Lørdag, 5. marts 2011 kl. 16:29 / penge
Smiler lidt ironisk for mig selv og analyserer egne tanker for 9490 end tyvende gang. Der burde nu fremkomme en længere udredning for, hvorfor lige netop dette antal, men jeg vil nøjes med at sige... det var den dag, jeg virkelig forstod at penge, var magt.
Som barn, boede jeg i en lejlighed på Østerbro sammen med min mor. Jeg husker især en speciel søndag morgen, hvor jeg, som jeg plejede, løb ind i mors soveværelse. Stoppede brat i døråbningen... i sengen lå en mand, jeg aldrig havde set før. Mor bad mig være stille, selv tage lidt morgenmad og gå over til Poul. Pouls forældre tog mig med i søndags skole, de gange mor vågnede til tiden. Denne morgen kom jeg for sent også alle efterfølgende.
Der skulle ikke gå længe før mor deklarerede, at jeg havde fået en far. Hvordan defineres en far, når man aldrig har lært, hvad det er for én. "Hvad er en far?", "Hvad kunne en far?" og "Hvad skulle man bruge sådan en til?". Med det der kom til at ske, lærte jeg... at en far var een... som ville tvinge mig til at lære at svømme blandt krabber i Tyrkiet. Tage min mor fra mig og overlade mig til folk, jeg ikke kunne forstå hvad sagde. Han var en mand, der tog mig væk fra mine legekammerater, mine elskede morforældre og manden som havde en købmandsbutik, der altid når han så mig, elskede at være sammen med mig og spille plader (først mange år senere, blev jeg bekendt gjort med, at netop han... var min far, men da var det for sent).
I min mors verden, var en mand en... der kunne få hende væk fra status som lejer, til status som ejer og modtager.
Jeg gik fra glade år med fortovet som hinkeruder, hente kød hos slagteren og få lov til at smage nylavede flæskesvær. Legekammerater, parken, havet omkring havfruen, min venindes brors små hvide mus til... et kæmpe hus, hvor et tilhørende legehus, var langt større end mit værelse på Fiskedamsgade. Jeg fik forskellige barnepiger, som skulle sørge for, at jeg kom op og i skole. Min mor så jeg sjældent. Der kom nye søskende og med dem... forbud imod at indtræde forskellige rum.
Vi flyttede til større og større huse. Bilerne tilsvarende. Dyre malerier, designer gardiner, mors mange diamanter, pelse, tasker, bælter m.m. Alt blev luksus, jeg blev bare teenager og måske ikke den nemmeste af slagsen eller...
Jeg opdagede ikke de små tegn. Når jeg i skolen blev kaldt ind på rektors kontor, var det ikke altid for at få en reprimande. I fleste tilfælde var det for, at blive påmindet om, at mine forældre ikke havde betalt for min skolegang. Jeg blev ofte mobbet, hvilket gjorde mig skoletræt og søge nye græsgange af den mindre heldige slags.
Børnehjem blev næste station og noget mor aldrig tilgav fordi, det blev en plet på hendes status.
Mor var som "konen i muddergrøften" og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro, at historien var skrevet efter hende. Husene blev fortsat større. Det samme gjorde erhvervelserne. Jeg ved ikke hvem, af mine forældre der var mest naive. Min mor fordi hun aldrig vidste, at bunden for længst var nået eller stedfar, der ikke ville miste min mor og derfor lod hende gå i den tro, at de havde rigeligt med penge. Slottet i Skotland blev en realitet og mor blev Lady.
De store armbevægelser var ikke til at tage fejl af. Tror at stedfars måde at håndtere sine kriser på, var ved at gamble. Cirkus Schumann gik konkurs og straks købte stedfar 40 % men det stod ikke til at redde, desværre. Andre venner gik konkurs heriblandt det nu kaldte Mascot - også her trådte han til, men hvor var de selvsamme henne, da stedfars firma gik fallit for 7 ende eller 8 ende gang?
Pludselig var fogeden en jævnlig gæst. Stedfars ejendomme, hvor jeg selv havde fået en lejlighed, var en dag udskiftet med nye låse og jeg stod på gaden uden varsling. Mor vidste stadig naivt intet og jeg tror heller ikke hun ønskede det. For med sig fra hendes spæde ungdom var, at ingen måtte vide, at hendes forældre kun boede i en lejlighed. Havde mor været på en date, skulle mændene altid sætte hende af ved villaerne i Gentofte, hvorefter hun gik op af havegangen og lod som om, at hun boede der.
Jeg fik fornemmelsen af, at mine forældre flygtede til Skotland, da de for anden gang, flyttede dertil.
