Tirsdag, 9. februar 2010 kl. 02:40 / brugt, kærlighed skuffelse, tålmodighed, undskyld tårer, vente

En kærlighedshistorie (eller historien om når man endelig får sit slik, og det så smager grimt)

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Dette er  historien om den ægte kærlighed.

For ca 10 år siden , kom jeg på Jubii chatten som så mange andre, jeg var på det tidspunkt , flyttet til min kæreste i Slagelse, og  forholdet var  rimelig hedt, eksperimenterende og til tider ikke uden knaster, men  det var hedt.. på  chatten   snakkede jeg med   bla.  en  kvinde som vi  fra nu af  kalder Anna.Anna var  kommet ud  af et ægteskab  som ikke var uden  problemer, og vi brugte mange  timer på at  snakke om hvordan hun nu sku komme videre, og  der blev  lidt  flirt ud  af det,  men  dog ikke   så meget at  jeg  besøgte hende.Sammen med min kæreste  havde jeg  genfundet  glæden ved sex, og der blev eksperimenteret  en del, og  det gav mig desværre  et lidt  skævt syn på utroskab, og  jeg  fejlede på  den konto, og  den dag i dag  kæmper  jeg stadig med  at tilgive mig min  fejl.. dog  er jeg helt klar over hvorfor  det skete, og  ved i dag hvad jeg skal  gøre  for at ikke ende der igen.Jeg  snakkede som sagt en del med  Anna, og  vi havde lidt  hede  snakke  på  ICQ  som  man jo brugte den gang, vi  blev  lidt  smålune på hinanden som  tiden gik, men  jeg var  solidt plantet i Slagelse  og hun et andet sted,  så hun begyndte at date, og  fandt også hurtigt en  sød  Kæreste, og da hun  fortalte han havde  friet  sagde jeg  at   hvis hun mente han var den rette  så  sku hun da slå til, for det jeg havde  snakket med ham, der  virkede  han  bestemt  som en super  flink fyr.Og  gift  blev de, og  vi tonede  så vores snak ned, og  tog en regulær pause i et par år.

Men efter et par år  begyndte vi at  genoptage kontakten igen, og senere gik jeg hen og  fik  en blodprop i hjertet, pga. Stress og rygning,  Stressen var  der   flere årsager  til, men bla.  var mit  forhold  ikke så godt kørende og  istedet  for  at  få det  til at køre, kørte  det  surt.1 måned  efter jeg  fik min prop  flyttede jeg  til  et par venner  fra Jubii chatten langt væk fra Slagelse , jeg snakkede   en del mere med Anna, og  flammen  blussede  op igen,  hendes  ægteskab var  for  så vidt ok, men det  hede  manglede lidt,  hendes mand var  stadig sød, og passede dem godt, og de kunne også hygge, men "det"  manglede..jeg mødte  en  Kvinde i et online spil jeg spillede, og  vi sku bare  dyrke noget sex, men det begyndte at udvikle sig , og  Anna  blev  syg,  røg  på  et sygehus, og  en dag  sku det så være, jeg besøgte hende på sygehuset...og  det var  som  der blev  smidt  en bombe i min krop, jeg var  hårdt ramt,  sag i 3-4 timer  holdt  hende i hånden , nussede hende, kiggede  i hendes øjne..det  endte med jeg tog der fra og havde  bare lyst til at ta hende med mig og  forlade  det hele med hende..   jeg tog så ned  i byen  og  fik lidt at spise..en time  senere  skrev hun en sms om jeg var  nået langt væk,  om ikke jeg kunne komme op igen, så jeg tog  tilbage, og  vi fandt  et  rum  vi ku låse, og  ja.. resten ka man tænke  sig til.. da jeg  gik igen  fik jeg et brev  med  som jeg  ku læse senere..jeg tog der fra  og  stoppede på en rasteplads  og læste  brevet fra Anna, der  stod  lidt om hvad  hun havde  følt, og  at det  var det samme jeg  følte, og at hun  ikke var  klar  til at blive skilt, men hun havde  det i tankerne..Kort efter udviklede mit  forhold  sig  til "spil kvinden"  til  et meget vandvittigt  forhold, bølgerne gik meget  højt når  vi ikke var  sammen, og jalousi  fløj  vildt gennem luften, så det  endte med vi flyttede sammen hvor jeg bor i dag, vi havde  begge  tidligere ikke været  så søde, og havde  en aftale om at  når vi kunne mærke  at det gik  den vej igen sku vi sige til. Anna  snakkede jeg stadig med,  dog ikke så varmt som  på sygehuset, men  vi snakkede meget sammen, ingen tvivl om der var  bånd der  bandt os  helt tæt sammen,vi havde  hindandens fortrolighed, og  vi snakkede om alt,  rådgav uden  tanke  for  egen vinding, så når hun  nu  ville skilles, fik jeg hende overbevist om at  man ikke bare  skal give op, men kæmpe  for  tingene, og  hendes mand  fortjente at hun udtømte  alle muligheder  for at  få det løst,  og  sådan  gik der  3 år.. og  som forventet   endte mit  samliv med  "spil kvinden" med et brag råben og  skrigen,  dog  gik der ikke længe  før vi kunne snakke sammen igen, og i dag  snakker vi selvfølgelig stadig sammen og er  gode venner, hun har  altid  en speciel plads i mit hjerte.Men  Annas ægteskab gik mere og mere  skævt, dels  fordi der var problemer,  men også fordi hun  har fået en invaliderende sygdom, og igen besøgte jeg hende på et sygehus, dog ikke med samme afslutning som første gang, men igen  sad jeg og kiggede i hendes øjne, mens tårene  løb  ned  af mine  kinder..  jeg blev ved  at insistere på at selv om jeg  elskede hende  over alt på jorden og hun  meget tydeligt var mit livs kærlighed, så skulle hun  være helt  sikker på at hun kunne se sig selv i øjnene og sige, alt er nu prøvet, og det går ikke mere, jeg har ingen  følelser  for ham andet end venskabelige.jeg har i de  sidste  2 år  haft mindre  og korte  forhold  som  ikke kunen køre,  af  forskellige  årsager, men mest  fordi mit hjerte  tilhørte  Anna, så derfor vidste jeg hvad hvordan det skulle føles, og  gjorde det ikke det, så var det  ikke  godt nok.men  vi  skrev  sms om natten  når hun havde   ondt og ikke kunne  sove, og  kærligheden  nåede nye højder, og  sidste  efterår  ville hun ikke mere, hun  kom her  ned  en dag og  vi  puttede, snakkede , spiste  en middag  i byen,  hun sov  der  til dagen  efter, og  tog hjem  ...  hjem  for at   fortælle  det nu skulle slutte, og hun var ikke i tvivl..det trak  dog ud, han fandt hendes  telefon og  læste mine sms'er dog ikek dem alle,  kun dem  hvor jeg  fortalte hende jeg elskede hende, ikke dem  hvor der  stod at  hun  skulel være helt sikker på at alle muligheder var udtømte, for han fortjente  en ordentlig behandling, han  havde  jo været  ret  så god ved hende, på de fleste områder...men man kan sagtens være god ved en, ta sig godt af personen , men glemme  de  ting der  viser  kærligheden  til en  anden,  et kys,  nusse en i nakken, sige  man elsker  sin partner,  sådan  spontant, når man nu mærker det ...de  blev enige om at lige  gi det  en chance mere,og hun sku så slette mit nummer..   der  gik 2 uger  så  skrev hun igen... og alt var  back to business, og han var sig selv igen...i sommers var  det  så  slut, hun bad mig finde  en lejlighed til hende  her i byen..jeg bad hende  tænke det helt igennem  en sidste gang, og igen lovede hun  at  nu prøvede de lige en aller  sidste gang, og  det tog jeg konsekvensen af, og  stoppede med at skrive, ca.  fra september og  til hun  skrev igen i december, at  nu havde hun fået  lejet et hus  i den by hun boede i  fra midt i januar...

