Så sidder jeg endnu engang i en af Star Alliangeslounge´s i en Asiatisk by. Denne gange har jeg været på Sri Lanka I 43 dage. Det er 43 dage hvor jeg har været væk fra mit hjem og fra den jeg elsker. Det giver en sjov indgangs vinkel til tiden. Vi bor i Chiang Mai, Thailand, men næste år - 2011, flytter vi til Danmark. Jeg har haft dette job, som rundrejse leder, i ca 10 år, så det er jo ikke noget nyt at jeg rejser meget. Det er jo heller ikke noget der på nogen måde er blevet på tvunget mig. Jeg har valgt det selv.
Men alting har sin tid! Og min tid som rundrejseleder er ved at ringe ud. Min kære hustru og jeg har nu været sammen i ca 6 år, og det har været fantastiske 6 år! Men vi har simpelthen brug for at se hinanden hver dag! Og det er jo en fantastisk dejlig fornemmelse. Jeg troede ikke hvis nogen spurte mig for 7 år siden, om jeg nogen sinde ville "falde til ro" - at jeg ville kunne "falde til ro" mere end hvad jeg allerede var. Det er jo forøvrigt noget jeg har hørt siden jeg var teenager "du må da snart falde til ro"
Men hvad betyder det "at falde til ro" ? Hvert øjeblik af vores liv syntes vi vel er det bedste øjeblik, og somme tider begynder vi at stille anderledes krav til livet. Da vi i 1996 etablerede "Ridderselvskabet Fionia" i Odense, så følte jeg at nu var jeg ved at "falde til ro". Men det viste sig så at det med at have 500 DKK i udbetalingen pr uge - vi troede jo på sagen - ikke holdt i længden. Så I 1999 befandt jeg mig lige pludselig på Bornholms Middelaldercenter - i et godt job til en god løn! Jeg tænkte måske jeg er "faldet til ro" nu! Men året efter var jeg pludselig på Bali, i uniformen fra et stort kendt dansk rejseselskab.
Der fik jeg pludselig en følelsesmæssigt del af livet med - og det var helt nyt - så da jeg blev gift på Nordbali efteråret 2000 - så tænkte jeg: Nu er jeg "faldet til ro". Vi flyttede til Danmark, men vi var ikke enig om hvordan livet skulle udforme sig - så tilbage til Indonesien - hustruen fandt sig en ny mand - og lige derefter tænkte jeg: Du "falder sgu aldrig til ro" og får et normalt liv.
Men så mødte jeg min hustru og soulsmate i Thailand vinteren 2004. Jeg fik arrangeret at jeg kunne få en mere fast udstationering - vi fik en fantastisk liv og jeg tænkte " nu er du faldet til ro".
Efter et stykke tid fik jeg mit nuværende job - hvilket er det absolut bedste af de job jeg har haft, siden jeg som ung teenagere arbejdede på alt fra fiskerkutter til maskinværksted. Jeg blev Freelance Roundtour Leader! Et fedt job hvor jeg - som nu - tager et stykke tid i et land , lige hjem igen og så videre til næste land. Og det er endda et kanont godt selskab jeg arbejder for. Da jeg fik dette job tænkte jeg : - ja du har ret!: "Nu er jeg faldet til ro"
Nu er behovet kommet for en mere stabil hverdag, for at sove i den samme seng hver nat og ikke mindst at nyde livet med min hustru. Tankerne om at livet er for evigt er forlængst for svundet.
Det store spørgsmål er så om - når vi er blevet bosat I Danmark - har fundet et job - er vi så "faldet til ro" ? Eller er den dag hvor vi kan sige det - den dag hvor vi trækker vores sidste åndedræt ? Noget vi jo alle kommer til på et tidspunkt. Men om ikke andet så er det et spændene liv :)
Hav´en dejlig dag - Brian
http://www.skysite.dk/culturinfo/
'
Så er jeg snart færdig med min anden rundrejse på Sri Lanka, og det er altid et interessant øjeblik. Det er her at de mest basale elementer i landets kultur begynder at bundfalde sig - og det store overblik begynder at dannes. Selv grundkulturen minder meget mere om en blanding mellem Indonesien og Pakistan end hvad jeg havde forstillet mig fra begyndelsen. For at give en god eksempel på dette, vil jeg genfortælle historien af en af mine Sri Srilankanske kollegaer.
