Mandag, 1. september 2008 kl. 21:10 / computer
Dette lille tilføjelsesprogram giver mig pc-problemer og nu har jeg fundet ud af at det også gælder 1000vis af andre brugere. Bl.a. giver det problemer at bruge Facebook. Programmet gør at pludselig lukker alle vinduer ned.
Er der nogen der har opskriften på at komme problemet til livs? Så er vi nemlig mange 1000 der vil blive glade :-)
Jeg giver gerne min mening og holdning til kende og er derfor tilmeldt firmaet Capacent´s spørgeskema-undersøgelser. TV2 bruger dette firma til at give resultater videre om dit og dat bl.a. kongehuset, stress, EU-holdninger, hvilket parti man vil stemme på oma. Det er skam helt okay.
Men jeg vil nu afmelde mig Capacent´s spørgeskemaer. Det skyldes flg: Via sidste skema kunne jeg tilmelde mig et gruppe-interview omkring cigaretmærker og rygevaner. Da jeg er ryger meldte jeg mig til og blev udtaget. Lønnen var en overnatning med morgenmad for 2 personer, på nogle udvalgte kroer/hoteller i DK.
Herligt tænkte jeg. Da jeg gerne vil stoppe med at ryge, men har svært ved det, så tænkte jeg at det ville være en god chance for at snakke med andre rygere som jeg ikke kendte og dele tanker og erfaringer med.
I en mail fra firmaet skrev de bl.a. "vores erfaring er, at deltagerne oplever sådanne diskussioner som underholdende og spændende"
Men sådan skulle det ikke være. Næh nej. Det var et stort bondefangeri. Vi var ca 15 mænd der var med. Rygevanerne kom vi overhovedet ikke ind på og 98% af aftenen gik med at snakke om ét bestemt cigaretmærke og deres nye design. Vi blev præsenteret for flere forskellige design og skulle så sige vores mening om det og udfylde papirer. Vi skulle sågar klippe-klistre en kollage om de forskellige designs. Som da vi gik i børnehave. "Lederen" af aftenen brugte endda selv ordet "børnehave".
Var det lige underholdende og spændende!!! Gu nej.
Var det lige det som mail og brev havde givet udtryk for!!! Gu nej.
Jeg tænkte flere gange i løbet af aftenen at jeg ville gå. Men "lederen" af mødet var mega god til at manipulere og snakke og jeg ville jo også gerne have det gavekort. Nu havde jeg jo spildt en aften.
Jeg indrømmer gerne at jeg blev for gavekortets skyld, men døm mig nu ikke for hårdt.
Jeg har nu oplevet det jeg kun ser i tv. At blive manipuleret så "grusomt" så man egentlig ikke opfatter det. Det var først i toget på vej hjem, at det hele gik op for mig.
Jeg har selvfølgelig skrevet til firmaet straks efter jeg kom hjem og klaget over det. Jeg har også sendt en mail til TV2 om hvad jeg har været udsat for, via et firma som de bruger.
Trods alt det negative, så vil jeg nu bruge gavekortet sammen med min søn og nyde at overnatte og få en stor, gratis morgenbuffet :-)
Intet er skidt uden at det er godt for noget :-)
Jeg havde en kæreste, det har jeg ikke mere.
Jeg præsenterede ham frem for min familie, venner og kolleger med ordene "Det er så min kæreste". Forinden havde jeg spurgt ham om det var okay (han var ikke sprunget helt ud). Han sagde at de var helt fint med ham og okay for hans spring-ud-tid.
Jeg blev også præsenteret for hans omgangskreds, men set i bakspejlet, så brugte han aldrig ordet "kæreste" overfor dem. Deraf kommer ti<x>tlen "kærlighed gør blind".
Vi var et par, gik i byen sammen, tog på ferie sammen.
Men så en aften: Jeg har lidt af en "sjette sans" og kunne mærke på ham at alt ikke var ved det gamle for mig. Jeg følte at han havde været mig utro og jeg følte også med hvem!
Jeg konfronterede ham med mine tanker og han gav mig ret.
Som om det ikke var nok slag i mit ansigt, så begyndte han pludselig at sige at han aldrig havde lovet mig noget. LOVET nej. Men i en tæt omfavnelses flere dage tidligere, havde han sagt at han ville opleve verden med mig. Det var den dag han havde købt en stort telt som vi skulle campere med, som en overraskelsesgave til mig/os.
Jeg var målløs. Hvad skete der lige. Jeg fik benene slået væk under mig. Mit liv skred i svinget. Var min kæreste alligevel ikke min kæreste? Var han MIN kæreste, men jeg var ikke HANS kæreste? ØØØØHHHHHHHHHH
Jeg skred den aften. Men forinden fik jeg de ondeste øjne sendt lige i mine egne øjne med ordene fra hans mund: GÅR DU SÅ SKAL DU ALDRIG KOMME TILBAGE!
Jeg kom kun én gang tilbage. Det var for at hente de ting jeg havde hos ham.
Som før skrevet, så skred mit liv ned ad bakke. Jeg fik det dårligt og blev syg.
Men én ulykke kommer sjældent alene. Næh nej. Det sted vi gik i byen sammen, mødtes vi jo stadig på. Det var det eneste mødested for os i den del af provinsen.
Han var slet ikke bleg for at score nye foran mig. Sidde og kysse med dem lige foran mig.
Det gjorde jo ligesom ikke mit liv bedre. Nedturen var virkelig på vej og HAN fik den til at gå stærkt. Da de fleste på mødestedet syntes at jeg var lidt for "hysterisk" (jeg var altid pæn i byen, undtagen én gang hvor jeg gav ham en meget kort overhaling og gik derfra) så tog de hans parti.
Jeg mistede dermed 9/10 venner. Det er fandme hårdt. Omvendt fandt jeg ud af hvad VENNER egentlig er og det er jeg den dag i dag glad for.
Jeg vil håbe at dem der tog hans parti, har lært ham rigtig at kende. Men forhåbentlig ikke som en kæreste.
Jeg ved at han, efter mig, gik ud og gentog "succéen" med en anden, men fyren trak sig i tide. Det nåede jeg ikke. Jeg var blind af kærlighed og nød det, men måtte så tage en VIRKELIG STOR tur i skraldespanden bagefter. Det tog 2½ år for mig at komme ovenpå igen. Der er mange flere detaljer i historien, men dem vil jeg ikke skrive her.
Til Jer der var med i mødestedet, så ved I nu hvad i har gjort mig. Undtagen én og hun en stadig min bedste ven i livet :-)