Efter at ha boet i henholdsvis Skagen og på Sjælland i mange år, vendte jeg for 5 år siden, i en alder af 44 år tilbage til Silkeborg. Jeg havde lagt mange uheldige oplevelser bag mig og ville starte på en frisk. Dette blev lettere tænkt end gjort, for jeg havde arvet min mors udseende, uden selv at være det bevidst.
Uanset hvad jeg tog mig til, skulle jeg komme til at huske på, at mine forældre havde snydt mange mennesker. Om så jeg gik med aviser, blev jeg gjort bekendt, at min stedfar ikke havde betalt tømrer regningerne for 30 år siden. Arbejdede jeg på city kontoret, blev jeg konfronteret med, at min mor ikke havde betalt Søndergårds gardiner. Ja, selv da jeg sammen med en ven, opsøgte stedfars gamle kontor i Skotland, så var modtagelsen ikke særlig varm. Jeg kunne følge et langt, langt spor af mine forældre som dårlige betaler og kunne heller ikke undres, da jeg fik fortalt, at min stedfar var blevet udlandsdansker, dog med bopæl i Silkeborg og med en gæld på over 28 mill.
Mor havde for længst skiftet stedfar (som også sagde farvel til mig for 16 år siden) ud, med flere velhavende mænd på Sjælland. Den første var så heldig, at nå at testamentere min mor en del penge, inden han et par måneder senere pludselig døde af hjertestop!! Mor fandt hurtigt en ny forsørger.
I mine tanker, kan jeg ikke lade være med at spekulere over... hvor meget penge og det at eje, har betydet i vores familie.
Min onkel har en beværtning "Det Elektriske Hjørne", i det indre af KBH. For få år siden, blev min fætter fristet af, at ville eje en jævnaldrende udenlandsk drengs hue. Drengen ville ikke af med sin hue, hvilket fik min fætter til at gå bag baren og tage en kniv. Hvorefter han fulgte efter drengen som i mellemtiden havde forladt værtshuset og slå ham ihjel.
Mine tanker kredser tilbagevendende omkring, at for 9490 dage siden, fik jeg min vidunderlige dejlige datter tvangsfjernet (har kun set hende 3 gange på 25 år), fordi jeg fik en fødselsdepression/psykose og handlede uigennemtænkt. Jeg havde ingen bolig og kunne ikke vende mig mod familien, for der er tilgivelse ikke en betingelse, selv efter mere end 10 år. Jalousi og hævn rækker langt. Er der vinding til egen fordel, er empati, næstekærlighed, blodets bånd sekundære, men hvorfor HVORFOR... det hele drejer sig jo kun om matadorpenge...
Jeg har kun skrevet dette indlæg, for at få luft
PROSTITUTION... ET ORD DER GIVER OS KULDEGYS... HVORFOR ?
Verdens ældste erhverv... du skal yde, før du kan nyde.
Der er lige så mange forskellige årsager til, at man lader sig prostituere, som der er prostituerede. Prostitution er indenfor alle samfundslag - det være sig på den bedst forståede måde... på ryggen og med spredte ben, men det kan så sandelig også være ministeren/direktøren som lader sig betale til at udøve en gerning, som normalt aldrig ville finde sted, hvis penge ikke byttede plads under bordet.
Flere og flere mænd er oprettet på sexportaler, hvor de vil tilgodese forsømte kvinders ønsker, for ganske høje beløb. Der er meget unge piger, stukket af hjemmefra og endnu ikke gamle nok, til at modtage overførselshjælp. Der er kvinder langt oppe i årene, der er narkomaner og så er der typer som mig m.fl.:
Selv begyndte jeg i 2010 - fordi jeg efter en kræftoperation med komplikationer og fejlbehandling skulle på meget medicin. Jeg kunne ikke blive tilkendt erstatning, genoptræning, hjælp, låne en seng eller andet, fordi jeg p.gr. af leddegigt i ryggen er førtidspensionist.
I 1½ år skulle jeg ha forskellige medicinske præparater og det kunne jeg ikke erholde med min pension. Forsøgte først at skaffe penge ved, at sælge alle mine møbler m.m. Jeg havde haft arbejde som avisbud i et par år, forud jeg blev syg. Kort efter min operation, var jeg rundt med aviser igen, hvilket komplicerede og ødelagde dele indvendigt og jeg måtte stoppe.
Dagene blev ensformige. Gigten og de kontinuerlige smerter i alle led, samt mit underliv der dengang og stadig kramper, hvis jeg ikke får min medicin, samt smertestillende gjorde, at jeg til sidst måtte tage en beslutning om prostitution. Det var ikke let. Jeg havde fordomme som største parten af den danske befolkning. Min stolthed og min forsværgelse til, at jeg aldrig ville synke så dybt, måtte jeg lukke øjnene for, hvis jeg ville overleve.