Han er i dag 50 år og er ulykkelig gift. Oprindeligt kommer han fra kandy området og tilhøre en gamle højkaste familie. Kastesystemmet er stadig i funktion på Sri Lanka, selv om en højkaste kan være tigger og en lav kaste kan være stjernerig, så er det system stadig meget vigtigt for folk på Sri Lanka. Den eneste måde at finde ud af hvem der tilhøre hvilken kaste er ved at se på navnet.
Min kollega har arbejdet som guide i ca 18 år og har i den periode boet i byen Colombo. På et tidspunkt mødte han en kvinde - og begge blev meget forelsket i hinanden. Men desværre var hun lavkaste familie - og selvom hun var fra en meget rig familie, er det ikke noget der kan accepteres. Min kollegas mor finder ud af at han har dette forhold og giver ham et hårdt valg! Enten dropper han den kvinde han elsker eller hans mor vil begå selvmord! Han var ikke et sekund i tvivl om at hun ville gøre alvor af denne situation. Og ens moders ønsker er meget vigtige for folk på denne egn - ikke mindst for Sri Lanka´s Buddhister, der på ingen måde må sammenlignes med Buddhister i f.eks. Thailand.
Så han bryder med den kvinde han elsker - og hans mor lever videre. Selv bliver han boende i Colombo og begynder af drikke meget kraftigt. Som han sagde "jeg levede mest på fire ben" og var ganske simple stinkende stiv hver eneste gang der var mulighed og tid til det. Efter 2 år kan han ikke klare det mere og skriver et brev til mor, hvori han han fortæller at han overgiver sig, og beder hende om at finde en passene hustru til ham.
Hans mor finder så frem til en højkaste kvinde der har boet alene med sin mor det meste af hendes liv. Hun var meget fattig - men hun havde det rigtige familien navn. Denne kvinde var som sagt vokset op alene med hendes mor, fordi hendes far var død da hun var ganske lille. Hendes mor havde ikke turdet gifte sig igen, da man på Sri Lanka anser en kvinde der bliver gift 2 gange for at være løs på tråden og faktisk som en luder. Dette ville så også gælde for hendes datter! En ny mand i huset ville sandsynligvis se det som hans ret til at voldtage hendes datter. Og da en mor vigtigste opgave er at passe på hendes datters mødom, så var hun ikke blevet gift igen. Piger på Sri Lanka må heller ikke dyrke nogen slags sport, hvori der er risiko for at de kan miste deres mødom. På de fleste skoler er drenge og piger også adskilt.
Min kollega bliver jo så gift og får 2 børn sammen med sin hustru hvor de eneste de har tilfælles er at tilhøre den samme kaste. Hun er meget traditionel og nægter at møde hans venner, der mest kommer fra Colombo. Og det gør det svært for ham at møde dem, da det ikke er optimalt at møde venner uden at have sin hustru med - om ikke andet så en gang imellem i hvertfald.
I dag bor han i Colombo og besøger kun hustru og børn en gang imellem. De elsker ikke hinanden og har det svært sammen. Tanken om at gå fra hinanden er så fuldstændigt utænkeligt , da det vil gå ud over børnene. Hvis de går fra hinanden - så vil de nemlig ikke kunne blive gift, og der er meget risiko for at nogle vil se hans datter som værende til offentlig rådighed. Så traditionerne og kulturen holder dem fast fanget i et netværk de ikke har lyst til at være i.
Til alle bryllupper kommer der en person der skal tjekke om kvinden har været jomfru. Og det er meget svært at snyde, da disse personer er eksperter i at se om blodpletten er korrekt. De er også svære at bestikke da det er forældrene der bestiller dem, og brudeparret må ikke få at vide hvem det er der kommer.
