Fredag, 12. marts 2010 kl. 14:20 / ansvar, erkendelse, forståelse, mennesker, samfund
Patent på Gud ? sandhed ?
2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Et lille forord:
Patent på Gud ? sandhed/tro ? Det mener jeg ikke er noget menneskes ret, da sandhed ikke er min sandhed eller din sandhed men noget -midt imellem - altså at anse som en 3.part, mener jeg.
Man har ret til egen sandhed, med den er ikke lig med andres sandhed, er pointen. Tro er ikke sandhed, men det mennesket antager eller forestiller sig, håber, er sandt, mener jeg
En indledning:
Dette er ikke et angreb på religionerne, eller det at være troende/religiøs, dette skal forstås som en stærk kritik af menneskets autoritære/totalitære sider som kan udmønte sig i lyst og begær til at ville kontrollere sine medmennesker, her også på det religiøse plan.
Mennesker kan misbruge/misbruger tings væren også religioner, mener jeg. Således er min kritik ba
Tro og religioner/aqteisme
Religioner er for nogle menneskers vedkommende, menneskelige forsøg på "patenteringer" på en mulig Gud, mener jeg, forstået på den måde at mennesker via religioner kan/vil tilrane sig en ret til at formidle en mulig gud. Det er magt og styring af mennesker der heri er tale om, er pointen og dette kan iagtages op igennem vor menneskelige historie, mener jeg. Det er der belæg for at antage, påvisninger af, via de historiske menneskelige handlinger, mener jeg
Der går en rød tråd op igennem historien fra woodo og medicinmænd over forskellige religioner og trosretninger, til vore dages skrevne religioner, præster og imamer, m.m.
Der bruges de gl. religiøse bøger af nogle, (Biblen / koranen) til denne styring og som bogstavelig forklaring på hvad der er hvad og hvorledes man således skal/ bør forholde sig til livet.
Hvis det er almere råd anser jeg det som ok, men er det et "pres" fra samfund eller grupper/andre som selv via deres egen Tro, vil have at andre skal opføre sig på bestemte måder, er jeg imod det, for det er op til det enkelte menneske selv at vælge sit liv og tage sine egne valg så længe at mennesket kun vælger for sig selv og heri ikke skader andre eller overtræder landets love.
Set os fri ?
Først som frie mennesker har vi det fulde ansvar for os selv og her i vore handlinger, mener jeg. Fri - skal i denne henseende forstås som et menneske der erkender/vedkender sig det fulde ansvar for egne handlinger.
Dermed menes ikke at man skal være ureligiøs for at være fri.. NEJ !Det frie menneske kan være alt, også Religiøs, Ateist, eller andet.
Friheden er udelukkende afhængig af at man er sig selv bevidst at det jordiske liv man fører er afledt af ansvaret for egne handlinger. Dermed er Religiøsitet eller Sekularitet/altså Tro, ikke vedkommende for ens handlinger, da menneskets mulig Tro er ikke på nogen måde er at se som mulig gyldig forklaring for handlinger der kan være/er til skade for sine medmennesker, mener jeg
Med en sådan erkendelse da anser jeg mennesket som reelt - for værende FRIT - for da vælges der på eget ansvar for eget liv.
Der er ikke noget menneske der med rette kan bestemme og fastsætte hvad Gud er, mener jeg. Så hvorledes man skal dyrke sit forhold til sin gud, dette er udelukkende et forhold imellem det enkelte menneske og den mulige Gud, er mit argument
Der foreligger ikke et eneste bevis, mener jeg, for at nogen religiøse bøger er dikteret af en gud, det er her menneskets tro der er tale om og ikke på nogen måde faktuelle ting men derimod spirituelle forestillinger og håb om hvorledes verden er skruet sammen, mener jeg dermed.
