Hop til indhold

Chris Ankers blog

Tirsdag, 17. november 2009 kl. 16:34 / cykling

Fuerteventura

11 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Aktiviteten på min blog har ikke været hæsblæsende de seneste uger.  Jeg kan komme med alverdens undskyldninger, som at jeg har været ramt af influenza, jetlag fra Japan, haft travlt med bog lanceringen og diverse foredrag. Den reelle grund er dog, at jeg har prioriteret at se kammerater, kæreste og familie ret højt, i den sparsomme tid jeg har hjemme i DK.  Derudover kan man også sige, at der ikke er sket det store på cykelfronten det seneste stykke tid.  Jeg har ligget en anelse for meget på sofaen. Spist en anelse for meget chokolade, drukket en anelse for meget rødvin og set alt for meget "de unge mødre" og Robinson (min kæreste følger med i disse to programmer). Jeg har altid syntes at Jacob Kjeldberg var så sympatisk, og så ser man ham pludselig en mandag aften, som en meget råbende og meget sur mand på en næsten øde ø.

I sidste uge lavede jeg dog noget cykel relateret, jeg var en uge på Fuerteventura (den næststørste af de Kanariske øer). Hernede var jeg i samarbejde med Frank Høj guide på en cykel uge. Som de fleste af jer sikkert ved, har holdet fået en sponsor der hedder Playitas. Dette er et sports ressort på netop Fuerteventura, som arrangerer tennis, svømme, aerobic og golf uger, og nu altså også cykel uger. Det var første gang for både Frank og jeg at vi skulle stå for en cykel uge. Det i sig selv var en udfordring, da der var en forskel i niveauet, vi blev derfor lidt nervøse for hvordan ugen skulle gå, da alle skulle have noget ud af det. Det er jeg dog sikker på at de fik, det var i hvert fald det indtryk de gav efterfølgende. Også Frank og jeg fik god erfaring, til næste gang vi skal holde noget lignende. Inden jeg tog af sted, var jeg også skeptisk med hensyn til hvordan det var at træne dernede. Det blev dog gjort til skamme, vejene på Fuerteventura var virkelig gode, ikke så meget trafik og god asfalt. Man havde både mulighed for at kører fladt og i bjerge, så der var noget for en hver smag. Det eneste minus er at blæsten til tider kan være kraftig. Vejret var smukt hele ugen 25-30 grader og solskin fra en skyfri himmel.

I skrivende stund er jeg så hjemme i Danmark igen, for at lave forskellige events i forbindelse med min bog. I går fik den jo en del omtale pga. den advarsel jeg modtog i juli måned, lige efter Tour de France. Grunden til at jeg har taget historien med, er ikke for at kritiserer Anti Doping Danmark. Jeg synes de gør et godt og nødvendigt stykke arbejde, men jeg håber meget, at der en dag kommer så meget tillid til cykelsport, at reglerne for Whereabouts kan blive gjort mere lempelige. Som jeg ofte har sagt er jeg meget stor tilhænger af det og så mange test som muligt. Jeg har taget det med, for at give folk et indblik i hvordan Whereabouts systemet hænger sammen.  Det er ikke nemt at skulle skrive hvor man er fra 6-23 hver dag 3 måneder frem i tiden, bestemt ikke når man lever en så omflakkende tilværelse som vi gør.  Hvilket jeg da også håber, har fremgået af debatten i medierne de seneste dage. Jeg er dog glad for de tilbagemeldinger jeg har fået, de fleste har været positive, og det betyder meget for mig.

Med venlige hilsner

Chris Anker Sørensen




11 kommentarer

Skriv kommentar
1. tvtoo 17-11-2009 18:22Rapportér/anmeld
Robinson? Eksisterer det endnu?
2. jegskalbetaleforminkone 17-11-2009 19:01Rapportér/anmeld
"Den reelle grund er dog, at jeg har prioriteret at se kammerater, kæreste og familie ret højt"....

Nåååhh..., du falder altså til patten og vil leve dit eget liv???
3. graziaz 17-11-2009 20:12Rapportér/anmeld
#2

En der har ondt i røven over ikke at være kendt? Tag dig dog sammen. Chris er meget sympatisk. Han har gjort cykel Danmark interresant igen. Derfor følger vi med her. Og det burde du nok ikke gøre.
4. jegskalbetaleforminkone 17-11-2009 20:30Rapportér/anmeld
(kommentaren er slettet, begrundelse: Chikane)
5. kokopellien 17-11-2009 20:37Rapportér/anmeld
jeg er glad for at du har et liv ved siden af. og er efterhånden også støt på dig en del gange på det sidste, men har valgt ikke at hilse på dig, da det har været i din fritid. men håber at du nyder det.
jeg er meget glad for at du "stårfrem" så der ikke kommer samme debat som i M.R. sagen. jeg er lige blevet færdig med bogen 'løgnen over løgnen' så nu er jeg helt klar til på fredag hvor din bog kommer :D glæder mig som en lille julegris.
kan man komme med på den der cykle ferie selv om at man ikke kan cykle så meget?? to dårlige ben og en cykle virker ikke så godt sammen.
men jeg er glad for at du skriver lidt igen, nyd dine dage i dk. og ser dig i tv i morgen ;P
mvh christina, ballerup
6. blackend.dk 17-11-2009 22:17Rapportér/anmeld
Hej Chris
Velkommen "tilbage" på bloggen. Naturligvis skal der være plads til privatliv - du skal ikke føle dig forpligtet ;-)
Håber vi ses på bodegaen i juledagene ;-)

Ulrik
7. kokopellien 18-11-2009 07:58Rapportér/anmeld
hej chris, du se skide godt i go' morgen, jeg glæder mig til at læse bogen, den ligger hos boghandleren. og elsker de citater tv2 har fundet. hjerne?? :D I love your honesty!! det er det der gør dig til en af danmarks mest vellidte rytter. og sød ko, hvor skal den bo ??. du er herlig, og noget godt for dansk cyklesport!!! held og lykke i fremtiden, glæder mig til at se dig i 2010!!
8. lisebo 18-11-2009 23:00Rapportér/anmeld
Tak for endnu et blogindlæg til at lyse lidt op i det mørke novembervejr! Det lyder interessant med din og Højs tjans på Playitas - jeg tror på, at det har været en stor oplevelse for deltagerne med jer to som guider :-)

Spændende indslag med dig og Dennis i morges. Jeg håber, du blev glad for kalven - det var efter min mening ikke lige den mest geniale idé i TV2's historie...
9. kokopellien 20-11-2009 12:15Rapportér/anmeld
bog i hus !!!
10. jegskalbetaleforminkone 21-11-2009 01:55Rapportér/anmeld
marketing sur un niveau olympique... bien joué, Chris ;D

L'un - on peut discuter les problemes doping

Deux - on peut vendre des livres

Que fais tu? Hvad gør du? Sælger bøger eller diskuterer det dopingspøgelse, som du selv har været udsat for, og som minder om Udlændingeservice?

:D
11. kokopellien 26-11-2009 00:28Rapportér/anmeld
så er man i fuld gang med at samme sætte tour holdet for næste år, og fandt et citat fra andy "Pavéerne vil blive et problem for Contador. Vi kan bruge vores specialister på brosten som Fabian Cancellara, Stuart O’Gradu og Matti Breschel," forklarer Andy Schleck til Le Quotidien. så nu må håbe at jeg snart finder noget hvor der står chris a. men Matti 1 danker, hvis det altså komme til at holde.
og chris a, det der twitter er ikke så slemt!!!


Danske Atleter