I følge nogle statistikker så er 86 % af alle ægtepar på Sri Lanka ikke lykkelige. Det kan jo ikke undgå at påvirke den generele livsstil enormt. Og dette er ikke muslimmer - men Buddhister! Efter min mening beviser dette kun det som jeg mere at min erfaring viser. Det er mennesker der skaber religioner og ikke omvendt! Folk med agressiv kultur får agressiv religion - lige meget hvilken religion de end så har.
Hav´en dejlig dag
Mange Hilsner
Brian
I sidste uge sad jeg i Colombo, Sri Lanka, på et ret dårligt hotel med udsigt ud over havnen, i et lockdown område af Colombo. Sri Lanka er meget forskelligt fra de andre lande jeg plejer at arbejde i. Det er faktisk lidt svært at sige om jeg kan lide landet... Sri Lanka er et dybt underligt miks af forskellige traditioner og kultur, af rigtig pop-charterturismen til total lockdown af bycenteret her i Colombo, hvor vejspærringer og maskinpistoler der et mere almindeligt syn end turister. Som sagt bor jeg tæt på havnen og det er selvfølgelig forbudt at fotografere ud af vinduet - det kunne jo være at jeg kendte et par Tamiler i DK der lige sad og ventede på at se hvordan havnen i Colombo ser ud - hvis der da stadig findes nogle der ikke har været inde på Google Earth!
Den største trussel, idag, her i Colombo, er uden tvivl den stor del af befolkningen der er absolut uden skrupler! Sri Lanka praler af at have meget lidt kriminalitet. Men det skyldes nok at de er kanon gode til at presse penge ud af folk via slet skjulte trusler. En typisk fælde er f.eks. en udlænding, der går på gaden på udkik efter noget at købe. De møder måske en ansat fra det hotel de bor på ( selv om de ofte ikke er ansatte, men bare har set folk gå ud fra hotellet ) og tilbyder selvfølgelig at hjælpe. Efter indkøbet er gjort - og Sri Lanka personen har fået sin kommi fra butikken - så begynder han sende taxien rundt i alle verdens retninger. På vej tilbage begynder de slet skjulte trusler at komme. ofte bliver turisterne afkrævet over 2.000 rupier til at købe mælkepulver til persones børn. og taxien kommer ofte op over 3.000 rupier. Hvis folk nægter at betaler dette bliver der taget andre metoder i brug. normalt kommer det dog ikke der til, da de fleste har filmet situationen på dette tidspunkt og kun ønsker at komme ud uskadt. I Thailand har man endda et specielt skældsord - der er det samme ord man bruger til at beskrive folk fra Sri Lanka. Næsten ingen af disse svindelnummer bliver registreret, da meget få har lyst til at opsøge politiet på Sri Lanka.
Sri Lanka er et hårdt land. De er dog stolte af deres Buddhistiske historie og kultur. Det var jo her at Theravade Buddhismen blev udviklet og nedskrevet. Det er dog meget svært at få øje på den i dag. Buddhisme og religion er blevet blandet sammen. I 1959 blev f.eks. statsministeren dræbt af en militant buddhistisk munk! Igen er det et fint lille vindue ind i hjertet på Sri Lanka´s folk! På samme måde som jeg har set i del samfund i Indonesien, så er man på Sri Lanka utroligt gode til at holde "ting" hemmelige. Hekse der bliver myrdet, børn der bliver voldtaget og indbrudstyve der bliver brændt levende er ikke noget man taler om. Men det findes i en meget udbredt grad!
I Maj 2009 sluttede den borgerkrig der har varet i næsten 30 år! Den sluttede officielt, da lederen af de Tamilske Tiger, sammen med kommandøren for Tigernes flåde, blev dræbt. Det må have været et desperat øjeblik. Tigerene var klemt sammen på et meget lille område i Nordøst Sri Lanka. De er desperate. Sri Lanka´s styrker havde indledt en offensiv der, den gang, ikke holder sig tilbage for at skåne civil befolkningen - som de tidligere har gjort. Denne gang er de fast besluttet på at Tigerens terror skal afsluttes - koste hvad det vil!!
