Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 15:06 / bøger, digt, kunst, litteratur, lyrik, poesi

Drømme og Dialoger

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

En smagsprøve på drømme og dialoger

Foromtale af Peter Stein Larsens bog Drømme og Dialoger - To poetiske traditioner omkring år 2000 med udgangspunkt i foredraget Drømme og Dialoger ved Peter Stein Larsen på Folkeuniversitet den 6/3 2010.

[Jeg har her forsøgt at give en forkortet gennemgang af hvad Peter Stein Larsen sagde til dette foredrag. Han tog udgangspunkt i sin bog som har samme vinkel og retning som foredraget. Jeg har altså ikke læst bogen, men håber alligevel med dette at fremelske en lyst eller en trang hos læseren til at kaste sig over Drømme og Dialoger - To poetiske traditioner omkring år 2000. Derfor tillader jeg mig at kalde dette en foromtale og en smagsprøve.]

Peter Stein Larsen har skrevet en bog med titlen "Drømme og Dialoger - To poetiske traditioner omkring år 2000" (udkom december 2009) og det var denne bog der var oplægget til et foredrag på folkeuniversitetet i Århus. Peter Stein Larsen har i den danske lyrik iagttaget en relativ skarp opdeling mellem to tendenser som med hans ord har fået benævnelserne "Centrallyrik" og "Interaktionslyrik". Bogen har som mål at vise og eksemplificere disse to tendenser og beskrive forskellige interessante understrømninger. Desuden er målet at vise hvordan disse to tendenser forholder sig til hinanden på en sådan måde at det skaber en voldsom dynamik, ikke bare i lyrikmiljøet, men i lyrikken, ja litteraturen og sproget som sådan. En dynamik der er både spændende, lærerig og frem for alt vigtig!

Centrallyrik

Centrallyrik kan defineres ved at: "Udsigelsen har autoritet og autencitet" og at den er "stilistisk og genremæssigt homogeniseret". (Jeg vil både her og senere nævne enkelte forfattere som tilhørende den ene eller den anden tendens, men man skal huske på at det ikke er helt så enkelt i virkeligheden. Det vender jeg tilbage til.) Stjernerne på dette hold er Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup, Klaus Rifbjerg, Jess Ørnsbo og ikke mindst Henrik Nordbrandt.

Konfrontationsmodernismen

Inden for denne hovedtendens kan så nævnes to understrømninger hvor den ene, af Peter Stein Larsen, har fået navnet konfrontationsmodernismen. Her er det især Klaus Rifbjerg og Jess Ørnsbo der gør sig gældende. For igen at citere tavlen til foredraget kan konfrontationsmodernismen defineres ved tre punkter:

- Afdækning af noget fortrængt

- Social Kritik

- Tabukrænkende Særsprog

Det er altså både i form og indhold at denne strømning er afgrænset samtidig med at den melder sig under den centrallyriske fane og forholder sig konfronterende til virkeligheden på en autoritær, autentisk og homogeniseret måde.

Hen under aften bliver snottet fastere

og han benåder sig selv med

en ungdommelig hvidtøl

Digtet her er af Jess Ørnsbo og er fra digtsamlingen Undren (1999). Først og fremmest kan man jo sige om dette digt at det indeholder tabukrænkende særsprog. Snot er måske almindeligt, men det er altså ikke alle digtere der bruger dette ord i deres værker. Derefter skal man jo ikke dykke ret meget dybere ind i dette digt før man får øje på en, om ikke social kritik, så i hvert fald en art social afdækning. Det passer således udmærket på definitionen af konfrontationsmodernismen.

Afgrænsede tendenser

Men jeg vil lige vende tilbage til problemet med at putte forfattere i afgrænsede kasser. Det blev nemlig til adskillige mindre diskussioner "på klassen" og "med læreren", bl.a. om hvorvidt det da overhovedet har relevans og interesse sådan at opdele lyrikken i nogle kasser og putte digterne ned i dem. Og det er jo et yderst relevant spørgsmål. Peters svar, og med ham sikkert også andres, var at man naturligvis ikke må opfatte kasserne som kasser, men nærmere som tendenser eller strømninger. Enten kan man se det på den måde at det er tendenserne der er afgrænsede og konstruerede, mens digterne jo ikke er hverken afgrænsede eller konstruerede. De kan således bevæge sig rundt inde i "kasserne" og imellem, ja de kan da stå med et ben i hver lejr hvis de orker. Man kan også se kasserne som strømninger og på den måde bruge væske-metaforen. Det er noget der kan flyde rundt i digteren. Det kan blande sig med hinanden. Der kan eksistere under- og overstrømninger. Der kan være hoved- og bifloder. Og strømninger starter måske nok et sted i historien, men hører jo ikke op bare fordi de går af mode.

Således kan Peter Stein Larsen sagtens tage begrebet symbolisme og føre det fra 1890'erne og helt frem til i dag.

Symbolisme

Og netop symbolisme er navnet på den anden af de to understrømninger der ligger i centrallyrikken. En strømning der er kendetegnet ved at dets digte indeholder:

- Profetisk Digtersubjekt(et "jeg" der ser mere end os andre)

- Helhedsvision(dette "jeg" ser f.eks. en helhed)

- Patosladet Poetisk Særsprog

Dette er altså et forslag til en bred og langtidsholdbar definition på symbolismen der således kan findes hos digtere som Pia Tafdrup, Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen.

overalt hvor vi pegede

læste vi tingenes skjulte hensigter

tegn

vi før havde overset i lyset

som at nå

fra finne til vinge

på bare en dag.

