Bloggen lukker, Læs mere

Det er beskæmmende, at vi lever i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom end en norm..

Fredag, 3. juli 2009 kl. 03:14 / ytringsfrihed

BROK!

5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så er jeg tilbage but I ain't cute!

Jeg vil kun brokke mig! AAARRRGHH!!!

Først og fremmest, jeg er så pisse hammer sur over alle de eksaminer jeg har været igennem, hvor har det været et helvede! Jeg har været nødsaget til at isolere mig fuldstændigt fra omverden, slukke mobilen, fjerne nettet, springe måltider over fordi jeg er verdensmester i overspringshandlinger. Men det helvede er heldigvis overstået, jeg er så færdig med skolebænken, jeg er færdig med projekter, jeg er færdig med eksaminer og jeg er nu 1 stk pige med en bachelor i statskundsskab i hånden, JUUUUUUUHUUUUUUUUUUUU!! 

Nr. 2 på listen over ting jeg vil brokke mig over er TYRKERE! I var da godt nok ikke forrest i køen dengang hjerner blev delt ud, jeg tror ikke engang i stod i den kø! Jeg står og spørger en info-medarbejder i Istanbuls lufthavn hvor check-In til Beirut er og han fucking henviser mig UDENFOR! Din hat, jeg skal til BEIRUT, jeg skal ikke tilbage til Istanbuls gader, hvilken nar har sat dig bag en informations biks? Og det er ligemeget om du taler engelsk eller dansk eller fransk, de fatter intet alligevel, kun tyrkisk! Jeg blev spurgt hvad jeg var og jeg svarede dansk-araber og så begynder en anden tyrker og snakke om osmanerriget og forholdet mellem tyrkere og arabere. Latterlige nar, jeg skal ikke gifte mig med dig, jeg er bedøvende ligeglad med om I havde besat arabiske områder, jeg er ligeglad med om I ALL THAT og en pose chips oveni, nutid er den at jeres tunge sidder fast i EU's røv og gæt hvad, jeg har et dansk pas, jeg er EU, så makker gider du lige få din tunge ud af min røv tak!

Nr 3 på listen er mit eget folk, eller næsten da.. LIBANESERE, hold da ferie en flok racistiske røvhuller de er. Jeg ankommer til Beirut og har det pisse varmt og pisse nice i starten indtil jeg skal til samtale for at kunne arbejde i det Libanesiske parlament. Jeg kommer til samtale hos en halvfed klammert af en mand der er mere interesseret i flirt og sjov og ballade. Det hele går som smurt, han er vild med mig, han er vild med at jeg holder en "bachelor degree in Political Science from an European University" som han selv sagde det og jeg tænker den er i hus! Indtil han bliver personlig og spørger indtil mig som person og ind til min etnicitet og jeg svarer at jeg er palæstinenser. Hans verden brister, Franco kommer op i ham og han kigger forundret på mig og svarer: jeg , jeg troede du var libaneser. Nej svarer jeg og samtalengår nærmest død. Jamen undskyld at jeg ikke lige fik lov at bestemme hvor min familie kommer fra, UNDSKYLD din libanesiske racistiske narhoved, jeg brækker mig!

Så nu er jeg i Libanon og jeg gider slet ikke være her, jeg æder mig fedpå diverse restauranter og caféer og jeg giver ikke en øre i drikkepenge, fuck det land! Jeg smider Snickers papir på vejene, jeg giver den GAS så deres lorte luft kan forurenes af min benzin og min tålmodighed er brugt op!

AAARRGGHH FUUUCK PIIIIIS OG LOOORT!

Nr 4 på listen,hvorfor virker TELIA ikke i udlandet? Lorte selskab!

Nr 5, Jeg er sådan en nar and i'm not sorry, jeg håber der er nogle derude der har det værre end mig. Ynk ynk, giv mig gerne kage.

Lørdag, 16. maj 2009 kl. 21:21 / sygdom

OPLEV JESUS?

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det er fandme nogle spændende overskrifter der bliver disket op, SELVMORD, uhh spændende, lad mig se hvad personen har på hjertet... bla bla oplev jesus.

SPISEFORSTYRRELSE - uhh det er spændende at se hvordan de tænker men ak nej..snydt, man får lov til at opleve jesus igen.

HVAD VILLE DU BRUGE EN MILLION TIL - uhh jeg får billeder af mig selv og en lækker bil i mit hoved men nej igen.. oplev jesus. Ved I hvad, det har jeg slet ikke lyst til mere!

Jeg troede at Jesus var en rolig fyr med begge ben på jorden eller vandet, i er jo ikke halvt så fede som ham. Er sikker på han flover sig over jer, det er jo forkasteligt at i kommer med den ene røverhistorie efter den anden for at hverve medlemmer, mildt sagt, rend og hop!

www.oplevpsykiatri.dk

Fredag, 15. maj 2009 kl. 23:15 / død, familie

Ensomhedens års-dag.

7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

250px-Red_Bull_250mL_Can.jpg

I ved det sikkert godt, det går jeg stærkt udfra, jeg ved det ihvertfald godt. Jeg har altid vidst det. Der er intet der hedder ”evighed”. Det kan man ikke komme udenom. Jeg kan kigge på tåber der tror at de skal være sammen for evigt og grine. Jeg er ked af at sige det, men det sker ikke. Det hele slutter.

