Onsdag, 9. december 2009 kl. 01:41 / roadtrip, usa
Halløj, jeg vil kommentere lidt på den resterende del af vores roadtrip (Fra Grand Canyon til San Francisco).
Vi nåede lige præcis frem til at se solnedgangen over Grand Canyon (South rim). Grand Canyon er virkelig et imponerende syn, men også en turistfælde!!
Selvom vi nåede at se Grand Canyon i sollys aftenen forinden, var der en som absolut ville se den igen dagen efter (Kasper), hvilket også var fint, selvom den ikke havde ændret sig så meget henover natten :-)


Fra Grand Canyon til Las Vegas fik vi kørt et godt langt stykke på Route 66, et stykke som ikke lå klinet op af motorvejen, som den ellers havde det med at gøre. Der er ikke så meget at sige til denne del af turen, andet end det er imponerede at opleve så store vider.


Efter endnu en fin lang tur i ørkenen nåede vi frem til Hoover Dam, som ligger lige på grænsen mellem Arizona og Nevada. Som alle andre attraktioner vi har været ved i USA, var vi også bare lyn-turister ved Hoover Dam, men vi fik da lige gået over den.


Vi kom til Las Vegas en dag før vi havde hotel reservation til, men gennem Visti (som havde været der før) fandt et rigtig fint hotel. Hotellet var meget imponerende, men var intet sammenlignet med Caesars Palace som vi havde 2 overnatningerne på. Hotelværelset på Caesars var virkelig imponerende, 25. etage, 70 km2 og 2 badeværelser, hvor det ene havde jacuzzi. Vi skulle da også lige prøve at få aftensmad via. roomservice :-) Billigt var det ikke, men nu er det jo heller ikke så tit man er i Las Vegas.


Ud over at opleve den meget specielle stemning som hersker i Las Vegas (byen holder åben 24 timer i døgnet), var vi også på skydebane. Det er jo med at udnytte at være i en stat hvor man kan gå ind fra gaden og prøve forskellige skyde våben. Det var en rigtig fed oplevelse var vi alle enige om. Michael og jeg var lige lidt mere skydegale, så vi skulle ud over at skyde med Desert Eagle (en af verdens kraftigste pistoler), også prøve en Tommy Gun (maskin-gevær). Det var meget nærliggende for Michael og jeg at skyde med Tommy Gun nu hvor vi bor i ganster-byen Chicago. (Og ja, vi har måske taget skade af at bo i USA) :-)


Mangler omtale af LA, Solvang, Sunnyvale og San Francisco.
For at gøre ventetiden lidt kortere til omtalen kommer, kan I lige få et billede af to Japanere (ikke dig Kasper):


Billede viser vores endelige rute (4753 km)
- A) Start fra Chicago
- B) 1. overnatning: Memphis
- C) 2. overnatning: Et motel ude midt i ingenting (til dem som er interesseret var nærmeste by Checotah)
- D) 3. overnatning: Albuqurque
- E) 4. overnatning: Et motel tæt på Grand Canyon (south rim)
- F) 5.-7. overnatning: Las Vegas
- G) 8. overnatning: LA (West Hollywood)
- H) 9. overnatning: Hos Pia i Sunnyvale (by lige uden for San Francisco) 10. overnatning i San Francisco på motel.
Vejret vidste sig for sin bedste side under hele turen. Vi oplevede ingen regn, der var stort set skyfrit hele tiden, på nær ca. mellem Memphis og Oklahoma City. Og med temperaturer mellem 18-22 grader kunne vi vidst ikke klage, dog var der noget koldt ved Grand Canyon, men det ligger trods alt også i 2km's højde! Selv i San Francisco var der skyfrit :-)
Fra San Francisco tog jeg til New Zealand for at besøge Lisbeth :-). De 3 andre ville hellere et smut til Miami.
God Jul,
Lars
Klik her for at læse mere
Mandag, 7. december 2009 kl. 07:31 / chicago
Vær hilset!
Da de 2 andre tilsyneladende er for dovne til at updatere herinde, tillader jeg mig at skrive hvad der nok bliver mit sidste indlæg herinde.Den sidste halvdel af roadtrippet forløb over al forventning, og vi kan nu bland meget andet prale med at have set Las Vegas, LA, San Fransisco og for Michael og mit vedkommende også Miami.Opholdet herovre er dog også ved at lakke mod enden. Mens jeg skriver dette er der under 2 uger til vi skal med flyet mod Europa, og derfor ser jeg det som et godt tidspunkt til at lave status.
Jeg har derfor konstrueret en lille liste over hvad jeg ser som nogle af de største og/eller mest unikke ting der er sket hernede. Jeg kan efter mit ophold hernede prale med at have:
- Været oppe i den højeste bygning på den vestlige halvkugle
- Kørt gennem Nevada til tonerne af westernmusik
- Stået omringet af 80.000 skrigende mennesker på Solder Field
- Siddet ved Ocean Drive i South Beach og drukket daquiries
- Hørt Leonard Cohen fremføre nyt materiale live for første gang
- Stået ansigt til ansigt med et stinkdyr
- Vågnet op hver morgen til synet af en af verdens flotteste skylines
- Spillet blackjack i Vegas
- Assisteret under en rotte operation
- Været til fest i Rock'n'roll Hall of Fame
- Spist chili på Jimmi Hendrix og Jim Morrisons gamle stam bar/resturent
- Oplevet traditionel thanksgiving hos en amerikansk familie
- Tilbragt en dag på Graceland med alvorlige tømmermænd
- Hørt John Williams diagere dødsmarchen fra Starwars
- Spist krabbe i San Francisco
- Skrevet projektarbejde omgivet af karkelakker og straffefanger
- Tilbragt "Laybor Day" med en hyggelig cykeltur op langs søen
- Tilbragt "Veterans Day" med at skyde til måls med en Dessert Eagle
- Set "Hangover in Las Vegas"-filmen med tømmreænd i Vegas, på Caecars Palace
- Opnået i en kort periode at blive stamkunde på Subway
- Boet i en bygning hvor man var på fornavn med dørmændene
- Skrålet med på så forskellige hits som "5oo miles", "Ace of spades" og "Sunday blody sunday"
- Set en Broadway musical (godt nok på turne)
- Prøvet en af verdens såvel største som længste stål rutsjebaner
- Spist min fødselsdagsmiddag i Eifeltårnet (godt nok kun udgaven i 5/8 størrelse i Vegas)
- Arbejdet ihverdigt på at introducere en flok amerikanere for konceptet "snaps"
- Oplevet efterår i Wisconsin
- Siddet i en bar i selskab med ca 30 julemænd
Opholdet herovre er dog ikke helt slut endnu, og selvom meget at vores tid går med færdiggørelse af projekt, så har vi da også tid til at få lidt nye inputs. Jeg tror derfor på at vi stadig følgende tilbage:
- Opleve kraftigt snevejr fra 19. etagie
- Diskutere formidling af politisk satire med Stephen Colbert
- Overvære en Chicago Bulls kamp
Forhåbentlig kan en af de andre få taget sig sammen og berette om disse ting når vi oplever dem. Indtil da sender vi alle 3 de bedste hilsner ;-)
PS: Tak til vores gamle studiekammerat Pia for besøget i weekenden. Var rigtig hyggeligt :-)

