Tirsdag, 2. februar 2010 kl. 23:35 / 1234, debat, demokrati, haiti, moral, politik, spørgsmål, ulla tørnæs, økonomi
Hvem har betalt for den danske stats nødhjælp til Haiti?
10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Ja, spørgsmålet er sådan set helt simpelt: Udviklingsministeriet oplyste i midten af januar, at "Danmark har i alt ydet i alt 58,75 mio. kr. til ofrene for jordskælvet i Haiti."
Det er da alle tiders!
Og jeg ved helt ærligt ikke, hvor pengene kommer fra. Hvis de er fra en eller anden konto med udbygning af metroen eller man har justeret skattelettelserne 0,003 % ned eller hvordan man ellers kunne finansiere det generøse bidrag, så er det ok.
Men... Historien viser bare, at VKO er mere røgede end de er spegede, når der drejer sig om at "give af et godt hjerte". Hidtil har det mere været reglen end undtagelsen, at når de "glade givere" har slået et bidrag stort op, så er det næsten altid kommet fra den eksisterende ulandshjælp.
Jeg skrev for et par år siden et længere indlæg fuld af eksempler om den sag: Genopret Danmarks internationale værdighed
Derfor skrev jeg 15. januar i år et ganske kort mail til um@um.dk og udviklingsministeren@um.dk
De er naturligvis ikke forpligtede til at svare - på den anden side kan man vel forvente, at et ministerium svarer, når man henvender sig. Og i dette tilfælde har jeg altså henvendt mig til hele to. Indhodet var ganske kort:
"Det fremgår, at "Danmark har i alt ydet i alt 58,75 mio. kr. til ofrene for jordskælvet i Haiti." (kilde: http://www.um.dk/da/servicemenu/Nyheder/ForsideNyheder/DanmarkGiverYderligere40MioKrTilOfreneForJordskaelvetIHaiti.htm ) Kan jeg få oplyst, hvilke konti/budgetposter disse beløb er taget fra?"(li
21. januar fremgår det, at Danmarks bidrag nu er oppe på over 80 mio. kr. http://www.tinyurl.dk/14289 Men det fremgår stadig ikke, hvor pengene kommer fra. Det synes jeg faktisk man burde fortælle.* Er de taget fra den almindelige udviklingshjælp? (så synes jeg det er skidt)* Er de taget fra en allerede budgetlagt "katastrofepulje"? (så er det ok - men så skal man ikke prale på en måde, så man får indtryk af, at det er "nye penge".)* Er det helt nye penge fra et andet område? (så er der "intet at komme efter" - udover, at det ville have været rart, med svar på min mail og oplysning om dette fra starten af, så man ikke behøver spørge.
Er der en af Jer bloglæsere, der har hørt/læst noget om, hvor pengene kommer fra? Hvis der er, så skriv det endelig - jeg er helt ærligt nysgerrig. :o)

10 kommentarer
Her er de da i det mindste (forhåbentlig) brugt til noget fornuftigt.
Men uanset hvordan man vender og drejer det kommer pengene fra skatteryderne.
Al magt til Folket.
:-)
Det relevante at diskutere må være, om Statens hjælpebidrag er omfattet af Finanslovens bestemmelser. Til kontrol deraf har vi Statsrevisorerne.
Selv hvis beløbet debiteres ulandsbistandskontoen, så finder jeg personligt ikke anledning til at kritisere den foretagne disposition, så længe den holdes indenfor finanslovens rammer.
Danmark yder op mod 1% af BNP, og jeg tvivler på, at hjælpen til Haiti er til det mindst egnede "projekt".
Svar: Det er jo netop det, der er spørgsmålet. Som jeg meget tydeligt har fortalt i det indlæg jeg linker til http://blog-dyn.tv2.dk/danielnyboe.dk/entr... er det igen og igen - og så i øvrigt igen - sket, at regeringen har været glade givere på alverdens nødhjælp - og senere viser det sig så, at regeringen på ingen måde har været glade givere.
