Torsdag, 12. november 2009 kl. 12:45 / aalborg, boulevarden, busser, co2, det radikale venstre, gert andersen, holdninger, klima, kollektiv trafik, miljø, nordjyske stiftstidende, politik, valg
Brug pengene rigtigt til busser
1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Brug pengene rigtigt til busser
Det glæder mig, at Gert Andersen (kons.) 7. november lægger op til massive investeringer i den kollektive trafik i Aalborg. Jeg håber det betyder et opgør med den negative indstilling, som ellers har præget både De Konservative i Aalborg Byråd og i særdeleshed i regeringen, hvor de seneste år med skiftende konservative trafikministre i spidsen totalt har afskaffet statens tilskud.
Gert Andersen foreslår en omlægning af Metrobus 1 og 2 fra Boulevarden til Karolinelundsvej. Den gode nyhed er, at De Konservative kommer med et forslag, og det må jo betyde, at de vil tilføre den merudgift på mindst 7.5 mio. kr. om året som omvejen vil koste.
De Konservative må også være villige til at forlænge de nødvendige svingbaner og ændre på de signaler, det vil kræve. Store investeringer i anlæg og drift og stik imod alt, hvad De Konservative har foreslået ved alle de budgetforhandliger, hvor jeg har været med.
Den dårlige nyhed er, at det er den helt forkerte måde, at bruge så mange penge på busdriften. Det er en omvej på ca. 1,4 km, som indebærer et større brændstofforbrug og CO2 udslip pr. passager - dels på grund af længere rute, dels fordi der vil være et markant passagertab, og kan ikke på nogen måde anbefales ud fra faglige hensyn til den kollektive trafik.
Hvis De Konservative i sidste måned havde været med til investeringer på blot 0,5 mio. kunne vi have undgået nogle af nedskæringerne på fx linie 13 og 18. Det ville gøre langt mere gavn. Yderligere 7 mio. om året, kunne hjælpe på kapaciteten mellem midtbyen og universitetet, hvor der ganske enkelt ikke er plads nok i busserne.
Hvis De Konservative udmeldinger er andet og mere end valgflæsk og Gert Andersen mfl. er villige til at investere, hvor behovet er størst, så ser jeg frem til at forhandle tilskud til busserne i Aalborg med De Konservative i den kommende byrådsperiode. Det kan kun blive bedre end de foregående år.
Bragt i Nordjyske Stiftstidende i dag, 12. november 2009
1 kommentar
Gør nu brugen af bybusser gratis for de der kun kan komme frem og tilbage til Ålborg med privatbil. Du ved, dem der bor på landet, der hvor vi får frisk mælk og kød fra.
:-)
Indlægget er lukket for flere kommentarer.