Tirsdag, 10. november 2009 kl. 03:02 / chicago
Dette indlæg er skrevet den 11. november om eftermiddagen. Dette tidspunkt afspejler dog nødvendigvis ikke hvornår den bliver uploadet, da vi ikke ved hvornår vi får internet adgang igen.
Så er vi godt nok kommet til det vilde vest. Mens jeg skriver dette cruser vi gennem Hopi indianernes reservat. Udsigten ud af bilvinduerne er pt. en blanding af klippeformationer og prærie. De sidste dage har været en rejse rundt i Amerikas mangfoldighed og har budt på alt fra Mississippis frodige delta til stepper og ørkenlandskab (dog har vi endnu ikke set nogen kaktusser, hvilket Lars er meget fortørnet over)
Som skrevet i sidste indlæg, var første store stop på turen Memphis - en by især Visti og mig havde glædet os meget til at opleve. Vi ankom til byen først på aftenen fredag og tjeckede ind på vores hotel som lå ca. 100 m væk fra Graceland. Hotellets indretning bar meget præg af dette faktum. Tror man kunne finde de første 5000 Elvis billeder/skilte/ platter/citater/ figurer/plakater/alt-muligt-andet rundt om på hotellet. Vi tilbragte vores aften med at gå i byen. Memphis viste sig faktisk at være en ret fed gå-i-byen by med masser af barer og clubber i et samlet område. Dagen efter tog Visti og jeg hen og så Graceland og Sun studierne, især sidstnævnte var en ret så spændende oplevelse. Lars og Michael valgte i stedet at opleve byens brunch-kultur - Det var vist de eneste nye inputs de kunne overkomme.
Efter Memphis drog vi mod vest, igennem Arkansas og Texas. Såvel som i Memphis kunne man tydeligt mærke at man var i bibelbæltet - både i form af antallet af kirker og kristne citater rundt omkring og i form af alle folks snaksagelighed. Ganske hyggeligt, selv om nogle tjenere rundt om på restauranterne og barerne nærmest var umulige at slippe af med igen fordi de ville snakke.
I næste stat, New Mexico ændrede det sig dog og folk blev igen mere afmålte. Landskabet ændrede sig der til at være meget prærieagtigt og vi crusede igennem staten til introsangen fra "The good, the bad and the ugly" nærmest på repeat. I Alberquerque holdte stoppede vi ind for at finde et sted at sove og opleve deres natteliv (som dog viste sig at være nærmest ikke eksisterende - Muligvis fordi det var søndag)
Nu er vi kommet ud i Arizonas post-prærie på vej mod Grand Canon. Satser å at nå frem der i tid til at opleve solnedgangen. I morgen vil vi så udforske kløften nærmere før vi så småt drager videre mod Las Vegas.
De bedste hilsner fra os alle!