Næh, de går glade i pressen og fortæller at de fx har givet nogle helt nye penge - 250 mio. kr. til modtagelse af flygtninge, 45 mio. til forsvaret og politiets internationale indsatser og 225 mio. til globale miljøprogrammer.
Jamen det er da fantatsisk! Glimrende initiativer, gode ting hele vejen igennem!
MEN MEN MEN!
Lige netop de ovenstående eksempler viser sig at være noget rigtig skidt. Det var meningen, at disse penge skulle have gået til den egentlige ulandshjælp. Til brønde, til vaccinationer, til skoler - alt muligt støtte til lande, der har meget hårdt brug for hjælp.
Men regeringen fik igeen: "Vi laver da nogle miljøprogrammer (dem kan vi sikkert også trække fra i CO2regnskabet)".. Og som sagt som gjort: 225 mio. kr. fjernet fra kontoen til ulandshjælp, så regeringen kunne prale med at gøre noget for miljøet i udlandet.
@2 Hvad betyder "_03" - er det fordi du har fået blokeret to eller tre tidligere profiler? Eller er det bare fordi du har mindst tre forskellige personligheder. Besynderligt..
Anyway... "op mod 1%" af BNP, det er i MEGET høj grad en sandhed med modifikationer. For det første er 0,8 og 1,0 ikke det samme. For det andet, så er det jo netop pointen: At der netop IKKE er 0,8 til "ulandsbistand" - når man tager af de 0,8 og bruger pengene til miljø, til haiti, til eftergivelse af gæld, til politi, til erhvervsstøtte til danske virksomheder, der handler med ulande osv. Så er det falsk varebetegnelse af prale med 0,8 til ulandsbistand. Hvis man tager pengene op af kassen til egentlig ulandsbistand og bruger dem til alt muligt andet - oven i købet uden at fortælle det åbent - så er det ikke redeligt.
@3 Kan du blive mere konkret? eller rettere: Kan man egentlig være mere ukonkret, end det svar du giver i #3?
Den sidste del af dit spørgsmålet om mit brugernavn finder jeg for plat.
Efter dine "artigheder" så til det relevante indhold af din kommentar.
Man kan med rette påstå, at det er usandt at "pi" kan udtrykkes som 3,141592653589793238462643383279, da det ikke er fuldt nøjagtigt, men dog tilstrækkeligt nøjagtigt til at kunne bruges ved udregnig af størrelsen af en cirkel med afstanden til månen som radius med en fejl på omkring 1 cm.
Nogenlunde på samme måde forholder det sig om "op mod 1% af BNP" som udtryk for Danmarks samlede Ulandsbistand sat i relation til de ca. 10 kr. som bidraget til Haiti andrager pr. borger.
At tale om at noget sådant i høj grad er sandhed med modifikation, ligner "flueknepperi".
I stedet for at forholde mig til dine floromvundne politiske synspunkter m.m., så har jeg forsøgt at være konkret ved sætte udgiften i relation, størrelsesmæssigt til befolkningen og lovmæssigt til Finansloven.
Den sandhed der ligge i, at beløbet skal være omfattet af Finansloven, og at dispositionen er omfattet af statsrevisorenes kontrol, tæller for mig langt mere end din konstruerede betvivlelse af rimeligheden i at bruge udtrykket "op mod 1%" i den sammenhæng, som jeg brugte, nemlig til at anskueliggøre hvilket forsvindende lille beløb der reelt er tale om.
Hvad der efter din opfattelse måtte være redeligt eller uredeligt egner sig næppe til nogen debat, men mere til en konkret afgørelse af en given domstolsafprøvelse.
Du synes det er rimeligt, at bruge udtrykket "op mod 1%" på samme måde, som et supermarked kunne bruge "fra 99 kr", selvom der måske kun er en enkelt bluse til 99 kr. og resten koster mindst 299 kr. Det er ikke forkert, men det er bare heller ikke på nogen måde en passende beskrivelse af virkeligheden.
