- igen...

En med tiltro til mig.

Jeg har jo været til EM i weekenden. Fint arrangement selvom jeg tilbragte mange timer i bilen - men efterhånden har jeg jo fattet at det er sådan den slags foregår.

Men vil i så tænke jer - da det blev min tur gjorde jeg jo ALT hvad jeg fik besked på. Hentede fårene - gik rundt med fårene - delte de får fra chefen sagde - puttede fårene i fangefolden.

Og så kom vi tilbage i deleringen for at single.

Jeg lå naturligvis og holdt øje og holdt fårene i skak og ventede og ventede og ventede på at blive kaldt frem for at holde der får der skulle singles fra.

Men jeg blev bare aldrig kaldt frem. Selvom jeg TYDELIGT så en stor stor mulighed ret hurtigt.

Chefen tog den bare ikke, for hun troede ikke at jeg ville kunne holde fåret fordi det var en singling til hovedet.

(Forklaring kommer her:
Når man deler eller singler så går chefen først rundt og flytter lidt med fårene så de kommer til at stå rigtigt og så kalder hun mig ind mellem fårene så jeg kan tage kontrol over den eller de hun ønsker.

De får jeg skal tage kan enten stå med røven mod det sted jeg kommer ind eller med hovedet.

Hvis de står med hovedet mod mig når jeg kommer ind er de sværere få kontrol over, for så kan de jo se de får de skal gå væk fra, og før man får dem til at gå væk skal man overbevise dem om at de skal vende sig om og gå og ikke forsøge på at løbe forbi eller hen over mig)

Men bare fordi de her får var nogle ret store får og fordi de åbenbart havde udfordret mange af de andre hunde - ja så var chefen altså bange for at tage chancen med singlingen fordi det var til hovedet.

Så hun kaldte mig IKKE ind men forsøgte i stedet at få fårene til at stå bedre.

HVAD DER IKKE LYKKEDES.

Tiden gik uden at vi fik singlet....

Og skæbnen ville naturligvis at havde hun bare kaldt mig ind der og havde hun evt hjulpet lidt til selv (Må man egentlig ikke men man kan godt gøre det og så tage pointfradraget for det) ja så havde jeg faktisk fået en plads i finalen.

Så i stedet for at komme ud og vise mig for MANGE tilskuere og høste hæder og ære - ja suk så kunne jeg bare sidde i bilen hele søndag og høre på at nogle andre fik lov til at gå finalebanen.

Så jeg søger en modig chef med bare lidt tiltro til mig....

Siger chefen - hun elsker mig nemlig højere end nogen sinde.

Jeg blev nemlig nummer 6 i kvalifikationen og blev bedste dansker og kom i finalen - den første finale vi nogen sinde har kvalificeret os til.

Chefen var totalt cool lørdag og holdt hovedet koldt og stod for presset.

Desværre har chefen OVERHOVEDET ingen finale erfaring så hun kludrede løs i det så jeg til sidst var totalt rundtosset og overhovedet ikke kunne regne ud hvor søren fårene var henne.

Men hun elsker mig meget meget højt lige for tiden og jeg skal vist nok lave en forfærdelig masse lange lange lange udløb inden EM for nu tror hun jo at hun kan komme i flere finaler - bare fordi vi har været i én.

Jeg ved godt det er rigtigt længe siden jeg sidst har skrevet — men her på farmen tager en dag ligesom den anden og... ja så ved du hvordan det er.

Denne sommer står i læsningens tegn — jeg synes ikke jeg gør andet alle døgnets vågne timer end læsse får på traileren og af traileren og på den igen.

Chefen har åbenbart bestemt at den bedste tilværelse for får og lam er på landevejen.

Dette er naturligvis ikke helt rigtigt men det har føltes sådan — tror også nok chefen er ved at være træt af det. Men det er Guds skyld.

Det er nemlig ham der har sendt tørke ned i hovedet på os — så alt græsset er gult og der ingen næring er på markerne. Derfor er vi nødt til at køre fårene omkring for at finde græs, og da vi alle skulle afsted til Holland måtte vi køre alle fårene hjem på farmen igen så husalfen kunne fodre dem.

Så vil I tænke jer mine øjne da jeg nede i Holland på min ferie så at en af banerne var en ”Dutch Course” som betyder en masse forhindringer — deriblandt en TRAILER.

SUK altså — jeg skulle fandeme også læsse får i min ferie.

Holland var ellers ingen specielt succes for mig — jeg fik hele tiden nogle får jeg ikke rigtigt kunne få flyttet rundt på banen — så mine resultater ser mildest talt ikke særlig imponerende ud.

Ikke før den allersidste dag i hvert fald. Der fik jeg endelig en flok søde får der ville gøre som jeg sagde de skulle — og kombineret med en af chefens yndlingsdommere gav det et rigtigt flot resultat.

Faktisk fik jeg så mange point, at ham det der hollandske tulipanløg vi var på kursus ved for et par måneder siden overhovedet ikke fik et ben til jorden — HA HA.

Han stod ellers og strittede med sine 2 bedste hunde — men jeg kunne godt huske hvad han havde sagt om Don (at han skulle være bedre end mig...) så det var særdeles motiverende at kunne få ham til at æde sine ord igen — så kan han lære det — opblæste vindmølle.

Nå men vi er igen hjemme på farmen og ferien er da godt nok slut igen — i dag har vi læsset alle fårene igen og kørt dem ud på nyt sommergræs.... SUK