Hop til indhold

Den midaldrende

Tirsdag, 9. februar 2010 kl. 13:19 / ...

9/2-billedet: Comeback til Brian Nielsen - hihihi...

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg nægter at tro på, at det er seriøst ment, når nu man erfarer, at Brian Nielsen overvejer at gøre comeback i bokseringen - og så endda med en kamp mod Holyfield.

Nok er de to kombattanter jævnaldrende, men har Brian Nielsen en smule hjerne tilbage (man kan jo have sine tvivl), så dropper han denne tanke, før den for alvor bider sig fast. Hermed undgår han trods alt at blive helt til grin.

14.jpg

Næ, lad os huske Brian Nielsen for nogen gode show-optrædender i ringen og formodentlig en række aftalte kampe, der udadtil i offentligheden og blandt hans fans gav indtryk af, at vi her havde at gøre med en sværvægter i verdensklasse, der ganske fint gav ham en kamp mod selveste Mike Tyson.

Jeg fulgte da jævnligt de store Mogens Palle-stævner en gang om måneden, dengang TV3 var fast leverandør af disse, men jeg så ikke altid Brian Nielsens kampe for de sportslige kvaliteter, men derimod for det show, kan stort set altid var leveringsdygtig i.

Lad os huske denne boksers karriere med et glimt i øjet og nøjes du fremover Brian, med at slå løs på din boksesæk i kælderen i det hus, du har i Spanien eller hvor det nu er.




8 kommentarer

Skriv kommentar
1. retcute 09-02-2010 13:23Rapportér/anmeld
..nå er han løbet tør for penge dernede i Spanien?
2. frankras 09-02-2010 13:35Rapportér/anmeld
Ja, jeg skal ikke gøre mig klog på hans evner udi det økonomiske, men med risiko for at blive slagtet, gætter jeg på, at pengene sagtens kan have fosset ud af familien Nielsens pengepung.
3. messi73 09-02-2010 18:35Rapportér/anmeld
Det kan da KUN være pga pengene han så meget som bare overvejer et comeback mod Holyfield.. Godtnok er de jævnaldrene, men Holyfield er vist i lidt bedre form end Bamse-Brian.. Men kan han få nogle mio for at ryge på røven i 2. omgang, så lad ham dog endelig..
4. frankras 10-02-2010 13:09Rapportér/anmeld
3 Ja, messi, man kan måske ikke bebrejde den detroniserede Brian, at millionerne lokker og at en god timeløn skulle være inden for rækkevidde.

Jeg tror dog ikke på projektet - ja, hvad siger Holyfield til det hele?
5. orklax 10-02-2010 14:17Rapportér/anmeld
Fy hvor ækelt. Skal den gamle trekvartsmadrede mand nu i ringen igen? Skal han miste det sidste af sit sprog og forstand? Jeg synes det er klamt.
Lars
6. frankras 10-02-2010 15:18Rapportér/anmeld
5 Ja, vi er jo helt enige, kære Lars. Som sagt er jeg meget overbevist om at dette comeback aldrig bliver en realitet.
7. spsandersen 15-02-2010 23:23Rapportér/anmeld
Selvfølgelig er det på grund af pengene at han stiller op.. Som sportstjerne kan man vel ikke få nok, ung som gammel..
8. frankras 16-02-2010 13:45Rapportér/anmeld
7 Grådighed er noget skidt noget, men jeg kan jo af gode grunde ikke sætte mig ind i hvad der foregår i Brian Nielsens hjerne.

Seneste nyt beretter dog, at han først skal helbredscheckes grundigt, før Sauerland-promotoren tør sige god for hans eventuelle comeback, som jeg stadig synes virker aprilsnar-agtigt.