Min læge fortalte mig for få uger siden, at havde han ikke selv været vidne til eller indsendt ansøgninger på samtlige gigthospitaler og behandlingstilbud (ang. afhjælp for mine smerter i ryggen og led) , med lige så mange afslag tilfølge... så ville han aldrig ha troet på, at det danske system var så svært at bide skeer med.
Jeg kan ikke få behandling i Danmark (har ventet 4 år på en tid hos smerteklinikken) og nu er min ryg så ødelagt af gigt, at min læge frygter jeg vil blive lam. Jeg er derfor tvunget til at prostituere mig, for at få penge til behandlinger i Tyskland, hvor de har opnået langt større succes med af få folk på fode igen, nedtrapning af medicin, men dog med indgreb.
Mine 24 timer i døgnet består hovedsagligt af, at ligge i sengen, da jeg ikke længere kan sidde på en stol, mere end et par min. af gangen. Af disse timer, bruger jeg ca. 3 timer på en kunde. Jeg udøver kranial- body- incl. intim massage. Mine kunder får tillige et varmt bad og lidt let spiseligt, samt et glas vin - alt i meget hyggelige omgivelser. Fysisk kan jeg kun ha en kunde om dagen og kun 2-3 stk. pr. uge. Efter et besøg, er jeg meget træt, men er nået et skridt videre imod, et ønske om at blive rask eller bare det, at kunne sidde ned.
Jeg væmmes ikke ved at gi massage. Mine kunder er nogle dejlige mænd, som får for lidt kærlighed og berøring hjemme eller bare ønsker at blive puslet om. Det kaldes en win win situation, at der også er berøring til mig. Jeg er ikke typen som mænd forelsker sig i eller ser som kærestepotentiale. Mænd ser mig som en enkelt gangs nydelse, noget spændende, lattermildt, varmt, hyggeligt og let at tale med, men aldrig som een, de ville dele resten af livet med.
Jeg vil klart tilkende mig, at der er behov for mere frihed ang. om man vil prostituere sig eller ej. For mange af os, er det en livsnødvendighed, så længe Danmark er så fattig på hjælp og forståelse. Jeg er på den anden side også stærk tilhænger af, at der gribes ind overfor rufferi, slavehandel og udnyttelse af piger hentet hertil fra udlandet. Ja, i det hele taget, er jeg modstander af, at folk uvidende udtaler sig om, "ordet der stadig kan formå at give kuldegysninger".
Idet jeg har valgt at tale åbent om min form for prostitution, skyldes det, at jeg allerede som barn, blev kasseret af familien og sidenhen, aldrig formåede at få dem til at syntes om mig. Min familie lever i en verden af dobbelt moralitet, hvor jalousi er en så stor del, at det førte til mord for en hue. Hvor løgne og penge havde magt og hvor alle andre kun fik lov at gå via køkkendøren. Det har taget mig næsten 50 år, at acceptere at jeg aldrig måtte sidde med ved højbords. Derfor kan jeg i dag også tillade mig, at tænke på mig selv og følge min ytrings priviligering.
Jeg har aldrig tidligere været prostitueret, men havde engang en datter som jeg kun fik lov til at se, et par gange på 26 år. Hendes adoptivfamilie valgte at forvrænge billedet af hendes biologiske mor. Derfor kunne hun kun fortælle hendes klassekammerater og venner, at årsagen til, at hun ikke kendte sin mor var... at denne (jeg), både var narkoman og prostitueret i København.
Sjovt nok... har jeg altid været meget retskaffen, psykisk stærk og god til at overleve.Har ALTID dyrket meget sport. Er hverken afhængig eller indtager nogen former for medikamenter som kan stille mig utilregnelig og omtåget. Jeg drikker sjældent et glas vin, men når jeg gør, ryger jeg dertil en cigaret.
Tænk over det, næste gang du dømmer en prostitueret... Det kan være... at vedkomne IKKE har andre muligheder, men måske også, at det giver den prostituerede en menneskelig vigtig kontakt, så vedkomne ikke ender som et forsømt vuggebarn.
De varmeste tanker fra Fals48
HVORFOR ER DET SVÆRT AT LAVE EN SAND HISTORIE !
Hvorfor er det alt om at bringe en historie, frem for sandheden. Jeg undres gang på gang. Af samme årsag holder jeg hverken ugeblade eller aviser og ser jeg medierne eller dokumentarprogrammer, så har jeg en baggrundsviden der tilbagevendende bekræfter mig i, at udarbejdes en historie efter 9 positive punkter og 1 negativ, så er det oplagt, at det er det negative punkt der vægter. Sådan arbejder og husker den menneskelige hjerne.
