I mindre listeform, og mere sådan brainstorm-agtigt...En kavalkade af STUFF. Mere præcist bliver det næppe, men ej heller mindre. Du BØR se nærmere på dette:
Essex County af Jeff Lemire
L.A. Noire af Rockstar Games
Max Ernst
Louisiana...jamen jeg vidste ikke at det var så godt et museum!
Jagten på tidsfuglen bind 1-4 (og for den sags skyld også de nye bind)
Den Utrolige Historie om Kavalier og Clay af Michael Chabon
Lars Bak, Voeckler og Rolland! Endnu et fantastisk Tour.
Bjarke Ingels Group
Det nye album med The Strokes "Angels", men da for guds skyld også de tre andre.
Paris
Hilsen Felix
I går fik jeg for anden gang gennemlæst Jimmy Corrigan: The smartes kid on earth, og den var om muligt endnu bedre anden gang. Jeg har svært ved at komme i tanke om hvem der ikke burde læse denne bog. Alle dem der elsker tegneserier vil sluge den og vil for altid sammenligne alle andre serier med denne. Alle dem der overhovedet ikke interesserer sig en døjt for tegneserier vil få én på aha-opleveren, ja måske vil de endda bløde op med hensyn til at læse flere tegneserier.
Og hvis du kun gider læse én tegneserie i hele dit liv, vil jeg anbefale Chris Wares mesterværk. Der er naturligvis også andre gode bud på "the one and only", men denne bog er helt klart en af dem.
Okay, jeg lyder måske en smule opstemt, men der er bare noget vildt ved at have en tegneserie der i så høj grad formår at anvende kunstartens muligheder så bredt og dog så stilsikkert. Den er på en måde essensen af hvad tegneserier er og kan, men samtidig ligner den ikke nogle andre tegneserier. Det er fascinerende, det er dragende og det er godt gammeldags Awesome(!)
Klem fra The Big F
I dag var jeg så heldig at være vidne til en stor begivenhed inden for dansk litteratur. Det er nemlig ikke hver dag, at en professor i litteratur går af. Men i disse dage mister vi altså vores fabelagtige Peer E. Sørensen. Fratrædelsesforelæsningen var jeg nødt til at dukke op til. For da han "testede" den på mit hold her i foråret...var jeg af mystiske grunde ikke tilstedeværende. Fysisk that is.
Løsøre, løse tænder & brøstholdne ekselskerinder - Bemærkninger om montagen, Ivan Malinovski og Max Ernst.
Intet mindre kunne da gøre det som titel til en så vigtig forelæsning. Og det var bestemt ikke tom snak, for der var godt med tryk på i de fem kvarter underholdningen varede. Det var smukt, og selvom jeg kun har kendt Peer i sølle to år (ud af et foreløbigt virke på ...sygt mange år), var det alligevel en overraskende vemodig forelæsning. Den mand er simpelthen så inspirerende, at alt andet omkring ham blegner. Og det fede er, at han langt hen ad vejen er helt klar over det. Han pointerede, da vi skulle have klassisk klasseundervisning i et år med ham, at vi altså blev nødt til at have gruppearbejde, oplæg osv. Han var tydeligt klar over hvordan vi alle sammen helst bare ville høre på ham tale. Og helst ville han da sikkert også bare have talt. For tale, det kan han altså. "stadig" om man vil.
Især blev jeg forundret over hans ordforråd i dag. Adskillige gange skulle en særlig aflang kønsdel benævnes, og hver eneste gang fik han sagt noget sobert. Ikke blot "penis" eller "lem", men et nyt ord hver eneste gang! Fascinerende, men det er vel det der kommer ud af at beskæftige sig med barokken. En fin detalje er det også, i og med, at denne ekstreme mangfoldige og i øvrigt påtagede soberhed totalt underminerer sig selv. Resultatet blev en stemning af drenget fjantethed med et touch af übernørd. Og pæn er han jo også.
Til receptionen hjemme på "instituttet" lagde Per Stounbjerg ud med at holde tale. Og jeg er nødt til at nævne det, selvom det er plat; den mand er simpelthen eminent til at skrive og holde taler! Det er så præcist og nært og samtidig finurligt i både form og indhold. Man mistænker ham for at planlægge spændingskurverne ned i detaljen. Han sagde sgu ikke engang "øh". Så må han da ha øvet sig...
Udover taler var der pindemadder. Mums. Jeg har sjældent spist så mange små bidder fordelt over så lang tid. Interessant måde at indtage føde på. Jeg citerer specifik udskældt trio: "han spiser kun én enkelt gang, til gengæld hele dagen". Og hvis man ser bort fra de lidt for danske petit fours bestående af små stykker udskåren toastbrødssammenklappere med leverpostej (som altså lignede tunmousse!), ja så var det jo ik helt a vejn. En fin måde at eksaminerer vores nye skud på sekretærstammen, hun havde nemlig stået for det hele. (jeg forestiller mig helt klart, at de andre sekretærer har set det som en art...manddomsprøve... men måske digter jeg)
Dan var sød og ydmyg i sin tale til Den Store Peer. Hans fnisende "ej, det gjorde jeg ikke"-bevægelse da han citerede Baudelaire på fransk var så altomfavnende og sigende for den enorme betydning Peer har haft og den respekt der står omkring ham.
Men måske skal jeg slutte mine sporadiske betragtninger om dagens begivenheder nu. Der var flere gode taler, andre retter, mange dejlige samtaler og forelæsningen skal man ganske givet selv opleve. Desuden kan jeg ikke benægte, at det klareste minde i virkeligheden er om den utroligt søde lille pige, som sad ved siden af mig. Shit jeg er skruk!
FKP - nu som mere eller mindre aktiv litteraturstuderende...trods alt
http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=320567409293
