Lørdag, 6. februar 2010 kl. 15:20 / 1234, demokrati, demonstration, fremtid, frihed, iran, menneskerettigheder, politik, tale, ytringsfrihed
Tale ved demonstration for menneskerettigheder i Iran
2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I dag i Aalborg var der demonstration i solidaritet med den Iranske befolkning
Nedenstående er ordene fra min tale:
Vi er samlet her i dag i solidaritet med den iranske befolknings kamp for grundlæggende menneskerettigheder.
Den iranske befolkning har en lang historie, hvor mange har gået forrest i kampen imod undertrykkelse og for frihed og demokrati og betalt med deres liv.
De, der kæmper i dag, skal vide, at de ikke er alene. De skal vide, at deres kamp sætter sig spor og gør en forskel, at det betyder noget.
Folket har måske styrken til at forandre Iran nedefra, men verdenssamfundet og Danmark må støtte op og vise, at det betyder noget.
Ægte demokrati og menneskerettigheder er ingen selvfølge noget sted i verden. Det er en evig kamp, at sikre sig imod korrupte magthavere, vold, tortur, svindel og undertrykkelse.
For en uge siden blev to iranske mænd hængt. Ni andre er dømt til døden. Det er kynisk magtmisbrug og viser mig, at der er noget råddent i Iran. Ingen demonstrant i noget land fortjener at blive slået ihjel. Det er uværdigt at løse politiske konflikter ved at slå folket ihjel. Otte andre demonstranter blev slået ihjel af politiet, da de demonstrerede i december sidste år.
Det iranske styre skal lytte til befolkningens ønske. Det iranske styre skal være stolt af, at Iran har en befolkning, der ønsker et oplyst styre, uddannelse, demokrati og fremskridt.
Så sent som for tre uger siden kom det frem, at politichefen Esmaiel Ahmadi-Moqaddan truer befolkningen. Brug af sms og email til at arrangere demonstrationer er nu strafbart og styret har indkøbt specialudstyr til at aflytte mobiltelefoner og hacke emails. Så nu kan for alvor retsforfølge og straffe de borgere, der kæmper for deres og alle andres rettigheder.
I et demokrati beskytter man mindretal og kæmper for oplysning. I Iran fængsler desværre man desværre journalister, studerende, aktivister, professorer og minoriteter. Det er en skamplet og synd, at nedværdige sig til den slags usle metoder.
For otte måneder siden var mange af os samlet her på dette sted. Også til en demonstration til fordel for det iranske folk.
Det var dengang omkring 20 demonstrationer blev dræbt. Ifølge de officielle tal.
Jeg sagde dengang at i Danmark er det vores ret at demonstrere.
Vi lever nemlig i et frit og demokratisk land.
Vi har ytringsfrihed og menneskerettigheder.
Der er ingen, der blander sig i vores ret til at demonstrere.
Måske refererer medierne, hvad der sker og hvad der bliver sagt.
Og måske kommer politiet forbi.
Hvis der er politi til stede er det for vores skyld. For at beskytte os mod ballade. For at sikre ro og orden og at demonstrationen bliver gennemført på en ordentlig måde.
Jeg ville være en hykler, hvis jeg lod som ingenting og gentog den påstand uden at bl
Vi har stadigvæk ret til at demonstrere og i Danmark slår vi stadigvæk ikke demonstranter ihjel. Men desværre går det den forkerte vej.
I forbindelse med klimatopmødet blev der anholdt meget store grupper af mennesker, hvoraf mange slet ikke var demonstranter. De blev placeret på den kolde jord i seks timer, så de kunne tisse i bukserne og få blærebetændelse og andre følgesygdomme.
I forbindelse med urolighederne i Brorsons Kirke så vi videooptagelser, hvor fredelige demonstranter, heriblandt mange kvinder, der helt selv havde sat sig på jorden, blev slået med politistave.
Efterfølgende meningsmålinger viste, at alt for mange danskere synes det er demonstranternes egen skyld, at de generer politiet, og de derfor selv er ude om, at de får tæsk af politiet og tvunget til at tisse i bukserne.
Jeg tror og håber, at 2009 var året, hvor vi nåede bunden i Danmark, ligesom jeg håber på fremgang i Iran, men eksemplerne viser, at ingen befolkning må tage hverken demokrati eller menneskerettigheder for givet. Der vil altid være mørke kræfter styret af frygt og nepotisme, der vil arbejde for at udhule befolkningens rettigheder.
Endnu har jeg tillid til, at hvis der er politi til stede i dag er det for vores skyld. For at beskytte os mod ballade. For at sikre ro og orden og at demonstrationen bliver gennemført på en ordentlig måde.
Jeg håber mine børn vil have den samme tillid, når de vokser op. Ligesom jeg håber, at Iranske børn kan vokse op med tillid og tryghed.
Jeg håber og tror også på, at jeg som politiker kan tage hjem som en fri mand efter denne demonstration, ligesom jeg har gjort så mange gange før.
Det er heller ingen selvfølge. I Iran er den tidligere viceøkonomiminister Mohsen Safaie Farahani blevet idømt seks års fængsel og førende reformtilhængere har fået lange fængselsstraffe for anklager omhandlende den nationale sikkerhed og for angiveligt at have spredt propaganda om præstestyret. Det vækker mindelser om år 2004, hvor 2.500 reformvenlige politikere blev forbudt at stille op til det iranske valg.
Det kræver styrke og udholdenhed at kæmpe mod undertrykkelse i årevis. Det er nærliggende at forfalde til apati og følgagtighed. Men det iranske folk har ikke givet op og de fortjener vores støtte.
De, der fortsat kæmper kampen, skal vide at de ikke er alene.
Mit håb og mit ønske er, som det var for otte måneder siden, at fremtiden må være med Iran og alle verdens lande
Og må fremtiden være med Jer, der er forsamlet her i dag
Fortsat god demonstration