Gentagne oplever jeg, som her et par eksempler, næsten at betragte som Brødrene Grimms eventyr, at journalister forsøger at dræne læserne/seernes tårekanaler, men kendte befolkningen sandheden, så ville historierne måske være knap så salgbare.
Lige før Jul kunne jeg på rulletekster læse: "Thomas Mygind må holde Jul i en skurvogn". Lige netop selvsamme eftermiddag, var jeg gået en meget lang tur på golfbanens område, sammen med en god ven. Vi var nået så langt, at da vi mødte enden, lå der et kolossalt hus under opbygning med udsigt over flere banelængder. Vi blev enige i, at det nok var golfklubben, som var i færd med at bygge en cafe, hvilket vi syntes var en glimrende ide.
Ved siden af huset lå, en næsten ligeså stor "skurvogn", med samme skønne udsigt samt tilbygget terrasse. Vi tænkte ikke yderligt over det, men beundrede stedet og dets beliggenhed. Hjemme ser jeg ved et tilfælde, rulle- og følgetekst straks jeg åbner for tv og kan her læse en historie der på det nærmeste appeller til, at jeg burde ha ondt af Thomas Mygind. Må med skam erkende, at jeg blev vred. Hvorfor pokker bruge medieplads på Thomas Myginds Jul - selv hans "skurvogn", er langt stører end de fleste lejligheder og at holde jul hos sin søster og familie, kan vel ikke være så forfærdeligt... hmmmm .
D. 5 jan. 2010 bliver der udsendt et dokumentar program "kontant". I denne udsendelse fremstilles en enlig mor, der både kæmper mod boligforeningen og kommunen. Der ligges op til stor sympati for denne kvinde og hendes børn, der har måtte leve i en bolig fuld af skimmel svamp. Forstår ikke hvorfor "Kontant", udelukker det, der er gået forud og at kvinden har fået langt mere snor end andre lejere.
Huset som kvinden med børn bebor, ligger et utroligt dejligt sted, kun et par gå km. udenfor Silkeborg. Da kvinden i sin tid indflytter lejligheden, er det med mange terrarier fyldt med varmedyr, der ikke kan tåle træk. Der kan derfor ikke udluftes. Der begynder at komme skimmel i huset, hvilket kvinden gør opmærksom på. Huset gøres i stand for over 300.000 og det bekræftes, at man har fået renset huset for mug. Kvinden fortsætter sine klager og der tilbydes et nyt lejemål. Dette afslår kvinden, hvorfor hun flytter til Randers og ikke holder huset eller sørger for daglige udluftninger. Huset udenfor Silkeborg, står helt tomt i 11 md. og pludselig dukker en udsendelse op på tv, hvor journalisten forsøger at gennemtvinge Silkeborg borgmester til at love, der bliver gjort noget.
Kvinden er oplyst til at være udenfor rækkevidde og alle forsøg på stille hende tilfreds, har ikke nået mål. Personligt kender jeg ikke kvinden, men jeg bor i samme boligforening. Jeg har boet adskillige steder og for første gang oplever jeg, personale og boligforening gøre meget for sine lejere. Det er ikke retfærdigt, at man fra medierne laver et så ubalanceret program og altid hænger boligkontorer ud, fordi man har haft oplevet et par dårlige eksempler af udlejere (jeg har selv været igennem en kamp).
Min forargelse over medierne og deres opsætning af programmer, gir mig yderlig en frustration, når jeg vender omkring program 3, der udsender en serie "fra skrot til slot". Især fordi jeg personligt har måtte sælge hele mit inventar til fordel for medicin, men også i allerhøjeste grad med tanke på alle de studerende og hjemløse, der hverken kan få hjælp til etablering eller en lejlighed. Jeg bliver utroligt ked af at se, alle de familier i programmet, der står for at skulle smide møbler ud. Ikke nok med, at det bliver gjort med hård hånd, men afgjort slemt er det, at se div. effekter blive ødelagte og smadret. Mange brugbare ting som kunne være genanvendt og fundet bosted under andet tag.
Selv kunne jeg ikke få lov at låne en madras af Silkeborg kommune, da man under min kræftoperation kom til at brænde mine urinvejsledere over. Jeg blev nægtet enhver form for hjælp og kunne sagtens ha brugt mange af de møbler, der bliver kasseret i udsendelsen "fra Skrot til Slot". Min sygdom har gjort mig til førtidspensionist og der er derfor ikke mange midler at rutte med. Er dog temmelig kreativ og har derfor fået mit havebord ind til spisebord og købt en spånplade til seng.
Kære journalister - prøv at være mere ærlige omkring det I serverer for befolkningen.