Digtet her er af Pia Tafdrup og er fra samlingen Hvid feber (1986). Det ses tydeligt hvordan digtet passer nærmest skræmmende godt på de tre elementer der definerer symbolismen, og nærmest endnu mere præcist på de tre elementer der afgrænser centrallyrikken. Et lignende sprog og indhold finder man uden problemer hvis man kigger rundt i Søren Ulrik Thomsens digte, f.eks. i Det Skabtes Vaklen (1996).

Interaktionslyrik

Over for denne centrallyrik står så tendensen kaldet Interaktionslyrik som er kendetegnet ved: "Flerstemmighed" og at den "blander stilarter og er uafgrænset som værk". Hvor det typiske centrallyriske digt altså har en velfunderet fortællerstemme med stærk autoritet, er interaktionslyrikken defineret ved at være flerstemmig. Og hvor et digt af Pia Tafdrup har den samme stil og tone inden for hvert enkelt digt og en mere eller mindre ensartethed i størrelsen i alle hendes værker, vil Lars Bukdahl altså til enhver tid foretrække et digt der består af mindst to forskellige genrer og i øvrigt vil han skide højt og flot på at et digt normalt fylder max en side.

Udover Lars Bukdahl tillader jeg mig at putte et par andre stjerner ind i denne kasse. Det drejer sig om Naja Marie Aidt, Bo hr. Hansen, F.P. Jac og Peter Laugesen.

Bo hr. Hansen der i værket Knæk.idiot.eik (2001) konstant kaster sig rundt mellem forskellige synsvinkler og tonefald i bedste stream-of-conciousness-stil. F.P. Jac der i Numse-Kaj som besøgsven (2003) provokerende hiver tidens litterære pinger ind i teksten og (mis)bruger dem. Lars Bukdahl der udover at kæmpe sagen som anmelder i aviser og redaktør for Hvedekorn også selv skriver digte.

De sagde at du var gået ned på byens fineste danserestaurent

de sagde at du ville lære nye trin.

Men du gik selvfølgelig på havnen for at rafle.

Ja, og så faflede vi i flere år.

Indtil strømmen gik.

Så tændte månen

ved højlys dag

thi der var mørkt på den knejpe

SKAL VI NU TIL AT KLÆDE OS AF?

Disse ord drejer som en skrue

låst i sit gevind

for du var i virkeligheden en anden

og det var jeg også selv.

Jeg aner ikke hvem.

Her var det en tekst af Naja Marie Aidt fra Begyndelsen til en historie (2002). I dette digt viser det sig tydeligt hvorfor det faktisk giver mening at døbe tendensen interaktionslyrik. Der foregår en kraftig blandingsproces hvor ord og sætninger fra forskellige sammenhænge blandes sammen og interagerer med hinanden. Således er de fleste af sætningerne noget der kunne have været anvendt i en anden sammenhæng. Nemlig som helt almindeligt talesprog ude i virkeligheden. Især sætningen med de store bogstaver.

I kontrast til disse toner står så f.eks. "Så tændte vi månen/ved højlys dag/thi der var mørkt på den knejpe". Sproget og indholdet er her et meget mere typisk lyrisk sprog og "thi" er der altså ingen der siger ude i dagligdagen.

Det er altså et klart eksempel på flerstemmighed og blanding af stilarter vi her ser.

Understrømninger

Denne måde at bruge stilblandingen på er et element i en strømning som man med et mere konkret ord kalder Avantgarde. Inden for lyrikken taler Peter Stein Larsen altså om en Avangardisering. En interaktionslyrisk strømning der har fokus på netop blandingen af heterogene elementer (Montage). Noget man kan følge tilbage til Pablo Picasso.

I Danmark oplever vi for tiden ikke kun denne avantgardisering, men også en anden strømning. Noget man kunne kalde for en Prosaisering af lyrikken. Som navnet antyder drejer det sig om at hente elementer fra romanen ind i lyrikken. Brugen af dækket direkte tale i lyrik som giver mere end en antydning af rester fra talesproget. Et element som vi jo også tydeligt ser Naja Marie Aidt inddrage i ovennævnte tekst.

Anbefaling

Peter Stein Larsen vil gerne søsætte to hoved-begreber i dansk lyrik som netop kun kan anvendes inden for lyrikkens verden. Hvis man ser lidt bredere på de to fløje og deres dynamik og forskelle vil man måske få øje på at man på mange måder kunne erstatte navnene centrallyrik og interaktionslyrik med de idéhistoriske begreber modernisme og postmodernisme. Men spørgsmålet er naturligvis om det er en fordel mere end en ulempe at bruge begreber på tværs af (forsknings)felter. Det er næppe et spørgsmål der bliver besvaret med enighed, men uanset hvad svaret så måtte være, er Peter Stein Larsens fremhævning af lyrik-fejden og dennes dynamik både interessant og relevant.

Han får det til umiddelbart at ligne en bog/et foredrag der har til formål at overbevise os andre om at han har ret når han siger at der er disse to hovedtendenser, men i og med at han bruger så mange kræfter på at eksemplificere dette, så ender han egentlig med at give et bredt blik ind i det som det hele handler om. Den nutidige danske lyrik.

Det er en prisværdig pædagogik og efter have hørt ham, føler man en blanding af indsigt i spændende sammenhænge og glæden over en vid mangfoldighed. Tendenser eller ej, digtene er forskellige og man skal nyde at læse dem.