Danmark har fløjet repræsentanter fra nøglelande op til Grønland for med egne øjne at se på konsekvenserne af klimaforandringerne i form af smeltende gletsjere. Mødet vil også få besøg af Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair. Herefter følger så altså FN chefens klimamøde tirsdag og næste lørdag mødes verdens tyve største økonomier - G20 - mødes i Pittsburgh. Et møde, der først og fremmest vil handle om finanskrisen, men også et møde hvor det er klimaforhandlernes håb, at man vil begynde at forklare, hvordan man har tænkt sig at finde penge til at finansiere den klimaaftale, der efter alle vurderinger vil komme til at koste et astronomisk milliardbeløb.

Endelig vil Connie Hedegaard tage kontakt til medlemmer af det amerikanske senat. Som jeg skrev i mit seneste blogindlæg, så er den helt store bekymring i den danske regering lige nu, at amerikanerne ikke får vedtaget deres egen klimaaftale inden december, og at det vil gå ud over mulighederne for at opnå en global klimaaftale. Lige nu ligger bolden hos det amerikanske senat, og her kunne Washington Post i søndags fortælle, at de demokratiske senatorer John Kerry og Barbara Boxer har udskudt en planlagt lancering af et klimalovforslag til senere på måneden. Noget man tolker som et krisetegn.

Så den kommende uges hektiske aktivitet i New York, Washington og Pittsburgh kan vise sig helt afgørende for at få klimaforhandlingerne tilbage på sporet. Det er de rigtige mennesker med de rigtige titler, der mødes inden for kort tid, muligheden kunne ikke være mere oplagt. Bolden er altså givet op - men hvis den tabes på gulvet, er det tvivlsomt, om man kan nå at samle den op igen inden december.

OPDATERING torsdag 17-09-2009: En artikel i dagens udgave af det amerikanske TIME magazine http://www.time.com/time/health/article/0,8599,1924295,00.html?xid=rss-topstories må være bekymrende læsning for de danske klimaforhandlere. Lederen af det demokratiske flertal i senatet, Harry Reid, er citeret for at sige, at en amerikansk klimalov med CO2 kvoter må vente til efter, at præsident Obamas sundhedsreform og bankreform er forhandlet på plads, og at det godt kan vente til næste år. Hvis det bliver til virkelighed, kan det vise sig katastrofalt for ambitionerne for at få en klimaaftale på plads i København. For hvis der ikke ligger amerikansk lovgivning klar, der indeholder CO2 begrænsninger, så er vurderingen, at så vil de amerikanske forhandlere ikke sige ja til CO2 begrænsninger i en global aftale. Sporene fra 1997 i Kyoto skræmmer ganske enkelt: her blev de amerikanske forhandlere underkendt af senatet, da de vendte hjem med Kyoto-aftalen. Og hvis ikke amerikanerne er indstillede på at få CO2 begrænsninger ind i en global aftale - som jo er det helt helt centrale - ja så bliver der sandsynligvis ingen aftale.