Mandag, 14. september 2009 kl. 14:00 / arbejdsmiljø, arbejdstilsynet, folkeskolen, landsmøde, politik, skole, tale

Folkeskolens fysiske rammer

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

 I torsdags var jeg inviteret til debatmøde i den lille by Grindsted, der ligger nord for Aalborg og Nørresundby. I Grindsted ligger en af Aalborgs 50 folkeskoler. Et af de spørgsmål de 110 fremmødte borgere havde med til mig var, hvornår de kan forvente, at deres skole bliver renoveret. Baggrunden er, at undervisningen på alle klassetrin efterhånden har foregået i de samme midlertidige pavilloner i 25 år. De lokale fremførte den teori, at de med deres engagement og lokale sammenhold muligvis har været "for gode" til at vedligeholde pavillonerne, så hverken kommunen eller arbejdstilsynet har fundet anledning til at fremskynde en renovering.

Når vi radikale holder møder her på Nyborg Strand, så er der flere forhold der spiller ind. Et af dem er, at når vi har afprøvet andre steder, så er der alle mulige former for forbehold: Så er lokalerne for små eller for mørke, så er der for varmt eller for koldt eller luften er bare dårlig. Nogle steder er den gal med akustikken, andre steder kan de ikke honorere vores krav til diverse IT-udstyr og andre steder sidder man bare dårligt pga. forkerte borde eller stole.

Eksempelvis hovedbestyrelsen holder måske 8 møder på et år, men alligevel går vi meget op i alle disse forhold. Børnene er i skolen 20-35 timer om ugen. Det er obligatorisk. De skal lære og de bliver testet. Det er jo selvindlysende, at de fysiske rammer skal være sunde, behagelige og så inspirerende, at det er muligt at motivere til kreativitet og læring, selvom man har bevæget sig på de samme arealer over flere år og flere klassetrin.

Jeg har netop fået en ny kollega på 19 år, der kommer lige direkte fra handelsskolen. Ved et tilfælde kom jeg for nogle dage siden til at nævne digitale whiteboards for ham, og han lyste straks op i et stort smil, og begav sig direkte ud i en ti minutter lang lovprisning af, hvordan alene tilkomsten af digitale whiteboards på hans handelsskole havde revolutioneret hans engagement og interesse i undervisningen.

IT og ikke mindst digitale whiteboards og trådløst net er efterhånden blevet en vigtig del af skolernes infrastruktur, og ligesom vægge, stole, borde og indeklima skal være i orden, så skal den digitale infrastruktur naturligvis også være på plads. Gevinsten er ganske enkelt enorm i forhold til udgiften, og har man det ikke, er man simpelthen bagefter de skoler, der er velforsynede.

Midt i alle ønskerne om moderne undervisning, fleksible læringsmiljøer, ægte integration af IT i undervisningen, ikke mindst ved integreret bredbånd og digitale whiteboards, er de ansvarlige for folkeskolens daglige drift og vedligehold hårdt pressede for blot at modstå forringelser. Det er kommunerne der skal udføre opgaven.

Regeringen har ført en uhørt slingrekurs angående kommunernes ret og muligheder for at bruge penge på at vedligeholde bygninger og bygge nyt.

Der er brug for, at man fra Christiansborg giver mere frihed og tillid til kommunerne. Ikke kun lærernes metodefrihed, frihed til selv at planlægge og gennemføre test, afskaffelse af overdrevet dokumentation og mere påskønnelse er der brug for. Der er også brug for, at man giver mere frihed i forhold til nybygninger og vedligehold.

Det nyeste eksempel er, at velmente personer har fundet ud af, at lærernes arbejdsmiljø skal i fokus. Det er helt fint. Men nu skal I høre, hvad konsekvensen er:

Kommunernes anlægsbudgetter bliver for tiden snigløbet af vores venner i Arbejdstilsynet, der ellers er sat i verden for at forbedre forholdene for medarbejderne.

I 2009 har arbejdstilsynet lagt beslag på ¼ af Aalborg kommunes budget på knap 60 mio. til vedligehold og nyindretning af folkeskoler. Det har helt konkret betydet, at ¼ skolerenovering er blevet udskudt.

Den gode nyhed er, at Arbejdstilsynet er begyndt at gøre en stor indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på skolerne. Det er lærerne der er i fokus, men når indeklimaet eksempelvis bliver bedre, kommer det jo ikke mindst børnene til gode.

Jeg synes det er godt, der er kommet fokus på arbejdsmiljø og selvom det er imod det lokale selvstyre, som burde kunne håndtere det, kan jeg også godt acceptere, at det ikke er den enkelte kommune, der selv afgør, hvor der er og hvor der ikke er behov for forbedringer af arbejdsmiljøet.

At arbejdstilsynet har fokus på skolerne er en ny tendens de sidste par år. Det er udmærket. Det ville være endnu mere udmærket, hvis der var en dialog med kommunerne, så man kunne lægge årets påbud ind i budgetterne for de kommende år. Hvis en kommune eksempelvis har planlagt at ombygge nogle lokaler og skifte alle vinduerne næste år, ville det være praktisk og økonomisk, hvis et påbud fra april om at lave ekstra solafskærmning inden årets udgang, kunne udskydes til den planlagte renovering alligevel skulle finde sted.

Desværre har det vist sig, at Arbejdstilsynet ikke mener det er deres opgave, at få kommunernes budgetter til at strække sig til så mange renoveringer som muligt. Der bliver bestemt ikke givet ved dørene. Der er ingen mulighed for at få Arbejdstilsynet til at ændre deadline for et påbud, som fx kunne være at bruge nogle mio. kroner på solafskærmning eller indeklima.

Hvis man skulle illustrere alvoren ved at sammenligne med et andet aktuelt emne, kan man sige, at det vil være nemmere at få Pia Kjærsgaard til at huse en afvist Irakisk asylansøger, end at overbevise Arbejdstilsynet om det smarte i kun at udskifte de samme vinduer én gang.

Ja, det var sådan set ikke for at hakke på arbejdstilsynet. Men det er et godt eksempel på, at det bliver stadig sværere at være kommunalpolitiker.

Ovenstående tale var mit bidrag under Det Radikale Venstres landsmødes kommunalvalgstema i lørdags. Vi var knap 10 kommunalpolitikere, der var blevet bedt om at tale over hver vores tema. Mit tema var "folkeskolens fysiske rammer" - naturligvis i forhold til vilkårerne i kommunerne.