Så endte dommen omkring bogen 'Jæger' med en 'blød idiot-landing': Efter lukkede retsmøder (så ingen reelt véd, hvad der er sket i studehandlerlokalet) afsagdes en dom efter Radikales model: Både Ja og Nej. JA: Bogen må udgives af forlaget. Det skulle som-jeg-kan-lyne-og-bande også bare mangle andet i et demokratisk land med både ytringsfrihed og trykkefrihed, NEJ ...Men den burde ikke have været offentliggjort på grund af sit indhold. Har man hørt mage til vatnisseforklaring? Ifølge Danmarks Riges Grundlov 'kan censur ingensinde påny indføres'. Men for disse demokratiske friheder gælder, at den ansvarlige (dvs. forfatteren) efterfølgende kan stilles til regnskab efter straffeloven. Det ville have klædt retssystemet, om man havde afvist forsvarets (læs: regeringens) krav om fogedforbud med henvisning til grundloven - hvorefter forsvarsledelsen efter bogens udgivelse kunne anlægge sag mod forfatteren. Denne vatnissedom er helt ude i troldeskoven. At forlag og forfatter efterfølgende vil anlægge sag mod Politikens ansvarlige redaktør for at have tyvstjålet deres ophavsret, må findes helt naturligt. Og hvorfor har vi i dette sidste forhold intet hørt fra Dansk Forfatterforening? Hele dette ophavsretstyveri er dog ellers grundpillen i en sådan faglig forenings berettigelse.
3 kommentarer
At Tøger er i strid med ophavsretten burde være en selvfølge, men nu må vi se.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.