Hvis den reelle udviklingsbistand er 0,8% og halvdelen af denne går til alt muligt andet (miljø, eftergivelse af gæld, nødhjælp osv.) jamen så er 1% altså svarende til 250% i forhold til den reelle udviklingsbistand på måske 0,4%. - Man kunne også sige, at den reelle udviklingsbistand kun udgør 40% af det angivne beløb, hvis regnestykket passer. At sammenligne den slags afvigelser med en afrunding af pi til ca. 30 decimaler, skal man vist have et meget lemfeldigt forhold til matematik, for at acceptere.
Det eneste jeg beder om, er sådan set, at få oplyst de RIGTIGE tal:
*Hvor meget giver vi i udviklingsbistand,
*hvor stor en del af udviklingsbistanden bruges rent faktisk til udviklingsbistan - og hvor meget bruges til alt muligt andet
* og findes der projekter, man havde planlagt at støtte, der må se deres penge forsvinde, når staten vælger at sende nødhjælp til Haiti - eller har regeringen værdighed nok til, at tage pengene fra andre konti?
Uanset om man kan støtte regeringens dispositioner vedrørende dette, må det som borger i et demokrati være rimeligt at kunne forlange svar på disse spørsmål.
MÅSKE - fordi beløbet er så forholdsvis lille.
Dette forsøgte jeg at pege på med eksemplet med "pi".
Om dansk politisk ikke-accepteret talemåde omfatter at "ca. 1%" af et kæmpebeløb (BNP) med ikke med fuld rimelighed skulle kunne dække for sammenligning med små 60 millioner kr. betvivler jeg.
0,8% i stedet for 1% er nok mere et mere korrekt udtryk for den nuværende ulandsbistand, men selv 0,8% vil som mål derfor være forbundet med unøjagtigheder.
For imidlertid at lade de ca. 60 mio kr. forholde sig til hvor meget der f.eks. anvendtes til ulandsbistand i 2006, så udgjorde beløbet i 2.236 mio. $ eller omkring 0,5 % og hvis man forholder sig til 1% af BNP (og glemmer ordet "ca."), så ville procenten nok falde fra 0,5 % til 0,4%.
Deraf synes jeg på rimelig måde at have påvist, at min sammenholdelse af næsten 60 mio kr. med ulandsbistand på ca 1% af BNP, endog giver særdeles god mening, selv om ulandsbistanden de fakto måtte være 20% lavere.
Sammenholdt med ulandsbistandens samlede beløb er de små 60 mio kr. kun småpenge, hvilket min omregning til ca. 10 kr. pr indbygger da også indikerer.
Med min professsionelle baggrundserfaring brugte jeg "ca"-betegnelse for dette store sammenligningstal.
Hvis det punkt dermed er uddebateret, så finder jeg det da ganske rimeligt at du udviser interesse for hvorfra staten henter beløbet til Haiti fra.
Efter lov om indsigt i offentlig forvaltning er du efter min opfattelse som part berettiget til at kræve dette oplyst.
Selv er jeg ikke interesseret i den bogføringsmæssige del af den sag, idet jeg ikke har nogen grund til at betvivle, at statens embedsmænd besidder de nødvendige kvalifikationer for at kunne finde og debitere den konto, der efter Finansloven er åbnet til dækning deraf, og som tidligere anført har jeg rimelig tillid til, at de bredt sammensatte statsrevisorer nok skal holde øje dermed.
Jeg har ikke nogen interesse i at anskue et beløb på sølle ca. 60 millioner ud fra noget partipolitisk motiv.
Min personlige holdning til den danske ulandsbistand er for øvrigt, at jeg finder denne alt for lav, ja selv 1% er næsten uartig lav, når jeg henser til den store nød, der er i verdenen omking os.
Størrelsen af bistanden er afpasset efter hvad danske politikere gennem årtier har kunne "strække sig til" for at "dulme" egne og befolkningens dårlige samvittigheder over at se de mange lidelser i andre lande, og det er jo altid en rar fornemmelse at føle sig selv som en god hjælper.
Jeg går ud fra, at du har ligesindede i Folketinget, der måske overfor dig kan give dig de svar, som du ønsker besvaret.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.