Jeg ved alt om det, din kæreste skal nok finde sig en anden på et eller andet tidspunkt og skride. Det kan også være at det er døden der skiller jer, men det er en ende. De autonome skal nok løbe tør for aftenmake up en dag og stoppe balladen. Israel skal nok fucke deres kærligheds-forhold til USA op på et eller andet tidspunkt, Svine influenzaen skal også nok finde vej ud af verden på et eller andet tidspunkt. Én ting er sikkert; det har en ende.

Det lærte jeg alt om i en tidlig alder. Det er faktisk årsdag idag for min livs-lektie..

Idag for 18 år siden blev jeg ensom. Ikke bare ensom, men ensom bogstavelig talt. Det var denne dag for 18 år siden at jeg lavede et spektakel over at jeg ikke ville med og besøge min onkel og hans familie. Det var for kedeligt og jeg ville hellere blive hjemme hos min nabo og lege. Min far, mor og bror gav op og efterlod mig hos min nabo mens de tog hjem til min onkel og hans familie til en hygge aften. Jeg legede hele aften og for at være ærlig så husker jeg ikke så meget fra den dag. Jeg har bare fået fortalt at jeg sov hos naboen den nat. Men det var den morgen jeg først stiftede bekendtskab med ordet ”yatime”. Jeg blev vækket op af min nabo som var min mors veninde, hun græd og skreg og råbte ”Min skat du er blevet yatime, åh gud” helt vildt hysterisk hvilket skræmte mig lidt.

Yatime oversat til dansk betyder: forældreløs.

Så søde venner, hvis I føler jer ensomme fordi I har været single i mange år, eller andet ligegyldigt så tro om. Det er ihvertfald ikke hvad jeg kalder ensomhed. Ensomhed er når du er palle alene i verden og du aldrig finder en erstatning for det du mangler.

Jeg erindrer sådan set heller ikke så meget de følgende år, jeg ved bare jeg engang havde en far, mor og bror og en bilulykke er skyld i at jeg ikke har det længere. Jeg har lige siden boet hos min onkel og hans familie, dog har jeg aldrig set min onkel som faderfigur eller min tante som mor. Aldrig. Jeg har altid mærket forskellen. Jeg mærkede det især en gang hvor vi var udenfor og jeg kom op at slås med min kusine og jeg havde givet hende en på hovedet. Hun råbte og græd og truede med tæsk mens min tante – hendes mor, holdte hende tilbage og sagde på arabisk: det er syndt, Jumana er forældreløs, lad hende være, du får hasanat hvis du lader hende være. Hasanat er gode dyder/gerninger, positive belønninger fra Gud.

Hvad fanden var det tænkte jeg? Det var medlidenhed, den slags medlidenhed jeg hader, den slags medlidenhed der er så afskyelig og modbydelig for den får mig til at føle mig som et halvt menneske. Et menneske der ikke er fuldendt. Jeg hader den..

For hvad er man egentlig uden en familie?

Jeg bliver altid irriteret når der bliver diskuteret familie eller forældres rolle i ens dannelse. Der bliver altid sagt at man bliver en blanding af begge forældre, at 1 forælder har så meget påvirkning på deres børns personligheder når de bliver ældre. Der er endda undersøgelser og statistikker, men jeg hader dem, for de statistikker udelukker folk som mig. Vi må ikke være med i den leg.

Jeg tænker tit på hvordan jeg ville have været hvis jeg havde en far jeg kunne få en masse råd fra og lært fra istedet for at ende i problemer hele tiden, eller en mor jeg kunne finde trøst hos istedet for at smide alt væk og være kold, eller bare en familie jeg kunne gøre stolt som min kusine for eksempel.

Til studenter - dimissionen kan jeg huske hvordan alle de studerende fik ekstra tilråb og klapsalver af familien, inklusiv min kusine. Jeg så min onkel og min tante og deres børn rejse sig op da hun skulle have sit bevis, jeg så stolthed i min onkels øjne, jeg så glæde i min tantes øjne. Da det var min tur var det lidt halvfesent. Jeg tror min onkel og hans familie havde glemt at de skulle forestille sig at være min familie. De blev siddende og klappede halvdødt som alle de andre fremmede i salen. Der følte jeg virkelig ensomheden i et lokale fyldt med glade mennesker, men hvad forventer jeg også.

Det er bare tanker jeg gør mig selvom jeg pænt sagt er pisse ligeglad nu. Hvis jeg fik tilbudt en familie lige nu ville jeg sikkert sige nej.

Men jeg er simpelthen så træt af folks brok om alverdens ting. Nu holder I jeres mund for en stund. Bare en lille stund og forestil jer at I mistede alt på et splitsekund. Det hele. Og i efterfølgende fik det hele tilbage igen, ville I ikke være taknemmelige? Værdsæt hvad I har, det nåede jeg aldrig at lære.

Jeg kigger på min Red Bull dåse nu som jeg har skaffet på ulovlig vis og tænker på sloganet ”Red Bull giver dig vinger” og skåler til dem deroppe eller hvorend de er. Energien beholder jeg,  vingerne kan de få idag... Skål.  

1
23Næste »



Mine favoritter