ENDELIG  .....  endelig skete det...vi skrev  det meste af december om  natten, til han igen fandt  sms'er  i  den  og så stoppede vi igen,  hun ringede  og sagde  godt Nytår, da han var  ved  naboen, og ellers ventede jeg så bare på  det blev  midt i januar.og dagen kom ....hun flyttede...og samme dag  fik jeg en sms om at nu var det nu...  og vi kunen være os,  snakke sammen når vi ville, være sammen, og hun glædede sig til vi skulle ses.og  siden  var det hedt igen, min mave  snurrede, mine  føælelser  piskede rundt i kroppen, og ikke mindst i mit hoved...

Og så i Torsdags  skete det , hun kom her igen, hun havde børn med,  og  ingen problemer der, vi hygede , fik lidt  mad fra byen, og havde det sjovt, vi  puttede sammen torsdag nat, lavede intet andet, da der jo var børn over det hele her.. fredag tog vi  på shopping her i byen  da der jo er center, strøg osv. , jeg lavede  mad fredag , og vi  så lidt tv sammen og havde det igen  hyggeligt.. vi gik  så i seng, så lidt tv,  jeg  tog hendes  hånd,  og  så kom  ordene som så fik min verden  til at bryde  HELT sammen ,  Tommy jeg må være  ærlig , der mangler "det"  det er væk  hos mig!

jeg vil godt undskylde  for  dem  jeg  har  såret, dem jeg ikke har været  søde ved i forbindelse med dette,  min  "spil kvinde"  som  har  været  hårdt ramt af jalousi pga.  dette, men jeg ville aldrig kunne være  dig utro,  til  dem  som  jeg ikke har kunne  give den kærlighed jeg lovede fordi  mit hjerte i forvejen var optaget, dem som har  måtte lægge ører  til alt vedrørende  Anna i har måtte  høre i TIMER dage uger og år på  en masse  om hende, om hvor  høje  forventninger jeg havde, hvor glad jeg ville blive den dag det  skete...  undskyld  undskyld undskyld....

Til Anna's  mand..  Undskyld.. men jeg gjorde mit bedste,  også selv om du  formentligt  ikke  tror på det ... jeg har   virkelig prøvet at ta  hensyn, dog har alt jeg har lavet ikke været  lige  kønt... det erkender jeg..

og  til Anna , sorry men  du har smadret mit hjerte, og såret mig virkelig  dybt,  jeg ved godt det ikke er med vilje, og det er ikke  for at være  ond ved  dig jeg skriver denne blog, men  jeg  skal af med det...  undskyld..

jeg ved  jeg bliver straffet  længe endnu  for dette...

the  end