Mandag, 15. marts 2010 kl. 20:32 / forelskelse, forår, sex
Hen over vinteren, er der efterhånden kommet rimelig meget styr på mit ellers, ret så kaotiske liv.Eller, styr og styr.. Det kan man ikke ligefrem kalde det, men kriserne har ikke været værre end de altid har værret det, og de helt store udsving på dramakurven har der heller været mærkbart mange af.
Så nu sidder jeg her med en fyldt fiskefilet fra rema1000's fryser og et hvidløgsbrød, og tænker at det vist er meget heldigt at der ikke er nogen der skal kysse på mig i aften,.
Alligevel syntes det som om, at når nu den vinter som efterhånden havde fået et jerngreb i min vintertrætte krop, syntes åh så uendelig.. så kommer det.. Blå himmel, friske vindpust, bagende sol, smeltende sne og muddersnask over det hele.
Man kunne da håbe på at blive forskånet for forårskuller og skøre miner, men mon dog ikke at det alligevel kribler og krabler i min krop efter en at holde om, og jeg tror det er lige før at jeg ligger og trutter mund i søvn.. (shh, det siger vi ikke højt)..Ikke desto mindre, har mit ønske om at føle mig sikker på personen inden eventuelle dirty udskejelser fyger gennem luften, aldrig været større..
Jeg må med ærligt hjerte sige, at den slags har jeg nok set lidt stort på førhen.. Men jeg har nok også været lidt ligeglad, men i år skal det være anderledes.. -Det må være sådan det føles at blive voksen.. det føles egentlig meget rart.. bliv ved med det..
Påskeliljer til jer alle! kram
Så sidder jeg her igen.. Ovenpå kampens hede, har støvet lagt sig og realiteterne begynder efterhånden at tage form.Jeg er startet på en produktionsskole, hvilket jeg nyder i høj grad og har et stort ønske om at blive en stabil elev, med et stort fremmøde og god energi og livskvalitet. -det er bare lidt lettere sagt end gjort.
Alting skal jo have en årsag, jeg er typen der kan sidde i flere timer og grubler over hvorfor mon situationen er som den er. Et eller andet sted håber jeg vel nok på, at "oplysningen" ved at have erkendt sagens kerne, vil føre til et gennembrud der pludselig bringer åbenbaring, lettelse og tonsvis af glæde og energi med sig.
Tilbage til realiteterne...Om ikke andet er det sundt at gruble, det er en god måde at udvikle sig på. Og indimellem komme lidt længere frem, end egen snude. Men ændringerne, dem kan man kun få lov til at skimte i grubleriet. Der skal noget selvdisciplin til.-En selvdisciplin, jeg efter mange års forsøg på ændre dårlige vaner, nok må indse at jeg ikke ejer.. I hvertfald ikke i en grad hvor at resultaterne er inden for synsvidde...
Hvorfor?.. hvor er mit hemmelige mirakelmiddel, der pludselig sætter en lunte til dovenskaben, og giver mig en hel ny energisk personlighed?Måske skal jeg bare erkende at sådan er det bare ikke. Jeg kommer ikke lige pludselig til at ligne Angelina Jolie ved at farve mit hår mørkt, jeg bliver ikke mere elsket af at tabe de der sidste 5 kilo.. -men jeg bliver bestemt heller ikke en bedre elev af at sidde derhjemme og krydre røv, bare fordi jeg har svært ved at håndtere tilværelsen, og har en del forkerte prioriteringer..
Mit næste forsøg, bliver at skrive en liste. Jeg vil lave listen over den "perfekte" person, den jeg gerne vil være.. Den personlighed, som jeg selv (i mine tøsefantasier), tror på vil skaffe mig villa, volvo, vovse og mr. dreamguy.. tadaaah. Jeg skal nok dele den, når jeg engang er kommet frem til et resultat..
Så kunne det være spændende at høre hvordan andres "perfekte" avatar-version af sig selv ville være.. :]
Åh hvor er det her bare opslidende.
Da jeg tog springet, ud af gym. Ønsket om at flytte fra Roskilde og ind til københavn, og min udtalelse om ikke at ville gå i gymnasiet nu.. Jeg troede at jeg på et eller andet sted ville blive frigjort, at folk ville lade mig være lidt. Give mig ro til at hele lidt indvendigt.. (det er en anden, lang og trist historie)
Det var vist en utopi, min papmor er allerede i gang med at planlægge for mig hvornår jeg så skal starte på voksen HF. Jeg synes det er okay, at hun gerne vil have at vi planlægger året ud.. Men i alle beregninger har hun med hvornår jeg skal starte på HF, og at jeg skal uddannes.
Jeg kan godt se fornuften i det, men det er ikke for sjov jeg lige er droppet ud. I det her tempo ender det med at jeg bare smider det hele fra mig, og lægger kontakten et sted på lars tyndskids pløjemark og lever i min egen lille hule indtil jeg en dag er vokset til at konfrontere verdenen.
Lige nu er jeg bare en ekstremt usikker lille pige, der har brug for at få fred til at finde en styrke indeni til at se verdenen i øjnene. Måske er jeg urealistisk, men jeg tror ikke på det at lide i en vis periode for at det skal blive rigtig godt til sidst.. Jeg tror på at man skal finde ud af at have det godt, før det kan blive rigtig godt!