De Tamilske Tiger klemte over 100.000 civile ind mellem deres tunge våben - og håbede på at deres arvefjender ikke vil angribe. Nogle af de civile forsøgte at slippe væk - men de blev nådeløst beskudt af Tigerne. Sri Lanka´s hær angriber nu. De kommer fra landsiden - de sejler over lagunen i hurtige både, de skyder med tungt artilleri - de angriber nådeløst! Da Sri Lanka´s hær kommer ind i Tigernes lille område er der fyldt med sårede og døde civile - men der er ikke tid til at tage hensyn til noget ! det er nu eller aldrig!! så deres kampvogne tromler hen over de sårede kroppe. Det er 2 hadefulde fjender der gør hvad de kan for at udslette hinandenfra jordens overflade - koste hvad det vil!
I slutningen af disse kampe, er det at lederen af de Tamilske Tiger, kommandøren over deres flåde samt flere tro soldater, hopper ombord på en panseret Jeep - og med fuld speed kører direkte mod deres modstander. Det tog næsten 2 timer for at få den jeep nedkæmpet! Endnu et eksempel på Tigernes væsen. det væsen der førte til opfindelse af selvmords-bombevesten.
Manden der for alvor stoppede den drøm og den virkelige terror som drømmen førte med sig, er Præsident Rajapaksa fra Sri Lanka´s Frihedsparti. Og nu er krigen slut. De forretningsdrivene ser muligheder på Nordsri Lanka og strømmer der op her fra Colombo. Præsident Rajapaksa blev dog lidt uenig om, hvem der rigtigt havde æren for sejren over Tigerne. Tidligere hærchef General Fonseka mente at æren 100% var hans. Præsidenten gad ikke at høre på den slags, så han fyrede hærchefen som derefter gik ind i politik. og stillede op som modkandidat til Rajapaksa. Rajapaksa derimod viste at han var populær her og nu - så hvad er bedre at gøre end at udskrive valg 2 år før tid!
Sri Lanka´s krig er forbi. Men den politiske vold eksisterer i bedste velgående. Op til valgkampen var der en del husafbrændinger, granatangreb og et par enkelte skudepisoder. omkring en million stemmesedler blev aldrig delt ud i de Tamilske områder. Aviserne meldte om bevæbnede bander der stjal folks ID kort, så de ikke kunne identificere sig selv og dermed ikke stemme. Præsidenten Rajapaksa havde satset stort fra starten og ville nok ikke kunne holde til at tabe ansigt ved at tabe - han havde jo forkundt ud til hele landet at han var sikker på at vinde. 1000 rupee sedler blev tryks med Rajapaksa på flere uger før valget. Resultatet blev ca 57 % til Rajapaksa og ca 40 % til General Fonseka. Stemmedeltagelsen var ca 70 % for Singhaleserne og ca 30 % for Tamilerne.
Der var virkelig spænding i luften i dagene omkring valget - heldigvis skete der ikke det store. Det virkelige spændene nu bliver så om Rajapaksa kan få succes med sin plan om at samle landet til en enhed. Der skal ikke være plads til nogen der ikke vil være med. og ikke mindst bliver det spændene at se om det stadig findes repræsentanter for de Tamilske Tiger der er klar til at gå i døden for deres selvstændighed - eller måske bare fordi muligheden er der. Andre end dem der bor i Norge, Danmark og Canada.
Dertil kommer at Generalen er blevet beskyldt for at planlægge et militærkup med nogle at sine tro støtter fra specialstyrkerne ,der forøvrigt er blevet trænet i Pakistan. Generalen mener også at valgresultatet er rent fup. Det er præsidenten selvfølgelig ikke glad for at høre. Det bliver spændene at se om generalen tør blive i landet. Han har jo US pas også.
Jeg forstsætter et stykke tid endnu, til slutningen af Februar, med at rejse rundt i denne underlige blanding af fantastisk natur, fede hotelrestauranter med skiden calypso-musik og stivnakket charter turisme blandet med lidt konservativ landsby kultur.
En fantastisk dag til jer alle :)
Brian Hansen
« Forrige
1
23456...7Næste »
