Onsdag, 9. december 2009 kl. 21:23 / barndom, digte, filosofi, følelser, litteratur, musik, sex, sjov

When the music is over...

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nå !

Så fandt i mig. ”Hvorfor ikke? ”; er mit automatsvar til din automatreaktion.Måske er der bare ikke noget svar, eller måske skal jeg fortælle dig en historie.

Jeg har ikke altid set ud som du ser mig nu, med hang til sort og had til sæbe. Faktisk var jeg engang det min far ynder at kalde ”en hård nitte”, det var vidst nok sådan en rask dreng der aldrig tuder og spiser både rødbeder og kartofler. Det var i hvert fald den lektion kvarterets drenge fik. Og jeg ville sgu gerne være en hård nitte far, men jeg var det bare ikke… vel? Hårde nitter render jo ikke rundt med snuden i en bog hele dagen, de dyrker heller ikke pigerne som venner. Fy for helvede nogen blikke du kunne sende dem, din gamle gris. Men ok, de var sådan set også ret sprøde nogen af dem.

Stærkest i hukommelsen står den sommerdag jeg havde Isfold med hjemme. Faktisk havde jeg ikke ret tit venner hjemme, for der var sgu aldrig nogen der vidste hvornår du ville eksplodere eller kræve fuldstændigt latterlige ting. Du gik fandme rundt og spredte dårlig stemning med dit lort og bitre blik, som en fucking flodhest spreder sit pis udover marken mens den lystigt vifter med halen. Du er en idiot far.

Sådan var det sjovt nok ikke når jeg havde piger på besøg så var du jo lige pludselig pisse smart og sjov. Kunne du mon have trukket dine afklippede cowboyshorts længere op i røven, din klovn.

Sådan var du også denne sommerdag. Isfold var cyklet de 10 km der var mellem hendes og vores hjem, og ankom med svedende glitterhud og sommersmil. Jeg aner ikke om vi var forelskede eller ej, vi var nok også ligeglade. Alting var så naturligt når vi var sammen. Men det fik frisk-far-med-shorts-i-røv selvfølgelig fucket up i. Du kunne slet ikke klare synet og nok slet ikke tankerne. Selvfølgelig skulle hun da se din imponerende samling af gamle tobaksæsker. Ikke mindst din papkasse med dubletter kunne jeg mærke hun var yderst imponeret over, fucking idiot. Vi måtte pakke en kurv med kondomer og æblesaft og flygte fra matriklen og ud på markerne. Du stinker værre end kolort far. Så kan man sgu da snakke om at trække en nitte.

Jeg tror faktisk aldrig det helt gik op for mig hvad fanden en hård nitte helt præcist var for en, og det var også lidt som om det bare forandrede sig efterhånden som du blev ældre, far. Nu i skrivende stund er en hård nitte vel, en fyr der aldrig bøjer sig i en diskussion, uanset hvor galt afmacheret han er, han har af samme grund ikke rigtig nogen venner, og han siger i hvert fald aldrig undskyld for noget som helst, for det kan jo ikke gøres om, så må man bare se fremad og komme videre. Og det gjorde du så, du kom helt ud i haven gjorde du, med din harmonika og dine blomster og dine latterlige rødbeder og kartofler. Jeg håber fandme du bliver kvalt i dem en dag.

Nå, men i hvert fald var jeg engang en rask dreng, der elskede at komme først, lave 40 sider foran i matematikbogen og alt det der rask-drengs jazz. Jeg ved ærlig talt ikke hvor det blev af, ikke at jeg nogensinde har savnet det, men det er for syret at et menneske kan ændre sig så radikalt over så relativt kort tid. Man kan i hvert fald ikke anklage mig for at have været kedelig. Men nej, en hård nitte det bliver jeg aldrig igen.

Og det gør min søn Silas heller ikke. Jeg er nemlig kommet til at fortælle ham hvor meget jeg elsker ham, og han ved det. Selvfølgelig gør han det. Men fuck hvor er der sket meget siden vi fik dig Silas. Jeg er virkelig ked af jeg ikke kunne holde din mor ud mere, du ved jo nok bedst af alle hvordan hun er. Det er så dræbende ensomt at være sammen med en der aldrig rigtigt er til stede. Hun har travlt din mor, men hvad er det hun når? Jeg ved det sku ikke, og hun ser stadig meget ulykkelig ud uanset hvor stærkt hun løber. Hun vil vel bare imponere sin far. Hvad er der lige med de fædre? Så slap dog af på jeres børns vegne.  Jeg kan stadig huske første gang jeg så et billede af din mor som lille. Hun har vel været omkring 3 år. Stolt linet up foran mormors nye Nissan Colt, gul med motherfucking metallak. Hvis man kan elske 80´erne for noget som helst, må det da være Samantha Fox og metallak, og selvfølgelig det faktum at det havde kommunisterne mod øst ikke, wankers. Anyways, der stod hun i hvert fald, din mor. I aflagt sen-70´er tøj, lilla og bordeauxrød fra top til tå, et afventende knækket smil på læberne, og øjne der var lige så halvdøde og skrigende, som en kastralsanger i en swingerklub. Fuck hvor var det uhyggeligt.

Selv synes hun selvfølgelig det var verdens fineste billede, og hun fik endda lavet en lille kopi af det til mig som jeg kunne tage med mig. Måske anede jeg det allerede dengang. Din mor bliver aldrig tilfreds med livet, med andre eller med sig selv. Til gengæld tilbød hun en ensomhed der var meget tiltrækkende. Et stort hul jeg kunne kravle ned og gemme mig fra alt det kaos jeg gerne ville ligge bag mig...

Fortsættes...