Tirsdag, 20. oktober 2009 kl. 14:17 / københavn, litteratur, mænd, roman, underholdning

Suveræn Sonnergaard

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Ane Sjølin og jeg har netop anmeldt Jan Sonnergaards nye roman i Go'Morgen Danmark. Bogen udkom 15. oktober. Her er min anmeldelse, som blev bragt i Ekstra Bladet fredag d. 16. oktober.

Jan Sonnergaard: Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom

248 sider, 269 kr. Gyldendal

Seks ud af seks stjerner

Efter tre monumentale novellesamlinger fordelt over en godt og vel tiårig periode debuterer Jan Sonnergaard som romanforfatter i en undergangstruet fortælling fra 1980'erne. Et årti, der hos Sonnergaard består af lige dele apokalypse, dekadence og hedonistiske udskejelser.

Fortællingen tager sin begyndelse ved en studenterfest. Der bliver drukket igennem og snavet i krogene, som det sig hør og bør, men stemningen er hverken præget af begejstring eller optimisme. Ingen taler om fremtiden, for den eksisterer ikke i romanens kuldslåede tidslomme. Alene tanken om uddannelse er tabu, og karriere er ikke-eksisterende som begreb i den centrale personkreds' ordforråd.

I baghovedet lurer nemlig atomtruslen. Tanken om bomben, der på et splitsekund kan udrydde menneskeheden, kræver, at livet leves i nuet.

En trussel der betyder, at selv en undermåler som Vilhelm kan få et sympatiknald, og som konstant vækkes til live af konflikten -en abstrakt international krise mellem supermagterne, der ligger som en understrøm gennem romanen.

Tæskes ihjel

I logisk forlængelse af den sortsynede grundklang afgår fortælleren ved døden i løbet af den ordknappe romans første tredjedel. Han bliver tæsket ihjel af det, der ligner en skinhead, men viser sig at være en urobetjent.

Det forhindrer ham dog ikke i at fortælle videre fra en alvidende position -et af de virtuose greb, Sonnergaard ubesværet tager om sin beretning, der er struktureret som en nedtælling fra 20 mod nul.

Gulddrengene

Fra det hinsides tager fortælleren os med på et overdrev, hvor yuppier og punkere sniffer igennem side om side, og hvor Rolex-ure i massivt guld, Porsche 911'er og Dom Perignon behandles med dekadent skødesløshed af gulddrengene fra Café Victor.

Sonnergaard strør gavmildt om sig med referencer til bl.a. Joy Division, The Smiths og Kraftwerk -ligesom også hjemlige ikoner som Dan Turèll og Poul Borum optræder.

Romanen slår Sonnergaards position som unik og uomgængelig fast med syvtommersøm. Og bogen er langt mere end et vrængende generationsportræt for den nu midaldrende 80'er-ungdom.

Den er i mindst lige så høj grad et vink med en vognstang til vores finanskrisemessende samtid i dønningerne fra de grådige 90'ere og tidlige 00'ere.

Stor, stor litteratur.