Fredag, 5. marts 2010 kl. 10:21 / sport, tennis
Mission OL 2012
12 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Hej allesammen,
Jeg har et mål frem mod OL 2012 i London, som jeg gerne vil dele med jer. Mit mål er, at jeg skal være med i single og i double, hvor jeg skal spille sammen med Malou Ejdesgaard. Jeg får nogle WC til de forskellige turneringer jeg deltager i via min rangering. Dem vil jeg forsøge at udnytte, så jeg kan give dem til Malou så vi kan spille sammen i de turneringer hvor jeg ikke spiller med Medina Garrigues. Medina er min partner i år og vi spiller sammen når vi deltager i de samme turneringer. Dog skal jeg spille mere og mere sammen med Malou, hvor vores mål vil være at kvalificere os til OL 2012 i London.
Hvis Malou og jeg kan få et godt partnerskab vil det også øge vores chancer for at gøre det godt ved Fed Cup, da en kamp består af 2 singler og en double. Det kunne være fedt at få Danmark højere op i rækkerne og være repræsenteret ved OL i både single og double. Jeg ved godt det er et stort projekt, men jeg tror på at dette kan lykkedes. Jo flere kampe vi kan spille sammen desto bedre forståelse får vi for hinanden. I double handler det meget om spilforståelse og kendskab til hinanden. Malou og jeg er også rigtig gode veninder uden for banen, så jeg tror at dette kan hjælpe os på banen.
Desuden har Malou gjort det rigtig godt i double både i Futures turneringer og til det netop afviklede Fed Cup. Jeg synes det er et rigtig spændende projekt og John Tobias vil også gerne hjælpe til med WC til Malou. Udover at hjælpe Malou så vil jeg også hjælpe Karen Barbat og Maj Grage, sammen med NSG da DTF ikke har de samme muligheder som vi har. NSG afholder en WTA turnering i august i Farum, hvor begge spillere vil blive tildelt WC. Dermed forsøger vi at hjælpe de andre spillere så godt vi nu kan.
Jeg drager mod Palm Springs og Indian Wells i dag, hvor jeg skal spille min næste turnering. Jeg ser rigtig meget frem til at spille igen, for jeg har trænet hårdt det sidste stykke tid og vil rigtig gerne i kamp igen. Jeg har nogle gode minder fra Indian Wells, hvor jeg sidste år kom i kvartfinalen. Jeg føler mig i rigtig god form og er sikker på at jeg vil levere nogle gode resultater det næste stykke tid i USA. Udover Indian Wells skal jeg spille i Miami, som er en af mine yndlingsturneringer. Jeg elsker stemningen i Miami og atmosfæren. Grussæsonen starter i Charleston for mit vedkomne, med forberedelse til French Open i Maj måned.
De bedste hilsener
Caroline
12 kommentarer
PS. Udover de nævnte navne, kan det tænkes at der er et talent ud over det sædvanlige gemt i en eller anden pigerække, Caroline-effekten. lol.
Hoppas det går lika bra i USA som förra året...
Du är Danmarks solstråle nr 1 ... fortsätt stråla ..please! :D
Er der nogen herinde der ved hvem, som sender "live" på tv, fra Indian Wells ?
2. Runde: Vania King
3. Runde: Kirilenko
4. Runde: Petrova
5. Runde: Sharapova eller Na Li
6. Runde: Semifinale
Her er alle muligheder åbne for et godt resultat, ingen af ovennævnte modstandere virker decideret skræmmende.
Slå op på Eurosports hjemmeside - programoversigt for lørdag den 13. marts. 23:15 live WTA (165 min). Gider du ikke dette natteroderi bliver mange kampe optaget og kan ses/udvælges på Eurosport Player efter tid og lyst dagen efter.
Husk lige at slå hende kineseren - er ikke sjovt at se hende rive dig rundt på banen, når man ved at du kan gøre det bedre... ;)
Men ellers held og lykke med Indian Wells og Miami - håber det går godt!
Er der nogen, som har eksakt viden ?
Bolden sidder under trussekanten - såre simpelt.
#8 Tak, ja det er rigtigt, havde bare forstået det var fredag hun skulle spille sin kamp, men det var så doublen i stedet for.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.