Bloggen lukker, Læs mere

Notes from anywhere

Lørdag, 6. februar 2010 kl. 21:02 / c, dbc, lektørudtalelse, trækfugle

Lektørudtalelse: Trækfugle

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Trækfugle. Cover af Maria Theresa Ib

Afgørende anmeldelse fra Dansk Bibliotekscenter:

Folke Møller, Carsten: Trækfugle

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogens dystre ydre sender klart signal om, hvem bogen henvender sig til: unge fra 12 år. Skriften på forsiden ligner grafitti og desuden står der øverst "vold, had og kærlighed", og det handler det om.

Beskrivelse

Forfatterens tidligere ungdomsromaner er i den muntre stil, her er temaet mere alvorligt. Vi følger 3 unge med forskelligt udgangspunkt i 9. klasse på en efterskole.

Rasmus er fra et hårdt kriminelt miljø, hvor vold er løsningen. Han vil starte på ny, men det er sværere end ventet. Tristan er den gyldne dreng alle elsker, og som scorer pigerne og efterlader brudte hjerter til hobe. Josefine er den overlegne smukke pige med fast kæreste hjemme. Det bliver et år, der kommer til at ændre deres liv helt, og som modner og ændrer deres syn på sig selv og andre.

Handlingen beskriver mest skolens sociale liv med fester, kæresteforhold, gruppedannelse osv. En stor konflikt opstår mellem byens unge og skolens unge, jalousi blandes ind, og det hele ender i et ragnarok af vold - og mord.

Der krydsklippes hele vejen mellem personerne, samtidig med at forfatterens stemme anes i baggrunden - måske som en af eleverne? Sproget er nutidigt, hurtigt og præget af slang, men virker ægte. Man gribes af de unges skæbne, selv om historien ikke er helt troværdig, og man undres over, hvor de voksne er i den grumme historie.

Sammenligning

Mange andre bøger handler om disse typiske ungdomstemaer, men sjældent så råt og brutalt beskrevet.

Samlet konklusion

Bogen skal nok fange målgruppen. Den tager de unges problemer alvorligt.

- DBC, Tove Delica

Lørdag, 26. september 2009 kl. 13:00 / betragtninger, igen, nu

Nu (igen)

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Nu er det blevet nat igen
Nu er det blevet efterår igen
Nu er jeg blevet en anelse småfuld igen
Nu cykler Blågårds-drengene rundt på damecykler igen
Nu spises der gode falafler i kælderen igen
Nu griner udenlandske studerende højt igen
Nu sover en træt mand på trappestenen igen
Nu drøner en glimtende politibil forbi igen
Nu ryges der cigaretter på fortovet igen
Nu kysser et forelsket par hinanden igen
Nu græder en pæn pige på vej hjem igen
Nu spiller de høj 80er-musik ud af vinduerne igen
Nu bliver der råbt længere oppe ad gaden igen
Nu er der stille på hjørnet igen
Nu er der sure miner fra to fulderikker igen
Nu er gadelygterne blevet slukket igen
Nu siger vi pænt godnat igen
Nu lader vi være med at kysse igen
Nu lukker du din hoveddør igen
Nu åbner jeg min egen igen
Nu dyrker en af overboerne sex igen
Nu er det blevet nat igen
Og om lidt er det morgen. Igen.


Lørdag, 19. september 2009 kl. 16:41 / betragtninger, uden med

Uden/Med (nøgle)

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Der mangler noget her
som grøn te uden sukker
som et hoved uden ord
som et lejrbål uden ild
Der mangler noget her

Som en dør uden nøgle
Som lak uden negle
Som en kat uden mus
Der mangler noget her

Som kridt uden tavle
Som læber uden kys
Som en hånd uden fugl
Der mangler noget her

Som tænder uden smil
Som vind uden vildskab
Som en smed uden guld
Der mangler noget her

Som et hav uden bølger
Som klovne uden latter
Som en pingvin uden tux
Der mangler noget her

Som sager uden grønt
Som en højtaler uden lyd
Som tårer uden gråd
Der mangler noget her

Det er der næsten
Men der mangler lige noget

Forhåbentlig finder jeg ud af, hvad det er...

:-)


1
23456...263Næste »



Mine favoritter