Mennesker må således vælge og gøre op med sig selv om de vil tro at de religiøse båger er strevet eller inspireret af Gud, det tror jeg så blot ikke selv på og det er så - mit valg
Der er påstande om at bøgerne er inspireret af Helligånden eller Allah, men dette kan ikke påvises eller bevises på nogen måde, mener jeg. Det betyder dog i min forståelse at således skal andre også mene og tænke, aldeles ikke. Der er det op til andre, selv at vælge, hvad man ønsker at tro.
Således er det menneskets natur at søge mening med livet og her i universets opståen, mener jeg, for der igennem at kunne få mening i eget liv og således finde en ro i sin sjæl.
Med andre ord - Mennesket søger orden, er argumentet og man skal søge det man mener er godt for en selv. er pointen.
Man bør her lige bemærke at jeg på ingen måde frasiger en mulig gud, eller anden eksistens, men jeg frasiger mig menneskets lyst til, på magt og behov/begær at ville prøve at bestemme over sine medmenneskers liv, ved at udmale dem som syndere eller vantro som således ikke skal have del i et liv efter vor fysiske død, hvor man som ikke troende så kun er tildelt en plads i et helvede.
Mennesket er hverken ringere eller bedre, alene pga. en mulig religion/religiøsitet eller fravær af selvsamme mulige religion/tro.
Mennesket er alene at bedømme på sine mulige handlinger og sin mulige adfærd overfor sine medmennesker og omgivelser, mener jeg
Der er det for mig aldeles logisk at en mulig Gud vil bedømme et menneske på dets handlinger i dets liv og ikke på en mulig tilbedelse for der mener jeg at en mulig Gud vil være hævet over det menneskelige behov/begær, som tilbedelse haver bund i, mener jeg. Mennesker kan søge tilbedelse - det er givet rigtigt, men en sodan form vil jeg dermed ikke tillægge en mulig gud, da tilbedelse ikke er åndeligt udvidende for sindet, som jeg anskuer dette fænomen, men derimod at se som en afgrænser af selvsamme åndelige sind. fordi dette fenomen haver udspring i en "overbevisning" og sådanne træk haver det med at begrænse sindet, for der er det ikke nædvbendigt at være nysgerrig eller "at søge" for en sandhed er således allerede fundet.
Dette gælder uanset om man er overbevist Religiøs eller Ateist, mener jeg, her i er der ikke forskel for begge grupperinger kan optræde fundamentalt og udvise disrespekt for hinanden i deres adfærd, det kan iagtages, mener jeg. Dog vil jeg da sige at det i sidste ende er afhængigt af hvilket menneske man er, dette er ikke at se som sandheder, men som mulige generelle menneskelige træk.
Således mener jeg at en mulig Gud har en åndrighed det er ubegribelig for mennesket, en uforståelig stor forståelse i en mulig altfavnende viden. Jeg tror dog ikke selv på at det er en personifiseret Gud som vi forstår det i religionerne kristendom og Islam, jeg anser det mere muliget at det jkan være en kraft mennesket ikke kan forstå.
Således er en universel kraft kærligheden, mener jeg. Vis kærlighed til jeres medmennesker, forståelse og empati. Tillad andre at være som de ønsker, religiøse eller sekulære.
Lad mennesker selv vælge hvorledes de ønsker at leve, anerkend dem som de er, selv om de måske ikke er som dig selv.
Vis vilje til at forstå, at det du selv tror på som sandt ikke behøver at omfatte andre og at andre ikke er ringere menneske end dig selv blot fordi de ikke er - som dig.
Altså - erkend og forstå hvad Tro er for en størrelse
Således - kære medmennesker lev jeres liv som i ønsker det, men anerkend denne ret til andre også.
Så kan vi leve fredeligt sammen uanset hvad vi tror på, hvad religion man dyrker eller ikke dyrker som sekulært eller ateistisk menneske.
Må i alle finde mening og ro i jeres sind - Gå med fred
Kærlig Hilsen Confucius - En Agnostiker
