Bloggen lukker, Læs mere

The Sicilian Outpost

Mandag, 26. april 2010 kl. 12:18 / danmark, forsvar, handel, italien, samfund, økonomi

Forsvarsseminar i Rom

12 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Som en del ved er jeg p.t. i Rom, hvor jeg har en praktikplads på den danske ambassade.

Det har været nogle utroligt interessante måneder ind til videre, hvor højdepunktet var vores forsvarsseminar i marts måned. Det var et møde hvor dansk forsvarsindustri fik muligheden for at møde nogle af de største aktører på verdensscenen. Blandt de 22 italienske virksomheder, der deltog kan nævnes Finmeccanica, der tæller vigtige virksomheder, som Alenia Aereonautica, Alenia Aermacchi, AgustaWestland, Thales Alenia Space og Selex Galileo.

De ca. 12 danske virksomheder, der deltog i arrangementet fik muligheden for at vise deres produkter frem for de italienske virksomheder og der var stor tilfredshed med arrangementet fra begge parter.

Arrangementet løb over to dage, hvor den første dag var et networking møde hos ambassadør Gunnar Ortmann, der holdt et cocktail-event i sit hjem og hvor repræsentanter fra de forskellige virksomheder kunne se hinanden an og snakke lidt mere frit under indflydelse af lidt alkohol;)

Dag 2 startede med taler af vicepræsidenten for Finmeccanica, præsidenten for A.I.A.D., direktøren for FAD samt Generalløjtnant Per Ludvigsen og en italiensk Generalløjtnant der fortalte om fremtidsvisionerne for de to hære. Derefter fortsatte dag 2 med et sandt maraton af B2B møder på hotel Ponte Sisto, der begyndte klokken 10 og sluttede klokken ca 17. 

Arrangementet blev til gennem et samarbejde mellem ambassaden i Rom, konsulatet i Milano, A.I.A.D og DI og tilfredsheden med arrangementet var så stort at, der nu arbejdes på at få de italienske virksomheder til Danmark til et ny arrangement.  

Fredag, 23. april 2010 kl. 15:59 / debat, demokrati, italien, ln, pdl, politik

Berlusconi i krise?

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det er ikke mere end en lille måned siden at PDL og LN havde et godt valg ved regionsvalgene og de var da også hurtige til at sige at italienerne havde stemt for de reformer som Berlusconi og Bossi ønsker gennemført.

Der havde dog ikke været en særlig god optakt til selve valget for højrefløjen. Loven om at stoppe talkshows i en måned op til valget blev massivt kritiseret fra mange fronter og i lang tid virkede det som om at den sag alene kunne afgøre valget.

Specielt fordi, der kom aflytninger frem om at Berlusconi have ringet til RAI's chef og truet ham til at fjerne disse talkshows. En sag som han nu er anklaget i.  

Desuden havde Gianfranco Fini startet en ny bevægelse i Berlusconis parti før valget og selvom mange ikke anså det for andet end en måde at forstærke sig selv på i partiet følte undertegnede at der var noget i gære. Specielt fordi Fini i et stykke tid har kritiseret regeringen og Berlusconi for udlændingereglerne, lovene ad personam og ikke mindst samarbejdet med LN som Fini mente satte for meget af dagsordenen.

Og nu efter det succesfulde valg skete det. Fini truede med at forlade PDL med alle, der ville følge ham hvis ikke Berlusconi ville lytte til ham og bevæge partiet væk fra LN. Men det syntes Berlusconi ikke om og svinede Fini til først i medierne og i går i en hasteindkaldt PDL-konference. Fini's argumentation gik på at der måtte være plads til at ytre sig om andre mulige veje for partiet, men Berlusconi kaldte ham igen og igen en forræder. En forræder der har fulgt Berlusconi gennem tykt og tyndt i 16 år! Mens LN en gang har fået Berlusconis parti til at falde dengang Berlusconi havde regeringsmagten første gang.

Ved PDL-konferencen havde Fini dog ikke mange støtter, men der var også en del parlamentsmedlemmer fra partiet, der ikke var til stede og det er ikke umuligt at han kan hive nok parlamentarikere med sig til at fjerne Berlusconis flertal.

Specielt fordi Bossi i dag har været ude og kalde Fini for en forræder. Men ikke bare det. Bossi har også sagt at der ikke vil komme nogen reformer. Lega Nord er nemlig tilbage hvor de startede. Norditalien skal være selvstændigt og den føderalisme som PDL og LN har snakket om i flere år er opgivet da det ikke er nok for LN og Bossi.

LN havde et kanon valg ved regionalvalgene og som jeg mistænkte -valget virker til at være steget Bossi til hovedet.

Hvad kan man udlede af alt det her?

Well... Først og fremmest at PDL er et topstyret parti hvor Berlusconi ikke lytter til andre end LN. For det andet at LN stadig er et parti der kun har norden på programmet og at de sidste års alliance har været for at bygge deres base op.

Betyder det så noget for Berlusconi? I den grad. Mange har accepteret samarbejdet med LN for at holde venstrefløjen ude. Her har de gamle AN folk hjulpet gevaldigt til at balancere LN's rabiate ideer om at opløse Italien. Nu hvor Fini og de af AN, der stadig støtter ham udstiller Berlusconis afhængighed af LN og hans manglende vilje til at kontrollere Bossi kan Berlusconi få det mere end svært.

Og Bossi? Han er ved at begå politisk selvmord. I hvert fald på landsplan... Og han kan meget vel tage Berlusconi med for anden gang.

Til slut... Det gode valg Bossi havde i nord skyldes i stor grad at de fik mange proteststemmer mod korruptionen hos lokalpolitikere i PDL og andre (LN har på lokalt niveau haft nogle udemærkede politikere der har gjort et godt stykke arbejde) og da deres Padania-retorik har været på et lavt blus i lang tid har mange følt at de kunne stemme på LN. Men med dagens udmelding skubber Bossi mange norditalienere væk fra sig igen for det er stadig et begrænset antal norditalienere, der ønsker at opløse italien. 

  

Fredag, 22. januar 2010 kl. 15:15 / danmark, eu, italien, mennesker

The Sicilian Outpost rykker mod syd

16 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Med de overståede eksamener og en overstået flytning er det hele ved at være på plads.

Bacheloren er i hus og billetten til Rom er bestilt til den 25 januar:D

Nu mangler jeg bare at få ordnet de sidste papirer, der selvfølgeligt ikke er nemt når man som udenlandsk statsborger skal være væk fra Danmark i mere end 6 måneder, men mon ikke det falder på plads før eller siden...

Det har været en underholdene tid på bloggen med masser af gode debatter og jeg synes jeg har fået snakket med en masse interessante mennesker igennem tiden.

Jeg vil forsøge at skrive lidt mens jeg er i Rom så jeg kan give et indblik i hvad man laver på en dansk ambassade og mon ikke også der kan komme et par beretninger omkring italiensk politik... Hehe

Well... Det blev til 24 år Danmark... Måske ses vi igen... Måske ikke... 

Arrivederci!

1
2Næste »



Mine favoritter