Mandag, 26. oktober 2009 kl. 15:00 / klima, miljø, politik

Ny klima-retorik

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Om kun seks uger lyder startskuddet til den internationale klimakonference i København. I løbet af de seks uger skal der ske markante fremskridt i forhandlingerne, hvis ikke den stort anlagte konference skal ende i uforpligtende hensigtserklæringer. For efter den seneste runde delforhandlinger i Bangkok i starten af oktober stod det lysende klart, at de løbende forhandlinger ikke bevæger sig tilstrækkelig hurtigt. Derfor meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen da også ud i weekenden, at han nu personligt vil forsøge at få forhandlingerne til at skifte gear gennem en række personlige videomøder med stats- og regeringsledere verden over. Initiativet kalder han Copenhagen Commitment Circle Analysen er ganske enkelt, at så længe forhandlingerne kun kører på embedsmandsniveau, så når man ikke så langt inden december, at en aftale kan besegles i København.

Ordene fra statsministeren faldt lørdag morgen på Christiansborg under en konference for klimapolitikere fra hele verden. Men udover den forstærkede mødeaktivitet, så bider iagttagere mærke i en anden ting: nemlig et skift i retorikken omkring, hvad det rent faktisk er, der skal vedtages i København. Hidtil har det heddet, at der skulle laves en ratificerbar, international juridisk bindende aftale - med andre ord: en international lov. Det ville betyde, som ved alle andre love, at stater der overtræder loven og fx udleder mere CO2 end aftalt ville kunne pådømmes sanktioner. Men de seneste uger er der sket noget. Nu taler man ikke alene om en juridisk aftale - man taler om en politisk aftale, der så senere skal gøres juridisk. Forskellen er først og fremmest, at man ikke kan straffe nogen for at overtræde en politisk aftale, hvilket gør den meget mere spiselig for de store lande eksempelvis USA. Én af deltagerne i weekendens konference var manden bag den amerikanske klimalovgivning, Ed Markey, og da jeg spurgte ham om, hvilken type aftale, han ville foretrække, kom han med et stærkt forsvar for en politisk aftale:

"Alvoren i truslen mod planeten er nu så stor, at når et land først har forpligtet sig vil hele dets omdømme afhænge af det, for det de gør, vil være en faktor i resten af planetens skæbne. Jeg tror, at der på en måde vil komme juridiske forpligtelser, om at der bliver vedtaget nye love i hjemlandene. Men ethvert land, der vil være et respekteret medlem af verdenssamfundet efter København vil være forpligtet af det, de siger, resten af deres politiske karriere.

TV2: Det lyder mere som en politisk aftale end en juridisk bindende aftale?

Det er starten på en proces, der vil føre til juridisk bindende aftaler over hele planeten. Men uanset om det er fuldstændigt afsluttet i København, så vil løfterne - især fra dem der udleder flest drivhusgasser - være bindende på den måde, at et land ikke vil kunne vende ryggen til de løfter de har givet til planeten."

Hvor Danmark står er mindre klart. I lørdags sagde Lars Løkke Rasmussen:

"Vi skal have en politisk bindende aftale, der virker med det samme. Vi kan ikke vente. Verden skriger på, at vi handler nu. Aftalen må være forpligtende og konkret, og den juridiske implementering må allerede ske fra januar 2010."

Det har politikere i oppositionen og flere miljøorganisationer tolket som om, at han her åbner for, at Københavner-aftalen kan være politisk, og så kan de juridiske detaljer forhandles på plads i løbet af 2010. Derfor har socialdemokraterne kaldt ham i samråd i Folketinget om sagen, de vil have svar på, hvor den danske regering står.

Om de får det, er nok mindre sandsynligt. Ifølge kilder i Venstre, så er statsministeren meget opmærksom på "ikke at klatre så højt op i træet, at man ikke kan komme ned igen," og at "en ikke-bindende aftale også skal kunne sælges som en succes." Det vil sige, hvis man melder fuldstændig firkantet ud og siger, at kun en juridisk aftale vil være en succes, så har man et problem, hvis det viser sig ikke at kunne lade sig gøre.

Der er seks uger tilbage til topmødet, og det vil være de resultater, som statsministeren kan forhandle på plads i løbet af disse uger, der vil afsløre, hvilken aftale vi får i København.

OPDATERING 28. oktober: Efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn melder Lars Løkke Rasmussen nu klart ud: "Statsminister Lars Løkke Rasmussen tror ikke, at der kan laves et fuldt "folkeretligt bindende regime" på klimatopmødet i København. "Det er ikke vores vurdering, at det kan lade sig gøre til sidste detalje i København," siger han."